Troldand (Aythya fuligula)

Foto: Thomas Iversen

Feltkendetegn

Troldand er en ferskvandsdykand. Troldand han i pragtdragt er helt sort med hvide sider og bug. Hannen har en karakteristisk lang nakketop. Hunnen er mørkebrun med lysebrune sider, hvidlig bug og en kort nakketop. Hannen i eclipsedragt har en kortere nakketop og mørkere flanker. Begge køn har et lyseblåt næb med sort spids, gule øjne og hvidt vingebånd.

Forveksling

Troldanden kan forveksles med bjergand og halsbåndstroldand. Den kan kendes fra bjerganden ved dens nakketop og dens sorte ryg modsat den grålige ryg hos bjerganden. Troldandens hun kan have hvide aftegninger ved næbroden, som det ses hos bjergand. Her er troldandens lille nakketop det bedste kendetegn. Desuden er troldandens hun mørkere i den brune farve end bjergandens hun.

Halsbåndstroldanden har grå flanker med lidt hvidt forrest. Halsbåndstroldanden mangler også den lange nakketop. Halsbåndstroldanden er meget sjælden i Danmark.

Udbredelse og levesteder

Troldanden har et stort udbredelsesområde i Europa og Asien. De sidste ca. hundrede år har den spredt sig længere mod øst- og sydpå, bl.a. til Island og Storbritannien, hvortil den har fulgt vandremuslingen, der er en meget vigtig del af dens føde-repertoire. I Europa yngler den især i Finland, Sverige, Norge og Nordrusland. De nordlige bestande af troldænder overvintrer i Danmark, som er et meget vigtigt vinterområde, og i det sydlige Europa, ved Middelhavet og Det Kaspiske hav.

Troldanden yngler ligeledes ret almindeligt i Danmark. I vinterhalvåret overvintrer en stor del af de nordiske troldænder i de danske farvande. De fleste troldænder træffes langs kysterne og i de større søer i Østdanmark, gerne i bynære områder. Den ses ofte sammen med gråænder og svaner. Om sommeren er der også mange gæster nordfra, så det kan være svært at bedømme antallet af ynglende troldænder i Danmark.

Føde

Troldænder lever af snegle, muslinger, orme og frø fra vandplanter. Især vandremuslingen er et yndet fødeemne. Ællingerne lever primært af insekter og små krebsdyr, som de finder i vandoverfladen. Troldanden dykker ikke særlig dybt, som regel kun 2-3 meter, og den kan maksimalt dykke 5-6 meter.

Yngleforhold

Troldanden bliver kønsmoden som 1 årig. Reden placeres ved klarvandede skovsøer, slettesøer med kraftig bevoksning, ved kyster, i parker og langs vandløb. I den dunklædte rede lægger troldanden 8-11 æg i maj-juni. Æggene klækkes efter ca. 25 dage, og ungetiden er på 45-50 dage.

Troldanden yngler gerne i små kolonier og meget ofte sammen med hættemåger, som yder beskyttelse mod indtrængende fjender med deres aggressive optræden.

Bestandsudvikling

I Danmark blev troldanden første gang registreret som ynglefugl i 1904. I 1960´erne blev ynglebestanden optalt til 200-300 par, i starten af 1980´erne til 500-650 par, i 1990´erne til omkring 800-1.000 par og i år 2000 til 1.000-2.000 par, hvilket den stadig vurderes til at være på. Den store fremgang skyldes indvandring af vandremuslingen og øget næringsstoftilførsel til søer og moser, som har givet mere dække til reder og mere føde til ællingerne.

I vinterperioden har antallet af overvintrende troldænder i Danmark været stabilt-svagt stigende med 150.000-190.000 individer. Antallet af overvintrende troldænder kan vise stor årlig variation, afhængig af vinterklima og udbredelse af is i Østersøen. Der ses stigende bestande af troldænder i Baltikum, Skandinavien og Nordvesteuropa, mens den Centraleuropæiske bestand vurderes til at være i tilbagegang.

Jagtmuligheder og fredninger

Jagtudbyttet af troldand i Danmark er faldet siden 1960´erne og ligger nu omkring et niveau på ca. 5.000 fugle. De bestande, der jages i Danmark, er tilsyneladende i fremgang, og da jagtudbyttet har ligget på det samme niveau de sidste ca. 15 år, vurderes den nuværende jagttid til at være bæredygtig. Flyway-bestanden vurderes til at være på ca. 1.200.000 individer. Vildtudbyttet har ligget på 5.300 troldænder i 2015/2016 uden korrektion for manglende indberetninger.

Du kan se den gældende jagttid på troldand her.