Sortand (Melanitta nigra)

Feltkendetegn

Han af sortand er, som navnet antyder, helt sort bortset fra en orangefarvet plet midt på oversiden af næbbet omkring næseborene. Hunnen er mørkebrun med lysegrå halsplet og en mørk kalot. Næb og ben er mørke. Unge fugle ligner hunnen. Sortand er en havdykand.

Forveksling

Sortanden kan forveksles med fløjlsanden og den amerikanske sortand. I forhold til fløjlsanden kan sortanden kendes på, at den ikke har hvidt vingespejl. Den amerikanske sortand har en stor, opsvulmet orange del på den inderste del af overnæbbet. Den amerikanske sortand er desuden en yderst sjælden gæst i Danmark.

Udbredelse og levesteder

Sortanden yngler på Island, Østgrønland, Skotland, det nordlige Skandinavien (ikke Danmark), Alaska, Canada og i de nordlige dele af Vest- og Central-Rusland. Den overvintrer i Østersøen og Kattegat og ud for den atlantiske kyst langs Europa og Nordafrika så langt syd som til Mauritius og ind i det vestlige Middelhav. De danske farvande er det absolut vigtigste overvintringsområde for sortand: 50-75 procent af den vesteuropæiske vinterbestand opholder sig her om vinteren.”

Føde

Arten lever primært af muslinger, men spiser også snegle, krebsdyr og orme. Den finder oftest føde på lavt vand, fortrinsvis 4 meter.

Yngleforhold

Sortanden yngler første gang, når den er 2-3 år gammel. Den yngler i den øverste del af nåleskovsbæltet samt i birkezonen, hvor der er tundra og fjeldhede. Reden bygges typisk i sumpede områder i nærheden af ferskvand, hvor der er lave banker med urtevegetation og lave buske, der kan skjule reden. Her lægger den 6-8 æg sidst i juni, som udruges af hunnen på omkring 30 dage. Ungerne er flyvefærdige, når de er ca. 45-50 dage gamle. Hanner og ikke-ynglende ungfugle trækker gennem Østersøen mod fældningsområderne i Kattegat og ved Vesterhavet, når æggene er lagt.

Bestandsudvikling

Det er muligt, at bestanden af sortand er gået tilbage i de sidste 100 år med en nedgang på 47, 4 % i årene 1988-1993 i Østersøen. Men denne teori om en så stor nedgang bliver modsagt af data fra Finland og Sverige, hvor populationerne lader til at have været stabile eller i en lille fremgang siden 1970´erne. Disse modstridende datasæt indikerer, at en stor del af vinterbestanden kan have skiftet overvintringsområder til Nordsøen. Denne teori bliver styrket af, at et stigende antal fugle er observeret i britiske farvande i vinteren 2009/2010.

Mulige årsager til tilbagegang af population kan være olieforurening på havet. Sortanden var en af de hårdest ramte arter ved flere oliekatastrofer, hvor titusinder af sortænder døde. Nogle olieforureninger bliver sandsynligvis aldrig registreret og dermed heller ikke den katastrofale effekt på sortænder, da de sker langt ude til havs, og fuglene forsvinder, inden de når kysten. Flyway-bestanden vurderes til at være på 550.000 og faldende.

Jagtmuligheder og fredninger

Der har været en signifikant stigning i jagtudbyttet i Danmark de seneste 15 år fra 5.000 fugle i 2000 og til 7.200 sortænder i 2015/2016 uden korrektion for manglende indberetninger. Dette er dog stadig betydeligt mindre end udbyttet i midten af 1960´erne, hvor det lå på ca. 20.000. Det vurderes dog, at der ikke er grund til at ændre i den nuværende jagttid. Selvom de bestande, der jages i Danmark, muligvis er faldende, er udbyttet lavt i forhold til bestandsstørrelsen. 

Du kan se den gældende jagttid på sortand her.

Vildtforvaltningsrådets målsætning

Der er ønske om at opretholde en stabil trækrutebestand.

Danmarks Jægerforbunds ønsker

Jagten anses for at være bæredygtig og den nuværende jagttid bevares.