Bjergand (Aythya marila)

Feltkendetegn

Bjerganden er en mellemstor dykand. Andrikken i pragtdragt har et sort hoved med grønligt skær, gule øjne, gråblåt næb, sort hals og bryst og hale, lysegrå ryg, hvide flanker og bug. Anden er brun med mørkebrunt, næsten sort hoved, gråblåt næb med en hvid plet, der omkranser næbroden. Andens ryg er brunlig med en fint gråmønstret ryg. Vingespejlet er hvidt hos begge køn.

Andrikken i eclipsedragt ligner anden dog med mørkere ryg og flanker, og den kan have en lys plet ved næbroden.

Forveksling

Bjerganden kan forveksles med troldanden. Forskellen kan især ses på, at bjergandrikken ikke har en nakketop, og den har en lysegrå ryg. Bjergandehunnen kan skelnes fra troldandehunnen ved, at det hvide parti ved næbroden er væsentlig større og mere synligt end troldandehunnens. Det er ikke altid, troldandehunnen har hvidt omkring næbroden. Bjergandehunnen har desuden et gråblåt næb uden sort spids.

Bjerganden kan også forveksles med lille bjergand og halsbåndtroldand, men disse to arter ses kun sjældent i Danmark. Kan på lang afstand måske forveksles med Taffeland, der har lysegrå sider og kastanjebrunt hoved.

Udbredelse og levesteder

Bjerganden yngler i det nordlige Skandinavien, på Island, det nordlige Rusland og Sibirien og i det nordlige Canada og Alaska. I Danmark ser vi den mest som vintergæst, men den har ynglet ganske få gange i Danmark.

Bjerganden overvintrer i danske, hollandske og tyske farvande. De bjergænder, vi ser i Danmark om vinteren, kommer overvejende fra Rusland. Det største antal overvintrende bjergænder forekommer i vores indre farvande og fjorde. Bjerganden kan dog også vælge at overvintre i mindre flokke i søer.

Føde

Bjerganden dykker især efter muslinger, snegle og andre smådyr. Den spiser også planteføde. Dens primære føde om vinteren er vandremuslinger.

Yngleforhold

Bjerganden foretrækker at yngle ved mindre søer i højfjeldet og på tundraen. Her i landet foretrækker bjerganden strandsøer og tørvegrave som ynglesteder. Bjerganden bliver kønsmoden som 2 årig. Den bygger en fjer- og dunklædt rede på jorden nær vand. Heri lægger den 8-11 æg i maj-juni. Æggene klækkes efter 26-28 dage, og ungetiden er på 40-45 dage.

Bjerganden kan hybridisere (krydse) med andre dykænder, eksempelvis troldand.

Bestandsudvikling

Den bestand af bjergænder, der overvintrer i Vesteuropa, menes at være i tilbagegang. Man mener, at den Vesteuropæiske flyway-bestand er på ca. 310.000 individer og faldende. I Danmark er antallet af overvintrende bjergænder faldet fra ca. 66.000 individer i 1969-1973 til mellem 10.000-22.000 fugle ved vintertællinger i 2000, 2004 og senest i 2008.

Den primære årsag til det store fald i overvintrende bjergænder i Danmark er sandsynligvis, at vandremuslingen er indvandret i Holland, og bjerganden valgt at flytte efter vandremuslingen væk fra Danmark. Dette har betydet et drastisk fald i bestanden af overvintrende bjergænder i Danmark.

Jagtmuligheder og fredninger

Udbyttet af bjergænder er i de seneste årtier faldet markant. I slutningen af 1960´erne blev der nedlagt ca. 10.000 bjergænder årligt i Danmark, men det er nu faldet til ca. 500-700 fugle årligt. Da jagtudbyttet er så lavt, vurderes den nuværende jagttid til at være bæredygtig. Jagtudbyttet har de seneste år ligget på 520 fugle i 2015/2016 uden korrektion for manglende indberetninger.

Du kan se den gældende jagttid på bjergand her.

Vildtforvaltningsrådets målsætning

Der er ønske om en voksende trækrutebestand.

Danmarks Jægerforbunds ønsker

Jagten anses for at være bæredygtig og den nuværende jagttid bevares.