Affaldstyper
Under skydning på en skydebane, vil der blive dannet affald som skal bortskaffes efter gældende regler for den enkelte fraktion.
De fleste skydebaner har to former for affald, husholdningslignende affald og skyderelateret affald.
Husholdningslignede affald som f.eks. pap, papir, madaffald, osv. skal bortskaffes efter den pågældende kommunes retningslinje eller via et renovationsselvskab.
Skyderelateret affald er det affald som bliver dannet ved skydning. I Danmarks Jægerforbund har vi to overordnet discipliner som genererer affald, flugtskydning og riffelskydning. Bueskydning er ikke inkluderet, da de ikke danner affald i samme stil.
En flugtskydningsbane har følgende skyderelateret affaldsfraktioner: Haglpatronhylstre, haglskåle og lerduer.
En riffelbane har følgende skyderelateret affaldsfraktioner: Riffelpatronhylstre og riffelprojektiler.
De skyderelateret affaldsfraktioner og affaldshåndteringen vil blive beskrevet i nedenstående afsnit.
-
Haglpatroner
Der findes to forskellige kategorier af haglpatroner: jagt- og flugtskydningspatroner, herunder findes der en stor variation på haglpatronernes udseende, afhængig af formål og præferencer.
Selvom udseendet kan variere mellem haglpatronerne, så vil opbygningen ofte være den samme.
Opbygning af en haglpatron kan ses herunder:
En haglpatron bliver betragtet som ammunition selv efter affyring, se våbenloven §1 stk. 3.
Læs mere om affaldshåndteringen af haglpatroner under Håndtering af affaldet.
-
Haglskåle
Haglpatroner i dag består typisk af to plastdele, et hylster og en haglskål. Haglskålen er nødvendig ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt, da stålhagl tilføjer skade til geværets løb. Haglskålene, som skydes ud sammen med haglene, lander 20-40 m fra skytten hvilket vanskeliggør opsamling.
Haglskålen kaldes også en forladning som har til formål at holde krudt og hagl adskilt. Forladningen bestod oprindeligt af stykker af filt, kork, papir eller lignende. I dag anvendes der haglskåle støbt i plast, der opfylder flere funktioner:
- Optimal tryk fordeling i geværløbet
- Bløde hagl som f.eks. blyhagl beskyttes mod deformering i geværløbet
- Geværløbet beskyttes mod slid fra hårde hagl som f.eks. stålhagl
Ulempen ved at bruge plast haglskåle er den store mængde affald som bliver efterladt i naturen uden at jægerne har intention om at efterlade affald.
I regeringens plastikhandlingsplan fra 2018, Plastik Uden Spild, er det estimeret, at jagt i Danmark efterlader op mod 30 tons plast om året udelukkende fra haglskåle.
-
Alternativer til plast
Problemet med plast i naturen fra haglskåle, vil kunne løses ved anvendelse af haglskåle, som er bionedbrydelige i det danske miljø og klima. I 2018 valgte den siddende regerings at indsætte et mål om at få indført et forbud mod ikke-bionedbrydelige haglskål i deres plastikhandlingsplan, Plast Uden Spild, i 2018.
Plastikhandlingsplanen udløb i udgangen af 2022, og medførte ikke et forbud. Siden 2018 er der kommet to rapporter fra Miljøstyrelsen, som har omhandlet haglskåle:
Den først rapport blev udarbejdet for Miljøstyrelsen i 2021 af Teknologisk Institut i samarbejde med Dansk Jagtakademi. Læs den her.
Rapporten indeholder bl.a. en kortlægning af markedet for haglskåle, felttest med afskydning af 13 patronprodukter med en bionedbrydelig haglskål og en test af bionedbrydeligheden af fire typer bionedbrydeligt materiale.
Det der bl.a. bliver konkluderet i rapporten er, at der er patroner på det danske marked, hvor haglskålen kan nedbrydes under visse forhold. Hvorvidt disse haglskåle vil blive nedbrudt fuldstændigt i dansk klima og miljø kan dog ikke afgøres uden yderligere forsøg.
Den anden rapport blev udarbejdet for Miljøstyrelsen i 2023 af NIRAS. Læs den her.
Rapporten er en opfølgning på rapporten fra 2021 og beskriver den seneste udvikling inden for bionedbrydelig plastik samt en vurdering af fordele og ulemper forbundet med brug af bionedbrydelig plastik i dansk kontekst, ikke kun i forhold til haglskåle.
Rapporten konkluderer, at haglskåle er et af de meget få produkter, hvor det giver mening at anvende bionedbrydeligt plast, men der mangler stadig viden om bionedbrydeligheden i dansk klima og miljø. Det vurderes, at jægerne ikke med vilje efterlader haglskålene i naturen, og det er derfor fordelagtigt at anvende et bionedbrydeligt materiale.
Oxo-nedbrydelig plast
Det har tidligere været muligt at købe haglpatroner med haglskåle lavet af oxonedbrydeligt plast også kaldet fotonedbrydelig plast eller photodegradable plastic på engelsk. Siden den 3. juli 2021 har det ikke været lovligt at markedsfører produkt lavet af oxonedbrydeligt plast, herunder haglskåle.
Oxonedbrydeligt plast er ”almindelig” plast (PE eller PP) hvor der er tilsat tilsætningsstoffer der fremmer neddelingsprocessen af plast når det kommer kontakt med UV-lys, ilt og/eller varme.
Problemet er, at oxonedbrydelig plast stadig er plast som blev neddelt, hvilket betyder at der dannes mikroplast frem for at blive nedbrudt til organisk materiale.
Ønsker du at læse mere omkring den danske lovgivning på området, så kan bekendtgørelsen læses her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1173
-
Lerduer
Lerduer er normalt i dag fremstillet af harpiks eller kunst harpiks, kalk og evt. et pigment som giver lerduen den karakteristiske orange farve.
Der er en række lerdue som bliver kaldt miljøduer, øko, naturlige eller lign. Hvilket som regel er et navn som henviser til at duen har et lavt indhold på de miljøskadelige stoffer, PAH. Indholdet af PAH i duerne varierer meget imellem producenterne og imellem de modeller som den enkelte producent tilbyder. Som det er lige nu, så kan en producent kalde sin lerdue for ”miljøvenlig”, hvis dens PAH-niveau er under 50 mg/kg, men der er lerduer på markedet hvor PAH-niveauet ligger under 0,2 mg/kg.
Det skal understreges at lerduerne ikke er bionedbrydelige! Hvilket vil sige at de ikke forsvinder i naturen af sig selv og skal samles op. Læs mere om affaldshåndteringen af lerduer under Håndtering af affaldet.
-
Bly
Aktiviteter på skydebaner kan forårsage kemiske forstyrrelser i jorden på grund af bly fra ammunitionen. Dette medfører økologiske og sundhedsmæssige risici på grund af blys høje toksicitet, rigelige forekomst og vedvarende tilstedeværelse i jorden. Bly kan påvirke planter ved at hæmme vækst, reproduktion og vandoptagelse. Indtagelse eller indånding af bly-forurenede jordpartikler kan forårsage åndedræts problemer, infertilitet eller voldsomme krampesammentrækninger afhængigt af eksponeringsniveauet. Børn er mest sårbare over for sundhedsskadelige virkninger, herunder adfærds- og neurologiske forstyrrelser.
I den nedenstående artikel, bliver udført en systematisk litteraturgennemgang til at vurdere og diskutere hovedemner vedrørende jordforurening med bly på udendørs skydebaner.
Find artiklen her: https://link.springer.com/article/10.1007/s11270-023-06783-x
Håndtering af affaldet
I skydebanens miljøgodkendelse vil der typisk været et afsnit omkring affald og affaldshåndtering. Beskrivelsen af affaldshåndtering varierer meget mellem miljøgodkendelsen.
Ofte vil der stå i skydebanens miljøgodkendelse at bortskaffelse af affald fra banen skal ske efter kommunen eller genbrugspladsen regler. Det betyder at vi i princippet har mindst 98 forskellige regler for korrekt affaldshåndtering af skyderelateret affald.
Danmarks Jægerforbund arbejder på at ensrette affaldshåndtering fra skydebanerne.