Regler for jagtfeltskydning

Reglerne er senest ændret 17. september 2022

Jagtfeltskydning med jagtriffel foregår, som navnet siger i “felten” og har til formål at fremme jagtriffelskytters dygtiggørelse i skydning i terræn under så forskellige jagtrelevante forhold som muligt. Dette foregår efter nedenstående regelsæt.

1. Formål

Danmarks Jægerforbunds Jagtfeltskydning med jagtriffel har til formål at fremme jagtriffelskytters dygtiggørelse i skydning i terræn under så jagtrelevante forhold som muligt. Der lægges ved denne skydning vægt på at øge riffelskyttens rutine i skud til mål på forskellige afstande og under tidspres. Desuden tilstræbes at opøve brugen af gode skydestillinger og hjælpemidler.

2. Organisation

Danmarks Jægerforbunds Jagtfeltskydning med jagtriffel arrangeres som Jagtfeltskydning ved flere områdeskydninger. Skydningen afvikles i et dueligheds- og et konkurrencemoment. Konkurrencemomentet er inddelt i klasser og med et afsluttende Danmarks Jægerforbunds Mesterskab.

Jagtfeltskydningerne ledes af de respektive arrangører som udpeges af Jægerforbundet.

Det tilstræbes at arrangere Jagtfeltskydninger i alle otte kredse.

• En skydning for Nord- og Nordvestjylland - kreds 1.
• En skydning for Midtjylland - kreds 2.
• En skydning for Østjylland - kreds 3.
• En skydning for Sydjylland - kreds 4.
• En skydning for Fyn - kreds 5.
• En skydning for Sydsjælland og Lolland/Falster - kreds 6.
• En skydning for Nordsjælland - kreds 7.
• En skydning for Bornholm - kreds 8.

Riffeludvalget fastsætter tid og sted for Jagtfeltskydningernes afholdelse, og disse bekendtgøres i medlemsbladet, samt på www.jaegerforbundet.dk. Der betales et indskud for at deltage. Da udgifterne varierer fra kreds til kreds, er det op til den enkelte kreds at fastsætte deltagergebyret. Riffeludvalget fastsætter indskuddet til FM.

Mesterskabsskydningen arrangeres en weekend i september måned, og den ledes af Jægerforbundet.

3. Deltagelse

Ved tilmeldingen til Jagtfeltskydningen gælder følgende: Jagtfeltskydningen er åben for alle medlemmer under Jægerforbundet.

For at kunne deltage i Jagtfeltskydningen, skal deltageren være i besiddelse af gyldigt jagttegn og våbentilladelse til den anvendte jagtriffel.

Uanset antallet af, og arter af medlemskaber i Danmarks Jægerforbund, kan der kun deltages i kvalifikationsskydningen og præmierækken i det område (kreds), hvor man har bopæl*.

Deltages der i andre kvalifikationsskydninger – hvis der er plads, er det uden for præmierække og uden mulighed for kvalifikation. Skytter med bopæl i kredsen, har fortrinsret til deltagelse.

* Bopælen defineres i disse regler som, der hvor man bor en måned før kvalifikationsskydningen. Bopælen afgør hvilket område der skal skydes i det pågældende år.

Tilmelder deltageren sig udenfor konkurrence, har man ret til at deltage i et ubegrænset antal jagtfeltskydninger. Der kan ikke foretages tilmelding til Mesterskabet.

Tilmelder deltageren sig konkurrencemomentet, giver tilmelding heri den enkelte skytte kun ret til at deltage i én jagtfeltskydning i konkurrencemomentet.

Fra hver kvalifikationsskydning kan der, fra deltagerne i konkurrencemomentet, til Danmarks Jægerforbunds forbundsmesterskab, kvalificere sig et antal skytter. Der fordeles 250 pladser mellem kvalifikationsskydningerne.

Fordeling af skytter til forbundsmesterskabet:

Kreds 1. til 7. har forlods hver 24 pladser. For at udløse yderligere pladser, skal deltagerantallet i kredsens kvalifikationsskydning være over 50. Det er antal tilmeldte per 30. april, der danner basis for fordelingen af skytter. Yderligere pladser fordeles i forhold til antallet af tilmeldte skytter i kredsene.

Bornholm har altid forlods 8 pladser. Benytter Bornholm sig ikke af denne mulighed administreres disse pladser af Danmarks Jægerforbund.

(Ændret 17. september 2023) Ud fra fordelingsnøglen oprettes der 8 tilmeldinger – en til hver kreds. Kredsens tilmelding indeholder det antal pladser, som kredsen er tildelt, og åbnes dagen efter skydningen er afholdt. Pladserne fordeles efter først-til-mølle, og gælder for alle, der har skudt kvalifikationsskydning, i den kreds, hvor de er bosiddende.
Den 1. juli åbnes der en separat tilmelding, hvor de resterende pladser tilbydes. Det er også den dato, hvor man kan tilmelde sig, hvis man ikke har skudt kvalifikationsskydning i sin egen kreds, såfremt der stadig er ledige pladser.

Hvis man ønsker at deltage i konkurrencemomentet ved forbundsmesterskabet, skal man have tilmeldt sig inden den 1. august.

Præmier

Jægerforbundets kredse uddeler medaljer til nr. 1, 2 og 3 i hver klasse.

Ved Danmarks Jægerforbunds forbundsmesterskab i jagtfeltskydning tildeles der medaljer i hver af klasserne Mester-, Jæger-, Dame- og Veteranklassen samt DJ-vandrepokal til 1. pladserne.

I god tid inden forbundsmesterskabet lægges programmet på www.jaegerforbundet.dk, og inden skydningen begynder, skal der uddeles skydekort. Resultatliste kan ses på samme hjemmeside.

4. Skydningen

Danmarks Jægerforbunds Jagtfeltskydning afvikles ved skud til relevante skiver.

Der er ved jagtfeltskydning ingen maksimale skudafstande, men ved afholdelse af kvalifikationsskydning og  forbundsmesterskabet skal skudafstandene om muligt være ukendte for skytten, og skal være inden for 300 m.
- Vildtskiver op til Rådyr bør kun bruges ud til 200 meter.
- Vildtskiver som vildsvin, kronhjorte, dåhjorte, muflon samt ved lignende vildtarter som er stører end råvildt, kan bruges på alle afstande dog max. 300 meter.

I skydningen skal følgende elementer indgå: Skydning fra liggende, knælende/siddende og fritstående stilling. Desuden skal der være min. 1 situation med lang skudafstand (200-300m) og min. 1 situation med kort skydetid (10-25 sek./3 skud).

Liggende skydestilling skal være høj liggende skydestilling.

Lav liggende skydestilling er det samme som fri skydestilling

En situation er kombinationen af klarstilling, skydestilling, skydetid, skive, skudafstand m.v.

Situationerne opbygges så kun en ting er meget vanskelig. F.eks. kan stor afstand, lille ringdiameter, kort skydetid eller svær skydestilling ikke kombineres.

Der kan opstilles flere ens skiver pr. station, så flere skytter kan afgive skud samtidig. Skiverne opstilles, så det pointgivende træfområde er fri af al vegetation. Skiverne forsynes med tydelige numre og med laveste nummer til venstre. Tilsvarende numre markerer standpladserne på skydelinjen.

Hvis der ikke er mulighed for indskydning, bør station 1 være liggende skydning på ca. 80 og 120 meter, og skytterne skal kunne se træfningen efter endt skydning.

Mesterskabet arrangeres af Jægerforbundet. Skydningen kan arrangeres forskelligt fra år til år. Det maksimale antal skud bekendtgøres hvert år. I forbindelse med Danmarks Jægerforbunds mesterskabet skal der afholdes en finaleskydning i mesterklassen.

Ved forbundsmesterskabet tilstræbes det at mesterklassen skyder på hold for sig selv, og øvrige klasser kan være blandede hold. Feltskydning i kredsen, er det op til den enkelte kreds, om de vil skyde efter denne model.

5. Våben og ammunition

Til Jagtfeltskydningen må anvendes enhver jagtriffel eller kombinationsvåben, der ifølge våbentilladelsen er registreret som jagtriffel. Der må anvendes lovligt optisk sigtemiddel.

Anvendte våben og kalibre/patroner som opfylder kravene til jagt på råvildt, for så vidt angår kuglevægt/kuglediameter og anslagsenergi.

Der må anvendes lyddæmper, også lyddæmper med integreret mundingsbremse.

Anvendte våben må ikke være forsynet med rekyl- eller mundingsbremse. Der må anvendes al ammunition, der er beregnet til det anvendte våben herunder fuldkappet.

Det forudsættes, at jagtriflen er indskudt, og deltagerne har ikke krav på prøveskud, før skydningen indledes.

Der må kun anvendes ét og samme våben og sigtemiddel under skydningen.

6. Klasseinddeling

Indplacering og oprykning

Mesterklassen: Mesterklassen er den klasse der har den højeste sværhedsgrad, alle uanset alder og køn, kan tilmelde sig denne klasse. 

Juniorklassen: Der kan skydes i juniorklassen indtil og med den 31. december i det år der fyldes 20 år.

Jægerklassen: Jægerklassen er forbeholdt skytter der ikke føler sig kvalificeret til mesterklassen, men det er også den eneste klasse hvor der er tvungen oprykning til mesterklassen.

Oprykning:  Medaljevindere i Jægerklassen ved Danmarks Jægerforbunds årlige mesterskabsskydning samt guldmedaljevindere ved jagtfeltskydningen lokalt i kredsene, skyder i Mesterklassen de efterfølgende år.

Nedrykning: De 5 dårligst placerede ved mesterskabet i Ulfborg i mesterklassen kan rykkes ned i Jægerklassen.

Veteranklassen: Der kan skydes i veteranklassen fra den 1. januar i det år der fyldes 60.

Superveteranklassen: Der kan skydes i veteranklassen fra den 1. januar i det år der fyldes 70.

Dameklassen: Kun for kvinder.

Hjælpemidler: Der må anvendes almindeligt jagttøj. Der må ikke anvendes skydebukser eller -jakke samt andet beklædning, der indeholder stive partier der kan støtte krop eller våben.

Der må kun anvendes de hjælpemidler, der stilles til rådighed på de enkelte standpladser. Riffeludvalget kan give dispensation til ovenstående i forbindelse med et handicap, ansøgning om dispensation skal fremsendes sammen med tilmelding til kredsskydning. I alle klasser må anvendes rem, handske og afstandsmåler.

Mesterskytter skyder som udgangspunkt uden nogle hjælpemidler udover rem, handske og afstandsmåler. Arrangøren kan dog give mulighed for at de til at de hjælpemidler som er tilgængelige må anvendes på den enkelte station hvis det fremgår af instruksen til stationen, eksempelvis skydestige.

(Træder i kraft den 19. september 2022) I Veteran- og Superveteranklassen må der skydes fra en skydestilling, der er højere end den, der er angivet på posten, dog kun med de hjælpemidler, der er til rådighed på stationen.

(Tilføjet 8. februar 2022) Arrangørerne skal stille hjælpemidler til rådighed for øvrige klasser end mesterklassen, med undtagelse af på poster hvor der skydes til bevægelige mål (løbende vildt) eller duel-anlæg. For mesterrækken kan arrangøren stille hjælpemidler til rådighed.

Rem. Bærerem må anvendes. Remmen må gerne være dobbelt så armen kan stikkes igennem. Herved kan remstøtte anlægges med den bagerste del af remmen slap. Remmen skal være fastgjort til skæftet med begge ender. Der må ikke være stive partier, der kan støtte mod jord eller krop. Rem må ikke fastgøres til tøjet med kroge eller andet der fiksere remmen.

7. Almindelige bestemmelser

Deltageren i en jagtfeltskydning er personlig ansvarlig for, at våben og ammunition er lovlige, og at våbnet er i forsvarlig stand.

Tages en skytte i forsøg på snyderi skal skytten diskvalificeres og udelukkes fra skydningen. Som snyderi regnes bl.a.:

• benyttelse af ikke tilladte hjælpemidler
• benyttelse af anden end den foreskrevne skydestilling
• ladning af våbnet med flere patroner end angivet i instruktionen
• afgivelse af flere skud end angivet i instruktionen
• forsøg på at ændre ved opnåede resultater på skive eller skydekort.

Tvivlsspørgsmål om pointværdi afgøres af banekommandøren på stedet, og afgørelsen kan ikke gøres til genstand for protest.

8. Stationsbeskrivelse

Klarlinjen/ventelinjen oprettes 15 - 20 meter bag skydelinjen, hvis muligt. Her stiller skytterne op, medbringende det materiel de har brug for under skydningen. Skytterne fremkaldes til skydelinjen.

Startlinje. Hvis der er en startlinje, skal klarlinjen/ventelinjen være mindst 10 meter bag startlinjen.

Skydelinjen skal være markeret ved planke, minestrimmel eller lignende.

Holdfører. Jagtfeltskydningen gennemføres normalt i hold. Laveste skyttenummer er holdfører.

Holdføreren overvåger/kontrollerer, at resultater føres rigtigt på skydekortet. Evt. protest skal indgives til banekommandøren, inden holdet forlader stationen.

Skydekortet skal ud for skyttens navn påføres oplysninger om, hvilken klasse der skydes i.

Stationschefen skal sikre, at der kun anvendes godkendte hjælpemidler i de respektive klasser.

Skudkommandoer

Ved ankomst til ventelinien gør skytten sig bekendt med instruksen for skydningen på den pågældende station. Ventepladsen må ikke forlades, før banekommandøren kalder skytterne frem.

Skytterne indtager herefter deres pladser, som er til højre for standpladsskiltene. Når skytterne er på plads, kommanderer banekommandøren skydningens start. Såfremt skytterne bruger unødig lang klargøringstid, må der gives følgende kommando, jeg melder klar skyd om 10 sek.

Skudkommandoerne er tilpasset den påtænkte skydning. Skytten skal blive i skydestillingen indtil skydetiden ophører. Efter skydetidens ophør aflader skytten uden videre kommando sit våben og gør klar til kontrol med mundingen pegende i skudretningen.

Funktionsfejl afhjælpes af skytten selv indenfor skydetiden. Forekommer der en klikker, er det tilladt at spænde låsen på ny eller tage en ny patron. Gør man det sidste, skal banekommandøren adviseres, og patronen skal tages fra lommen eller patronboks – ikke fra den opstillede patronholder. Skytten må først forlade standpladsen efter ophørt skydetid, og når våbnet er afladt.

Skud i utide

For skud, der afgives inden kommandoen "SKYD", samt efter skydetidens ophør, fradrages der med højeste point lige så mange træffere, som der er afgivet skud i utide.

Skud i forkert skive

Forekommer der flere skud i skiven end foreskrevet i instruktionen gælder følgende:
skud i forkert skive er at regne som forbi skud for den skytte, der afgiver skuddet (ene), men tæller for den skytte, hvis skive træffes, og tæller med det bedste resultat medmindre de fremmede skud med sikkerhed på grund af hulstørrelse kan identificeres.
Markering

Skytte og banekommandør kontrollerer sammen skiverne. Dog ikke hvor der af hensyn til afstand og tidsforbrug bruges markørdækning. Skytten må ikke komme skiven nærmere end 2 meter og må ikke berøre skiven, før plastring tillades. Banekommandøren sørger for at registrere og kridte alle skudhullerne. Ved point vurdering er banekommandørens afgørelse endelig.

Skyderesultatet føres på skydekortet, der medbringes af holdføreren/skytten til næste station. Pointværdien 1 skrives som 01 og en forbier noteres som X.

Ved anvendelse af markører opgives antal træffere enten ved hjælp af markørstok eller over radio/telefon. Plastring må ikke finde sted, før banekommandørens tilladelse er givet.

Ved markering af skuddene gælder i øvrigt:
Ved vurdering af pointværdi anvendes tælles indad (berørt streg).
Opspringere regnes som forbi skud.
Plastring af skiverne bør ske med plaster i en farve, der svarer til skivernes baggrund.
Ved evt. rettelse på skydekort skal banekommandøren ved sin signatur berigtige rettelsen.
Arrangørerne kan vælge at lade skytterne hjælpe til ved kridtning (farvet kridt) og lapning af skudhuller.
Arrangøren kan bestemme, at skytter ikke går med på de lange mål.
Indrangering

Rækkefølgen bestemmes ved:

• højeste pointsum
• flest trufne figurer
• højeste pointsum på sidste station, næstsidste osv.
• flest trufne figurer på sidste station, næstsidste osv.

Kan afgørelse ikke træffes efter ovenstående, arrangeres der omskydning.

Lodtrækning kan forekomme, når skydetilladelse på skydebane eller skydeareal forhindrer omskydning.
Regler for god opførsel

Enhver skytte skal i sin fremtræden stræbe efter at være et eksempel til efterlevelse og derved være med til at afvikle skydningen på en god måde.

Tilskuere og andre skytter bag skydelinjen må ikke kommentere eller på anden måde blande sig i forholdene på skydelinjen. Banekommandøren har ret til at bortvise enhver, der ikke retter sig efter reglerne for jagtfeltskydning.

Udover sikkerhedsbestemmelserne gælder følgende:

• Enhver skytte har pligt til at kende konkurrence bestemmelserne og reglerne for god opførsel.
• Ingen skytte må før eller under skydningen modtage eller forsøge at få oplysninger om skydningen, ligesom enhver, der har gennemført skydningen, ikke må meddele skytter, der ikke har gennemført skydningen, oplysninger om denne.
• Ved de af DJ tilrettelagte skydninger må der ikke, efter at skytterne er kaldt frem fra stopskiltet, ydes nogen form for hjælp eller vejledning fra tilskuere, ledere eller lignende.
• En skytte, der ønsker at forlade sin standplads under skydningen, skal først aflade sit våben og underrette banekommandøren herom.
• Banekommandøren har den absolutte kommando på banen og er underlagt skydelederen.

Protester

Der skal nedsættes en jury bestående af 3 personer.

Evt. protester skal indgives til banekommandøren inden stationen forlades, idet senere afgivne protester ikke godtages. Dersom en skytte/holdleder mener, at en afgørelse truffet af banekommandør/skydeleder/dommer, ikke er i overensstemmelse med nærværende bestemmelser, kan der indgives en kortfattet skriftlig protest til den nedsatte jury.
Drejer protesten sig om jagtfeltskydningens arrangement som helhed, skal protesten også indgives skriftlig til den nedsatte jury.

Alle skriftlige protester skal være sekretariatet i hænde senest 30 minutter efter, at den pågældende har endt sin skydning, og skal være vedlagt en afgift på 300,- kroner. Protestafgiften tilbagebetales, hvis protesten tages til følge, og vil blive tilbageholdt, hvis protesten afvises.

Sikkerhedsbestemmelser

Deltagere skal være bekendt med almindelige sikkerhedsbestemmelser for omgang med våben og skal i øvrigt følge de instruktioner og anvisninger, som gives skriftlig ved skiltning, opslag og mundtlig under skydningen. Deltagere, som udviser nervøsitet eller ukendskab til våbenbetjening o.l. eller nægter at efterkomme givne anvisninger, kan udelukkes fra skydningen.

Ligeledes kan deltagere, som optræder provokerende eller viser tegn på beruselse, bortvises og udelukkes fra skydningen.

Banekommandørens anvisninger eller ordre skal ubetinget efterleves af alle.

Herudover skal følgende bestemmelser altid overholdes:

• Al transport af våben foregår med løbet pegende opad
• Skytten skal ankomme til skydestandpladsen med åben lås/knækket våben, og det skal kunne ses, at våbnet er tomt ved at låsen er i bagerste stilling eller taget ud.
• Når der lades, når våbnet er ladt, og når der aflades, skal skytten være på skydestandpladsen, og mundingen skal pege i skudretningen.
• Skytten skal se, om løbet er fri for fremmedlegemer, før der lades første gang.
• Våbnet må kun lades med det antal patroner, der skal anvendes på pågældende station på banekommandørens ordre.
• Skift af skydestilling skal ske med åben lås/knækket våben.
• Når skydningen er færdig, skal skytten kontrollere, at våbnet ikke er ladt, og at der ikke er patroner i kammeret eller magasinet. Kontrollen gennemføres inden skytten forlader standpladsen, hvad enten skytten har sit våben med, eller det midlertidigt efterlades på standpladsen under opsyn.
• Ingen skytte må forlade skudlinjen, før banekommandøren eller dennes hjælper har kontrolleret, at våbnet er afladt og tomt, og at magasinet ligeledes er uden patroner.
• Skytten skal forlade skydestandpladsen med åben lås/knækket våben.
• Enhver, der konstaterer, at der dukker personer op i et fareområde eller ser, at et markørflag bevæges foran skiver eller fra dækning, skal uopholdeligt foranledige skydningen standset ved at råbe: "HOLD INDE!".
• Overtrædelse af en eller flere af sikkerhedsbestemmelserne skal straks påtales og kan medføre bortvisning fra skydebanen.

I øvrigt afvikles skydningen efter, Danmark Jægerforbunds sikkerhedsbestemmelser.