Hjorteskyttemærket
Hjortemærkeskydning i Danmarks Jægerforbund har til formål at dygtiggøre skytten i jagt på hjortevildt, og omfatter riffelskydning til både stillestående og bevægeligt mål på 80 til 100 meters afstand.
Til Hjortemærkeskydning må der anvendes enhver jagtriffel eller kombinationsvåben, der ifølge våbentilladelsen er registreret som jagtriffel, og som lovligt kan anvendes til jagt på større klovbærende vildt, som f.eks. kronvildt og dåvildt. Uanset lovens krav om ekspanderende projektiler, må der ved prøven også anvendes fuldkappet ammunition. Der må desuden anvendes lovlige optiske sigtemidler og lyddæmper.
Mærkeskydningen
En skydeprøve består af indtil 5 serier á 4 skud
Skydning til stillestående hjort afvikles først. Skydetiden er 45 sekunder, regnet fra første anslag til sidste skud. Der må lades med indtil 4 patroner. Der kan bruges indtil 3 serier på at opnå pointkravet, men når mindste pointkrav (14 point) er opnået, kan der ikke skydes mere til stillestående hjort i den skydeprøve.
Skydning til løbende hjort. Skytten melder klar forud for hvert løb. Der må lades med indtil 4 patroner efter skyttens valg. De serier, der er tilbage i skydeprøven må anvendes på at opnå pointkravet, der svarer til, hvad skytten opnåede i skydeprøven til stillestående hjort.
Eksempel: Første serie til stillestående hjort giver 15 points. Skytten har nu 4 serier tilbage i skydeprøven. Opnås der her ti point i to af disse, er der opnået bronzemærke.
Pointkrav
Guld | Sølv | Bronze | |
1. serie | 19 | 16 | 14 |
2. og 3. serie | 16 | 13 | 10 |