Naturnationalparker

Mål

Danmarks Jægerforbund støtter etableringen af naturnationalparker af hensyn til behovet for at styrke naturen og biodiversiteten i Danmark. Det skal ske ved at etablere store sammenhængende naturområder, hvor naturen i højere grad end i dag kan udvikle sig på egne præmisser. Samtidig bør disse naturnationalparker bidrage til den omgivende natur.

  • Jagt: Specifikt i forhold til jagtlige aktiviteter, er det jægerforbundets holdning, at de ikke må stride mod naturnationalparkernes biodiversitetsmæssige formål. Jagten/reguleringen på statens arealer bør varetages af lokale jagtforeninger i samarbejde med Naturstyrelsens lokale enheder.

  • Hegn: Hegning af naturområder er et redskab til at styrke biodiversiteten gennem afgræsning. Her støtter Danmarks Jægerforbund brug af lave hegn med glatte tråde, der ikke skader vildtet, og som sikrer vildtets frie bevægelighed, hvilket er afgørende for sunde vildtbestande.

  • Friluftsliv: Naturnationalparkerne er et nationalt projekt, hvor hovedparten af arealet og midlerne kommer fra staten og på den måde os alle sammen. Derfor mener Danmarks Jægerforbund, at i det omfang det ikke skader naturnationalparkernes formål med at øge biodiversiteten, så bør der i videst muligt omfang tages hensyn til rekreative aktiviteter.

  • Indflydelse: Den folkelige forankring skal sikres gennem reel indflydelse på naturnationalparkernes etablering og udvikling i de lokale brugerråd, hvor jægerforbundet skal være repræsenteret. DJ vil derfor arbejde for en fælles national model for den fremtidige ledelse og drift af naturnationalparkerne.

  • Dyrevelfærd: Danmarks Jægerforbund varetager vildtets tarv i naturnationalparkerne. For dyr, der holdes bag hegn, henholder DJ sig til Vildtforvaltningsrådets udtalelse om rewilding, som lægger sig op ad Det Dyreetiske Råds holdning til dyr bag hegn; Holdes dyr bag hegn, har man ansvar for disse.

  • Nedlagt vildt: Nedlagt hjortevildt i naturnationalparkerne bør primært anvendes til konsum, mens enkelte regulerede dyr kan blive liggende af hensyn til biodiversiteten.

Baggrund

Den socialdemokratiske mindretalsregering afsatte på finansloven i 2020 sammen med dens støttepartier 888 mio. kr., der over de følgende fire år bl.a. skulle munde ud i etableringen af 15 naturnationalparker for at give naturen og biodiversiteten et boost i Danmark.

Disse 15 naturnationalparker er nu udpeget. De to på Fussingø og i Gribskov blev udpeget i 2020, mens de tre efterfølgende henholdsvis Tranum, Stråsø og Almindingen blev udpeget i april 2021 og endelig er de sidste 10 blevet udpeget i foråret 2022: Bidstrupskovene, Draved Skov og Kongens Mose, Hanshold Vildtreservat, Hellebæk Skov, Husby Klitplantage, Kompedal, Læsø Klitplantage, Mols Bjerge, Nørlund Plantage og Harrild Hede og Ulvshale.

Alle 15 naturnationalparker bliver etableret på statslige arealer og er udvalgt ud fra en række kriterier, som er udarbejdet i samarbejde med den videnskabelige arbejdsgruppe, og som skal bidrage til, at placeringen gavner naturen og biodiversiteten mest muligt. Det inkluderer blandt andet, at områderne komplimenterer hinanden, at der er heterogenitet inden for området, at der er forandringspotentiale, og at der er geografisk spredning mellem områderne.

  • Lovgrundlaget: Loven om naturnationalparkerne er en del af naturbeskyttelsesloven og fremgår af kapitel 8 a Naturnationalparker.

    Af bemærkningerne til loven fremgår bl.a. følgende:

    ”Der bør dog fortsat være mulighed for bestandsregulerende jagt på vildtet i området, jagt på invasive arter, eller hvis det på anden måde er konkret begrundet. Det er endvidere hensigten, at der skal kunne gennemføres regulering af invasive arter og regulering af dyrearter som led i bekæmpelse eller forebyggelse af smitsomme sygdomme som f.eks. afrikansk svinepest eller rabies. Det bemærkes, at den statslige lodsejer (f.eks. Naturstyrelsen) ikke vil være afskåret fra at indgå konkrete aftaler med jægere om at deltage i udførelsen af jagt og regulering i naturnationalparkerne, der sker som et led i forvaltningen af områderne.”

    Loven er desuden udformet, så der i naturnationalparkerne kan udsættes store planteædere som f.eks. heste, kvæg, hjortevildt, elge og bisoner, der kan bidrage til at genskabe vigtige økosystemfunktioner og dermed være med til at skabe en varieret natur med forskellige levesteder for andre dyr samt planter og svampe.

  • Fordelingen af høje og lave hegn: Danmarks Jægerforbund har fra begyndelsen advokeret for brug af lave glattrådede hegn af hensyn til vildtets frie bevægelighed. I de første fem naturnationalparker er der planlagt høje hegn i Fussingø, i Gribskov og i Almindingen, mens der blandt de sidste 10 udpegede naturnationalparker kun er planer om højt hegn (2 m+) i Hellebæk Skov. De resterende 11 steder planlægges der at etablere lave kreaturhegn.