Jagt på statens arealer

Målsætning:

Danmarks Jægerforbund har som målsætning dels at sikre, at jagtudøvelse skal være en integreret del af naturforvaltningen på alle statens arealer, dels at flest mulige jagttegnsløsere kan gå på jagt på disse arealer.

Jagten, der skal formidles til en fair pris, kan enten være en rekreativ aktivitet på lige fod med andre friluftsinteresser, herunder bidrage til almen uddannelse af jægerne, og/eller være en del af vildt-/naturforvaltningen i lokalområdet. Da jagten på statens arealer ofte gøres tilgængelig via Danmarks Jægerforbunds indsats og netværk er det naturligt, at det også kommer frivillige i Jægerforbundet til gode".

I forbindelse med jagten på statens arealer skal der sikres en dialog, der medfører grænseoverskridende jagtlig forvaltning, herunder prioritering af nabojagter over skel.

Baggrund:

At jagtudøvelse skal være en integreret del af naturforvaltningen på alle statens arealer.


Denne målsætning er besluttet på hovedbestyrelsesmøde den 22. februar 2018.