Haglskåle i plast
Danmarks Jægerforbund arbejder for, at der både bliver udviklet sikre og bionedbrydelige alternativer til haglskåle i plast, sådan at vi med tiden kan få udfaset de forurenende haglskåle.
Plastforurening er med god grund på alles læber i disse år, og i Danmarks Jægerforbund mener vi, at jægerne skal tage deres del af ansvaret.
Derfor har vi et tæt samarbejde med industrien om at udvikle, teste og producere patroner med bionedbrydelige haglskåle.
I december 2018 offentliggjorde regeringen deres plastikhandlingsplan, hvor et af punkterne netop også var at få lavet en kravspecifikation af bionedbrydelighed under danske naturforhold. Målet var at få udfaset plastikhaglskålene.