Buejagt på det store hjortevildt

 

Status pr. 20. oktober 2020:

Bekendtgørelsen om forsøg med buejagt på dåvildt, sikavildt og kronvildt trådet i kraft 1. september 2018 og løber frem til 31. august 2021, men mindre andet bestemmes. Du kan læse bekendtgørelsen her. Danmarks Jægerforbund arbejder fortsat på, at jagt på vildsvin og regulering også kan foregå med bue, ligesom forsøgsordningen, der løber frem til 2021, kan blive permanent. 

Forsøgsordningen er endnu ikke afrapporteret, men DJ har i september 2020, via Vildtforvaltningsrådet bedt Miljøstyrelsen om en status på forsøget.

Store hjortearter med bue

Siden 1999 har det været tilladt at drive buejagt i Danmark, en jagtform som kræver en separat prøve, og hvor der årligt kommer flere og flere buejægere. Siden det blev tilladt at gå på buejagt, har råvildt været det største vildt, der kan nedlægges med bue.

Danmarks Jægerforbund er af den opfattelse, at buer, der anvendes til jagt i Danmark, er et fuldt forsvarligt redskab til at nedlægge de store danske hjortearter og vildsvin. Derfor arbejder Danmarks Jægerforbund på, at man i Danmark skal kunne anvende buen til alle jagtbare vildtarter - og herunder altså de store hjortearter.

Det lykkedes DJ at få spørgsmålet rejst i Vildtforvaltningsrådet den 14. juni 2016, hvor jagt på det store hjortevildt blev drøftet, dog uden af rådet traf en beslutning. Efterfølgende blev emnet dog taget op igen, og der blev sendt en indstilling til ministeren. Dette mundede ud i en forsøgsordning, hvor buejægerne kan gå på jagt efter det store danske hjortevildt, men ikke vildsvin.

Se mere om buejagt her