Tandsnit er en velprøvet metode til aldersbestemmelse
I landene omkring os har man i årtier anvendt tandsnit til at fastsætte alderen på kronvildt. Hvorfor? Fordi det er den absolut bedste tilgængelige metode, og derfor er tandsnit en integreret del af forvaltningen af kronvildtet i vores nabolande, og det er det også blevet i Danmark.
Danmark har fået en ny forvaltningsramme for kronvildt. Det har vi, fordi bestanden over årene har udviklet sig skævt med for få ældre hanner og for mange kalve og hundyr.
Ændringen af forvaltningsrammen er blandet andet gennemført for at sikre en mere harmonisk bestand herunder at sikre flere ældre hjorte i bestandene. Vi skal derfor overvåge, om man med ændringerne kommer tættere på de opsatte mål. Derfor er det nødvendigt med data. Her er aldersbestemmelse af de nedlagte kronhjorte ét af de vigtigste data. Til at aldersbestemme hjortene benyttes tandsnit af fortænderne, som sætter en ring for hvert levet år – præcis som med træer.
Denne metode har været benyttet i vores nabolande i årtier, og i Norge har metoden været brugt siden slutningen af 1960-erne. Tandsnitsmetoden har flere gange været gået efter i sømmene for at afprøve dens duelighed. Senest i en stor undersøgelse på dyr med kendt alder fra skotske Isle of Rum, der blev publiceret i 2014, og som du kan læse her.
DCE på utaknemmelig opgave
Også DCE på Aarhus Universitet har efterprøvet metoden på danske krondyr. Det skete i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten Bæredygtig Krondyrforvaltning.
Forskerne på DCE fik den lidt utaknemmelige opgave at efterprøve tandsnitsmetoden på kun 37 dyr. Dette er et ret ringe antal dyr at konkluderer ret meget ud fra. Men det var, hvad man umiddelbart kunne få adgang til af materiale fra Danmark af nedlagte krondyr med kendt alder.
Det har siden vist sig, at 7 af de 37 dyr havde for store usikkerheder om deres sande alder. Det har blandt andet afstedkommet, at Egon Bennetsen har indklaget rapportens hovedforfatter for videnskabelig uredelighed. Hvor den sag ender, må tiden vise.
Ikke desto mindre så kunne tandsnitsmetoden påvise alderen på ¾ af dyrene med +/- 1 år – hvor de syv pågældende dyr var udeladt.
DCE har været på en svær opgave med et meget begrænset datagrundlag. Men rent faktisk er det ikke så afgørende, hvad deres resultater siger om tandsnitsmetodens anvendelighed på danske krondyr. For resultaterne bliver ikke brugt i rapportens konklusioner, og for det andet påviser DCE’s efterprøvning på ingen måde, at tandsnitsmetoden ikke kan benyttes på dansk kronvildt. Der er intet i den internationale forskning, der tyder på, at det danske kronvildt og deres levevilkår skulle gøre, at metoden ikke virker under danske forhold.
Derimod viser den seneste undersøgelse af det norske kronvildt en præcision, hvor 95 procent af de undersøgte dyr blev aldersbestemt med +/- 1 år. Se s. 107 i rapporten her.
Tænderne fra det danske kronvildt sendes til gennemskæring og analyse i Norge.
Årstidsvariationen, som ligger bag dannelsen af årringe i tandcementen hos pattedyr, blev oprindeligt tillagt forskellen i fødeudbuddet over året. Den nyeste viden viser dog, at årstidsvariationen i langt overvejende grad skal tilskrives dagslængdestyrede udsving. Da det, at der er forskel på dagslængden fra sommer til vinter, er en præmis i både Tyskland, Danmark, Sverige og Norge, kan vi altså overføre tandsnittets validitet fra vores tre nabolande til os.
Hvad kan resultaterne bruges til?
Når resultaterne af tandsnittene fra de nedlagte, danske kronhjorte begynder at tikke ind, så vil det give et tydeligt billede af, hvor gamle de indsendte dyr er – og ikke mere.
Aldersbestemmelsen af de nedlagte hjorte vil i de første mange år ikke vise andet end adfærden hos de jægere, som har valgt at sende tænder ind. Altså, hvor gamle dyr har de nedlagt. Hovedkonklusionen i Bæredygtig Krondyrforvaltning er også, at netop jægernes adfærd målt på deres samlede afskydning er det, som former bestandssammensætningen. Derfor er det et vigtigt element i forvaltningen at have kendskab til jægernes afskydning. Jo mere udbygget datasættet bliver med årene, jo mere vil man kunne udrede om jægernes adfærd, og det er en vigtig information, når man skal evaluere på miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens målsætninger.
Jagtlovgivningen i Danmark er i bund og grund ret liberal, og det er den blandt andet, fordi vi jægere bidrager med at indsamle viden om vores vildt. Det er derfor helt afgørende for jagtens fremtid, at vi lever op til det ansvar. Det gælder vingeindsamlingen, indberetningen på vildtudbyttestatistikken og for kronvildtets vedkommende indsamlingen af fortænder.
