Tandindsamlingen på to minutter: Hvorfor samler DJ tænder ind?
Der kommer flere og flere kapitler på historien om indsamlingen af tænder fra kronvildt. Men hvorfor gør DJ det? Svaret er sådan set simpelt: Fordi ministeren har bedt om den viden.
Tænder i munden på kronhjorte er en hed sag. For skal de samles ind og aldersvurderes ud fra tandsnitmetoden, eller skal de ud med resten af slagteaffaldet?
Spørger man miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen skal der foregå en frivillig indsamling af tænder, så man kan få mest mulig viden om kronvildtet, inden forvaltningsplanen skal evalueres. Samtidigt indførte han obligatoriske supplerende oplysninger af det nedlagte kronvildt i vildtudbytteindberetningen.
Og igen i et interview i Jæger 2/2017:
– Jeg har et ønske om, at vi får indsamlet et så stort datamateriale som muligt, så derfor vil jeg godt kvittere Danmarks Jægerforbund for at have påbegyndt en frivillig indsamling af kæber. Alt, hvad der kan give et større vidensgrundlag, som kan danne baggrund for at regulere vores jagt og vores forvaltning af vildtet, er i den grad velkomment, og jeg synes, det er naturligt, at man hjælper med til det som interesseorganisation, sagde ministeren dengang.
Så langt, så godt…
Faglige tvister
Til at rådgive sig i faglige sager har ministeren valgt DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. De udarbejdede tilbage i 2014 rapporten Bæredygtig Krondyrforvaltning, som du finder her.
Rapporten har været en del i vælten, og der har foregået en akademisk debat mellem Vildtforskerne fra Aarhus Universitet og to statistikere fra henholdsvis Institut for Forretningsudvikling og Teknologi og Institut for Økonomi, begge Aarhus Universitet. Debatten og den kritik, der er opstået i kølvandet på den, er også smittet af på Jægerforbundets tandindsamling.
Kritikken affødte, at flere medarbejdere fra DCE tilbage i april 2017 gennemgik beregningerne og udarbejdede et notat, hvoraf det fremgår, at uanset ens holdning i ovenstående debat, så er der ikke belæg for at anfægte tandsnitsmetodens anvendelighed til aldersbestemmelse af kronhjorte. Notatet finder du her.
Dertil kommer, at tandsnitmetoden er internationalt anerkendt og anvendes i vores nabolande: Norge, Sverige og i Tyskland sågar i retslige stridigheder om nedlagte krondyrs alder.
Det er med andre ord en velanerkendt og velafprøvet metode internationalt og intet tyder på, at det ikke også skulle være tilfældet i Danmark. Så længe ministeren ønsker mere viden, så længe hans fagligt rådgivende organ står inde for tandsnitmetoden, og så længe ingen anden kan præsentere en bedre biologisk faglig metode til aldersbestemmelse af kronvildt, mener Jægerforbundet, at der er al mulig grund til at fortsætte arbejdet med tandindsamlingen. Flere tænder, vil give os bedre viden – også om metodens udsagnskraft. Selvom det enkelte nedlagte dyr ikke kan sige noget om den levende bestand, kan en tilstrækkelig stor datamængde ad åre give os vigtig indsigt i bestanden og afskydningen af den.
Tandindsamlingen i regi af Danmarks Jægerforbund fortsætter januar ud. Det kan du læse mere om her.
