Kontingent
Nedenfor finder du oversigt over de forskellige medlemskaber i Danmarks Jægerforbund. Kontingentet betales en gang årligt.
Oversigten viser satsen på Danmarks Jægerforbunds andel af kontingentet. Hvis jagtforeningen har et lokalt kontingent, vil dette blive lagt oven i de anførte beløb.
Er du ikke med i en lokalforening, vil satsen for 2025 være 1.090 kr. for et direkte medlemskab, uanset hvilken medlemskategori du vælger.
Danmarks Jægerforbund opkræver både forbundets kontingentsats samt den lokale forenings kontingentsats hos det enkelte medlem.
Kontingentsatser for 2025:
Medlemskategori | Sats DKK | Blad | Bemærkninger |
Prøvemedlemskab | Gratis | + | Du kan blive prøvemedlem i 3 måneder gratis. Herefter overføres du automatisk til et ordinært medlemskab. Med et prøvemedlemskab har du kun begrænsede rettigheder - du har fx ingen stemmeret eller mulighed for at deltage i diverse kvalifikationer, prøver, mesterskaber mv. Deltager du på DJ's kurser, vi det være til ikke-medlemspris. Disse fordele får du først ved et ordinært medlemskab. |
Ordinær fra 26 år | 873 | + | Ved det ordinære medlemskab går 20 kr. af de 873 kr. som bidrag til Jægernes Naturfond. |
Kursist (jagttegnsaspirant) | 0 | + | Er du kursist, dvs. i gang med at tage jagttegn, kan du blive gratis medlem i 18 måneder. Herefter overføres du automatisk til et ungdomsmedlemsskab eller et ordinært medlemskab, afhængig af din alder. Deltager du på DJ's kurser, vil det være til ikke-medlemspris. |
Junior 0-15 år | 119 | + | Er du under 16 år, kan du optages til et reduceret kontingent. Som juniormedlem overføres du automatisk til ungdomsmedlem i det år, hvor du fylder 16 år. |
Ungdom 16-25 år | 439 | + | Er du mellem 16 og 26 år, kan du optages til et reduceret kontingent. Som ungdomsmedlem overføres du automatisk til ordinært medlemskab i det år, du fylder 26 år. |
Senior | 528 | + | Født i 1948 eller tidligere. |
Husstand | 439 | - | Bor du i husstand med et ordinært medlem, kan du optages til et reduceret kontingent men uden ret til levering af magasinet Jæger. |
Ekstraordinær | 59 | - | Ordinære medlemmer kan optages som ekstraordinære medlemmer i en anden forening til reduceret kontingent, men med samme rettigheder og pligter som ordinære medlemmer. |
Støttemedlem u/jagttegn | 120 | - | Kan tegnes af personer, som ikke er jagttegnsberettiget eller personer, som ikke længere indløser jagttegn. Lokale støttemedlemmer kan deltage i aktiviteter og vedtægtsregulerede møder i den lokale jagtforening uden stemmeret. Medlemskabet er uden ret til bladet Jæger, og deltager du på DJ's kurser, vil det være til ikke-medlemspris. Kontakt den jagtforening, som du ønsker medlemskab af - og de vil sørge for indmeldelse. |
Det er muligt at fravælge bladet Jæger. Det betyder, at du kan ønske IKKE at modtage bladet. Du vil da blive fratrukket 141 kr. årligt i dit kontingent. Det er gældende for de medlemskaber, hvor medlemmet som udgangspunkt ellers er berettiget til at modtage bladet, på nær for juniorer. Send en mail til Medlemsservice, såfremt du måtte ønske dette. Skriv til medl@jaegerne.dk
Tilmelding til betalingsservice
Det første girokort, du modtager fra os, er gebyrfrit. Herefter vil opkrævninger på girokort blive 25 kr. i ekspeditionsgebyr. Derfor anbefaler vi, at du tilmelder betalingen til betalingsservice i din bank.