Hædersbevisninger & jubilæumsdiplomer

Hædersbevisninger

Danmarks Jægerforbunds hædersbevisninger gives for en særlig påskønnelsesværdig indsats på det jagtfaglige, jagtpolitiske eller på det jagtorganisatoriske område. - Modtageren skal ud over at opfylde kriterierne for den pågældende hædersbevisning være en værdig repræsentant for den danske jægerstand.

Det er altid godt at være i god tid med bestilling. I bedes derfor bestille senest 14 dage før, overrækkelsen finder sted. 

Bestillingen skal ske til: 

Danmarks Jægerforbund
Att.: Julie Fischer Rasmussen eller på jur@jaegerne.dk 

Hædersbevisningerne omfatter:

  1. Æresmedlemskab
  2. Aktivitetstegn
  3. Guldnål
  4. Sølvnål
  5. Bronzenål

Æresmedlemsskab

Hvem kan modtage: Medlemmer og ikke medlemmer
Hvad består det i: Emblem, diplom og gratis medlemskab, idet foreningen betaler medlemskabet
Hvem indstiller: Foreningens bestyrelse. Der skal medfølge en motivation for indstillingen
Hvem beslutter: Foreningens bestyrelse
Hvem tildeler: Tildeling sker på foreningens generalforsamling
Hvor mange: Et par år mellem hver udnævnelse

Æresmedlemsskab - hent bestillingsblanket

Aktivitetstegn

Hvem kan modtage: Nuværende og tidligere medlemmer, der i særlig grad har lagt kræfter i DJ’s aktiviteter og udvikling heraf.
Hvad består det i: Grøn nål og diplom
Hvem indstiller: Medlemmets jagtforening, kredsbestyrelsen eller det stedlige HB medlem. De skal følge en motivation med indstillingen.
Hvem beslutter: Kredsbestyrelsen
Hvem tildeler: Tildeling kan ske på kredsmøder og jagtforeningsgeneralforsamlinger
Hvor mange: Anbefaling 5-6 pr. år. pr. kreds

Aktivitetstegn - hent bestillingsblanket

Bronzenål

Hvem kan modtage: Forhenværende og nuværende bestyrelses- og udvalgsmedlemmer i jagtforeninger/kredse/HB og øvrige tillidsvalgte, som har udført et længerevarende, bemærkelsesværdigt, loyalt og solidt organisationsarbejde for jagtforening, kreds eller forbund - andre personer, der har udført et særligt engageret arbejde til fremme af jagtens sag.
Hvad består det i: Bronzenål og diplom
Hvem indstiller: Kredsbestyrelsen eller HB medlemmet. Der skal medfølge en motivation for indstillingen
Hvem beslutter: Kredsformanden eller det stedlige HB-medlem
Hvem tildeler: Tildeling kan ske på kredsårsmødet, repræsentantskabsmødet eller ved anden passende lejlighed
Hvor mange: Anbefaling 1-2 pr. kreds pr. år.

Bronzenål - helt bestillingsblanket

Sølvnål

Hvem kan modtage: Forhenværende og nuværende bestyrelses- og udvalgsmedlemmer i
kredse/HB og øvrige tillidsvalgte, som har udført et bemærkelsesværdigt, loyalt og solidt organisationsarbejde for kredsen eller forbundet
engageret arbejde til fremme af jagtens sag.

Hvad består det i: Sølvnål og diplom
Hvem indstiller: Kredsformand, udvalgsformand, HB medlem. Der skal medfølge en motivation for indstillingen.
Hvem beslutter: Hovedbestyrelsen
Hvem tildeler: Tildeling ske på kredsårsmødet eller repræsentantskabsmødet
Hvor mange: Anbefaling 1-2 pr. kreds pr. år

Guldnål

Hvem kan modtage: Enhver, dog fortrinsvis jægere, der yder eller har ydet en usædvanlig organisatorisk eller politisk indsats til gavn for jagten i Danmark eller internationalt.
Hvad består det i: Guldnål og diplom og gratis medlemskab
Hvem indstiller: Hovedbestyrelsen eller kredsformand. Der skal medfølge motivation for indstillingen
Hvem beslutter: Hovedbestyrelsen
Hvem tildeler: Tildeling sker på repræsentantskabsmødet
Hvor mange: 1 pr. år.

Jubilæumsdiplomer

Medlemmer der har været medlem af en jagtforening under Danmarks Jægerforbund i mange år, kan betænkes med et jubilæumsdiplom og en nål ved hhv. 25, 30, 40, 50, 55, 60, 65, 70 og 75 års- medlemskab. Sekretariatet udarbejder og sender diplomet til foreningen, som afholder udgiften.

Diplomerne bestilles af jagtforeningen på denne blanket.

Det er samme blanket som benyttes uanset antal år.

Jægerprisen

Jægerprisen gives til en modtager, der har: taget et ekstraordinært og modigt initiativ; har været nyskabende; haft fokus på at udvikle en stærk og frivillig organisation, som fremmer jægernes, jagtens og/eller naturens sag i det brede og langsigtede perspektiv.

Prisen bliver uddelt til EN INTERN og EN EKSTERN KANDIDAT:

Prisen kan én gang årligt uddeles til en intern og/eller en ekstern kandidat og består af et diplom samt en pengegave på 10.000 kr.

 Den interne pris

Gives til en enkeltperson (tillidsperson eller menigt DJ-medlem) eller en gruppe (f.eks. DJ jagtforening, et jægerråd eller anden gruppe indenfor DJ)

Den eksterne pris

Gives til en ekstern enkeltperson (forsker, opinionsdanner, journalist, politiker, erhvervsperson; modtagere behøver ikke at være DJ-medlem) eller en gruppe.

Uddeling af prisen

Prisen uddeles på jægerforbundets repræsentantskabsmøde eller ved anden passende lejlighed.

Kandidater

Forslag til kandidater sendes til administrationen, hsm@jaegerne.dk.

Forslaget skal indeholde navn og gerne kontaktoplysninger på kandidaten, begrundelse for kandidaturet og indstillers navn og kontaktoplysninger.

Indkomne kandidatforslag behandles af et bedømmelsesudvalg som består af et hovedbestyrelsesmedlem, en kredsformand og direktøren for DJ og godkendes af hovedbestyrelsen.

Retningslinjer for hædersbevisninger er revideret af hovedbestyrelsen nov. 23.