For vildtet, jagten og jægerne
DER ER MANGE GODE GRUNDE TIL AT VÆRE MEDLEM AF DANMARKS JÆGERFORBUND.
Fællesskab og sammenhold
Du er en del af et fællesskab, hvor sammenhold gør stærk. Vores medlemmer støtter hinanden og deler viden og erfaringer. Det sker i interessebaserende netværk og de godt 850 lokale jagtforeninger. Her finder du passionerede sociale fællesskaber og har mulighed for at deltage i jagtrelevante aktiviteter, træning og jagter, der bidrager til din personlige og jagtlige udvikling.
Din interesse for vildtet, jagten, våben og naturen understøttes af et stærkt korps af frivillige og et professionelt sekretariat, der bidrager til, at du oplever en velfungerende medlemsorganisation.
Politisk indflydelse
Du støtter den organisation, der arbejder for at sikre jagten nu og i kommende generationer. Du bidrager til vores arbejde for at bevare naturens ressourcer og sikre, at jagten forvaltes på en måde, der respekterer både dyreliv og miljø.
Vi er jægernes stemme, der målrettet påvirker beslutningstagere lokalt, nationalt og internationalt, så jagtens kultur og fremtid bevares.
Vigtig viden og andre fordele
Du har adgang til uddannelser inden for jagt, vildtforvaltning, naturpleje, skydning, hundetræning og ledelse af frivillige.
Du har adgang til ny og vigtig viden i medlemsmagasinet Jæger og via vores digitale løsninger, hvor vi holder vi dig opdateret og inspireret med alt, der er relevant at vide som jæger og naturinteresseret.
Du har adgang til rådgivning og vejledning hos vores faglige eksperter, så du som medlem ikke står alene.
Du får kontante medlemsrabatter hos udvalgte samarbejdspartnere.
Velkommen i vores fællesskab.