Vinge vindere

Johnny Iversen fra Ribe Jagtforening er en af de jagtlige ildsjæle, der får ting til at ske. Hans interesse for vildt og vildtforvaltning har gennem årene fået ham til at påtage sig en lang række frivillige opgaver. Hans evner kom for alvor i spil, da orkanen i 1999 ødelagde hegn og huse ved områdets minkfarme, så der pludselig var undslupne mink overalt. I samarbejde med den lokale vildtkonsulent fik Johnny udleveret 33 minkfælder og bidrog med daglige fangster på hele egnen med at hindre en potentiel katastrofe for områdets ynglefugle i det efterfølgende forår. Senere kom mårhundereguleringen til som et vigtigt indsatsområde. Han har bistået Aarhus Universitet med indsamling af data om Vadehavets edderfugle og hjulpet Naturstyrelsen med at genskabe en lokal odderbestand i vandløbene.

- Jagten betyder egentlig mindre og mindre for mig, det interesserer mig mere at samle informationer, lyder det fra den engagerede jæger.

Gennem de seneste år har han brugt tid og kræfter på at sikre, at så mange som overhovedet muligt af de vinger fra vandfugle, der nedlægges i det vildtrige kystområde, kommer videre til vildtforskerne, så de får de bedst mulige data for at følge bestandsudviklingen.

Den indsats er der kommet rigtig gode resultater ud af.

Den vigtige viden fra vingerne

De danske jægeres indsamling af vinger er enestående i Europa. Initiativet startede i 1970, hvor metoden blev taget i brug for at indsamle data om nedlagte skovsnepper. I begyndelsen af 1980’erne blev undersøgelsen udvidet til også at omfatte ande- og vadefugle, og senere kom gæssene og mågerne også med.

Med en vinge i hånden kan en vildtbiolog afgøre, hvilken art der er tale om, om vingen er fra en han eller en hun, og om fuglen er ung eller gammel. På den måde kan man f.eks. få vigtig viden om arternes indbyrdes fordeling, om kønsforholdet i bestanden og om tillægget af ungfugle i den seneste ynglesæson. Det er vigtige data, der er med til at dokumentere jagtens bæredygtighed og dermed sikre de fortsatte jagtmuligheder.

Uden data vil der være en meget reel risiko for, at politiske beslutninger om jagttider træffes ud fra et forsigtighedsprincip.
Det vil sjældent være til fordel for jægerne.

- Af og til bliver jeg mødt med den her lidt gammeldags og negative holdning, at indsamling af data om vildtbestandene er noget, som man skal holde sig fra, fordi tallene sikkert bare bliver brugt imod os. Den holdning skal vi have knækket! Det er ganske enkelt vores opgave som jægere at dokumentere, at der er bæredygtige bestande af de arter, som vi går på jagt efter, fortæller Johnny Iversen.

En god ide

Traditionelt er vingeindsamlingen sket ved, at jægerne har indsendt vingerne i særlige kuverter, der kan sendes fragtfrit. Tidligere var de adresseret til Vildtbiologisk Station på Kalø, nu havner vingerne hos Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet. Men gennem en årrække har der været en let nedadgående tendens både i antallet af indsendte vinger og i antallet af deltagende jægere. Det faldende vingeantal har været en bekymring for Danmarks Jægerforbunds nyligt nedlagte trækvildtudvalg, hvis opgaver nu er lagt over i det nyoprettede vildt- og natur-politiske udvalg. Derfor var det vigtigt at finde en måde at få indsamlingen til at komme på vingerne igen.

Et af medlemmerne i trækvildtudvalget var Claus Smedegaard fra Jedsted ved vadehavskysten. Han fik i 2020 den ide, at man kunne gøre det nemmere for jægerne, og dermed øge antallet af indleverede vinger, hvis der blev lavet opsamlingsstationer med fryserfaciliteter rundtom i landet, hvor jægerne bare kunne komme forbi med vingerne. På den måde slipper man for bøvlet med at pakke og sende vingerne selv. Nu skal de bare lægges i poser med oplysninger om tid og sted for nedlæggelsen og så afleveres på samlepladserne. Så bliver hele portionen hentet til Aarhus ved passende lejlighed.

Frysere gør en forskel

Lige nu står der 18 sådanne frysere rundtomkring i landet. De er typisk sat op på steder, hvor der kommer mange jægere, f.eks. i jagtbutikker eller ved jagtforeningernes klubhuse. På hjemmesiden www.fauna.au.dk findes en liste over, hvor de står. Erfaringerne viser, at opsætningen af disse frysere var en rigtigt god ide.

Thomas Kjær Christensen, der er ansvarlig for vingeindsamlingen hos Institut for Ecoscience, har ved opgørelsen af årets indsamlingsresultat kunnet glæde sig over en ganske særlig milepæl for initiativet.

- Indlevering af vinger til de opstillede frysere fortsætter med at være en succes. Der blev i 2023/24 for første gang indleveret flere vinger i fryserne, end der blev indsendt med de gode gamle vingekuverter. Helt nøjagtigt modtog vi 7.022 af vingerne via fryserne og 6.401 i kuverter, kommenterede han ved afslutningen af den seneste sæson.

Sæsonen inden var det lige knap halvdelen af vingerne, der var indleveret via ordningen med de opsatte frysere. En af fryserne står ved Ribe Jagtforenings klubhus ved flugtskydningsbanen i Ribe. Den er låst inde i en udbygning, så jægerne afleverer i stedet vingerne i en lille container med låg, der står let tilgængelig tæt på parkeringspladsen. Johnny Iversen kommer jævnligt forbi i løbet af jagtsæsonen for at lægge poserne med vinger fra containeren og over i fryseren.

Hånd om vingerne

Johnny gør løbende en stor indsats for at sikre sig, at de lokale jægere nu også benytter sig af ordningen. For mange er det blevet en selvfølge at komme forbi med vinger. Men for en sikkerheds skyld får de lige af og til et videoklip med en påmindelse på Ribe Jagtforenings Facebookside. Andre har Johnny særlige ordninger med. På Mandø har Johnny en lokal hjælper, der sæsonen igennem indsamler vinger fra de vandfugle, som øens jægere nedlægger. Når hjælperen lejlighedsvis kommer i land, kigger han forbi med vingerne.

- Det kan være vinger i sækkevis, jeg får ind derovre fra. Og heldigvis skal han jo vente på, at der bliver ebbe igen, før han kan køre tilbage til øen. Så er der god tid til en snak, fortæller Johnny.

Andre kommer med vinger fra endnu fjernere jagtmarker. Det kan være jægere fra andre områder ved vadehavskysten, hvor der ikke er opsat frysere, og de har derfor de nedfrosne vinger med, når vejen alligevel går forbi Ribe. Der er også lokale motorbådsjægere, der jævnligt jager dykænder i Lillebælt, og som så har vinger med tilbage derfra. Områdets mest ihærdige sneppejægere er også gode til at samle vinger ind.

Stadig opmærksomhed på opgaven Johnny Iversens erfaring er, at det går meget nemmere med at få fryseren fyldt, hvis man hele tiden sørger for at holde jægerne til ilden. Johnny kan stadig møde jægere, der ikke rigtig kender ordningen.

- Når jeg f.eks. er på flugtskydebanen, er det ikke ualmindeligt, at snakken falder på vingeindsamlingen. Mange ved ikke, hvor vigtig denne aktivitet er. Det får jeg så en mulighed for at forklare dem. Og her er min oplevelse, at folk er meget interesserede og positive, beretter Johnny.

Hvis han hører om jægere, der jævnligt nedlægger de arter, der samles vinger ind fra, er han ikke bleg for at banke på døren med en opfordring og en stak af de labels, som jægeren skal udfylde med oplysning- er om tid, sted og jagtform og indlevere sammen med vingerne. Det giver typisk en god snak – og en ny fast bidragsyder til vingeindsamlingen. Især fordi folk forstår, at det er hjælp til selvhjælp, hvis de gerne vil bevare de bedste muligheder for fortsat at dyrke den jagt, de brænder for.

- Det har givet meget at komme rundt og prikke folk på skulderen, slår Johnny Iversen fast.

Det gør en forskel

I sæsonen 2023/24 blev der indsamlet 13.423 vinger. Cirka en femtedel af dem var indsamlet i vadehavsområdet, hvor Johnny Iversen er aktiv. Claus Smedegaard glæder sig over at se, hvordan ideen med at få ekstra gang i vingeindsamlingen ved at sætte frysere op har kunnet effektiviseres endnu mere gennem Johnny Iversens indsats.

- Det handler meget om at finde ildsjæle som Johnny, der har lysten og muligheden for at gøre et stykke arbejde. At det fungerer så godt med indsamlingen af vinger i Ribe, er i meget høj grad Johnnys fortjeneste. Hvis man skal have gang i noget tilsvarende et andet sted, er det meget vigtigt, at bestyrelserne i de lokale jagtforeninger bakker op om projektet og er med til at finde de rette personer til at stå for det praktiske arbejde, bemærker han.

Johnny Iversen har i hvert fald ikke tænkt sig at drosle ned for sit engagement i sagen.

- Jeg regner helt sikker med flere vinger til næste sæson, slår han fast.