Undersøgelse af biotopplaner
De ændringer af biotopplanerne, som trådte i kraft d. 1. januar 2018, er blevet evalueret af DCE, som netop har udgivet en videnskabelig rapport om biotopplanerne. Rapporten konkluderer at overordnet set, virker biotopplanerne efter det som er deres formål, nemlig at skabe levesteder, men der er plads til forbedringer, hvis biotopplantiltag skal få positiv betydning for de sårbare arter og biodiversiteten i det åbne land.
Baggrunden og formålet med projektet, som blev bestilt af daværende Miljøstyrelsen, har været at få besvaret følgende spørgsmål:
- Hvor i landet udarbejdes biotopplaner, hvilke typer af tiltag anvendes mest hyppigt, og hvor store arealer ændrer anvendelse som led i biotopplanerne?
- Kan biotopplanstiltag gavne forekomsten af sjældne og sårbare arter af planter og hvirvelløse dyr så som bestøvere?
- Kan biotopplanstiltag gavne biomassen af hvirvelløse dyr og dermed fødegrundlaget for bl.a. insektædende fugle?
- Er forekomsten og diversiteten af fugle større på biotopplansejendomme end på sammenlignelige ejendomme uden biotopplaner?
- Hvilke arter og levesteder vil generelt have gavn af biotopplantiltagene?
- Kan vejledningen (pointtildeling, tiltagsliste, tiltagsbeskrivelse) optimeres for at få større biodiversitetseffekt af biotopplanerne?
I alt har 20 ejendomme været udvalgt til undersøgelsen, og de er udvalgt på baggrund af biotopplaner anmeldt i 2022. I alt blev 223 anmeldt i 2022 og de dækkede et areal på ca. 1580 ha. De lineære tiltag som slåede striber, vegetationsstriber og barjordsstriber udgør størstedelen af de tiltag som anmeldes i biotopplanerne. Arealmæssigt er de tiltag som fylder mest tiltagene lysåben vegetation/arrondering og vegetationsstriber.
Biotopplaner gavner almindelige arter
Rapporten fra DCE identificerer, at biotopplaner i deres nuværende form primært understøtter almindelige arter og i mindre grad de truede arter, som har størst behov for beskyttelse og at tiltagene heller ikke i alle tilfælde understøtte de fokusarter, som en biotopplan skal målrettes. Dette har vist sig ved, at man i undersøgelsen ikke kan konstatere at gruppen af engfugle responderer positivt på tiltagene, selv om det tyder på, at særligt permanente tiltag, øger artsdiversiteten af fuglene. Arter som responderede positivt, tæller blandt andet jernspurv, sangdrossel, fasan og tornsanger. Fasan og sanglærke var nogle af de fuglearter, som hyppigst blev registreret i forbindelse med undersøgelserne.
Undersøgelsen har også fundet indikationer på, at de undersøgte vegetationsstriber, har medvirket til at øge artsrigdommen af leddyr og bidrage med nektar ril bestøvere, men det understreges at dette bedst opnås ved hjælp af hjemmehørende planter.
Mere biodiversitet i biotopplaner
For at øge biodiversitetseffekten af biotopplanerne foreslås det i rapporten, at der kan arbejdes med bl.a. følgende forbedringer:
- Prioritering af eksisterende natur
- Forvaltning af eksisterende natur
- Etabler varige biotoper
- Prioriter fladetiltag frem for lineære tiltag
Rapporten slår således fast, at skal biotopplantiltagene have en effekt på biodiversiteten, skal man i langt højere grad fokusere på truede arter og levesteder i form af næringsfattig natur og natur med lang kontinuitet. Derfor anbefales det at man på biotopplansejendomme i højere grad kortlægger eksisterende forekomster af truede arter, og her fremhæve biotopplanstiltaget naturplan, som et velegnet værktøj. Dette tiltag, er der dog ikke mange som har benyttet sig af. Motivationen til at benytte sig yderligere af dette tiltag, peger man i rapporten på, kan styrkes gennem pointtildelingen. Derudover bør man også fokuserer på at genoprette eksisterende natur igennem vådområdeprojekter og græsning.
I rapporten peges også på, at der bør være et større fokus på engfugle og at en positiv effekt på denne artsgruppe bedst opnås ved at fokusere på tiltag af mere permanent karakter. Derfor er anbefalingen at incitamentet for at etablere udyrkede pletter, våde lavninger med naturlig bevoksning og lysåbne vegetation med bar jord eller lav bevoksning midt i markerne, øges. For at få den optimale effekt, skal tiltagene være anlagt før fuglenes ynglesæson.
Padder er en anden artsgruppe, som rapporten også fremhæver, kræver et ekstra fokus. Det understreges, at de søer som anmeldes som tiltag, bør være anlagt på en måde så de ikke i væsentlig grad bliver næringspåvirkede. Dernæst udstreges vigtigheden af, at søerne er anlagt med svagt skånende brinker og at fisk og fodring og udsætning af andefugle, ikke er forenelige med et potentiale for paddeyngel.
