Ulven i medierne igen

Når ulven får mediernes bevågenhed, ender der næsten altid med, at Danmarks Jægerforbund også får henvendelser fra medierne – således også denne gang. Danmarks Jægerforbunds, formand Claus Lind Christensen udtalte sig om ulvene til Horsens folkeblad i den forgangne weekend. Baggrunden for avisens interesse var, at nogle jægere fra Midtjylland havde udtalt, at de ikke ønskede ulve i Danmark.

Samme holdning i 12 år

Derfor var der behov for endnu en gang at slå fast, at Danmarks Jægerforbund arbejder efter nøjagtig samme holdning som blev formuleret i 2013, og det er den samme holdning, som er grundlaget for Jægerforbundets arbejde i Vildtforvaltningsrådet, folketinget og i EU.

• Ulven er naturligt hjemmehørende i Danmark, og den er naturlig genindvandret.
• Jægerforbundet ønsker, når den centraleuropæiske bestand når et niveau, hvor den er i gunstig bevaringsstatus, at der skal kunne drives jagt på ulv. Derfor mener vi, at ulvens beskyttelsesstatus skal flyttes fra habitatdirektivets bilag 4 til bilag 5.
• Da der kan opstå konflikter mellem ulv og jagthunde, skal det sikres, at jægerne har en retsstatus således, at jægeren kan forsvare sin hund i tilfælde af, at en ulv angriber en jagthund.
• Via forvaltningsplanen er det i dag muligt at få tilskud til at opsætte ulvehegn for at beskytte husdyr. Det finansieres pt. af jagttegnsmidlerne. Dette mener Danmarks Jægerforbund er forkert, og vi mener, at det skal ske via finansloven, på lige fod med de erstatninger der kan udbetales for ulveangreb på husdyr.

I Danmark nærmer antallet af ulve sig et punkt, hvor det bør drøftes, om der skal sættes loft over bestanden, og i Vildtforvaltningsrådet er der da også enighed om, at denne drøftelse skal tages.

Her er det vigtigt at tage udgangspunkt i juraen i habitatdirektivet, som slår fast med 7 tommer søm, at en ulvebestand ikke alene skal defineres ud fra en biologisk tilgang, men også ud fra samfundets ønsker.

Når der skal sættes en ramme for bestanden, er det i sidste ende en politisk beslutning, hvor mange ulve der kan være i Danmark, defineret ud fra de vejledninger, der er givet fra EU og ikke blot ud fra en biologisk vurdering. Her er det også afgørende at pointere, at ulvene i Danmark er en del af den nordeuropæiske bestand.

I Danmarks Jægerforbund er der ikke taget endelig stilling til spørgsmålet om et specifikt antal endnu, men det er et spørgsmål der vil blive rejst snarligt, ifm. en revision af vores position i relation til ulv.

Problemulve

Så er der hele spørgsmålet om håndtering og bortskydning af problemulve. Daværende miljøminister, Jacob Ellemann-Jensen, udarbejdede i 2019 nogle klare rammer for håndtering af problemulve. Ser man på disse rammer i dagens Danmark og ser på udviklingen af ulvebestanden de seneste år, så vil det være rettidig omhu, at der sættes en politisk proces i gang, som skal kigge nærmere på disse rammer og evt. munde ud i en opstramning.