Ulveforvaltning: DJ ønsker ændringer
Danmarks Jægerforbund vil ændre ulvens beskyttelsesstatus og sikre en afbalanceret forvaltning. Ulvebestanden kan reguleres, så den tager hensyn til både biodiversitet og samfundsmæssige interesser. Jægerforbundet ønsker, at ulvens beskyttelsesstatus ændres, så der i fremtiden kan ske forvaltning igennem jagt på arten, når bestanden er stabil. Samtidig understreger forbundet behov for en langsigtet strategi, der tager hensyn til et moderne samfund med civilbefolkning, jægere, landbrug og biodiversitet.
Når den centraleuropæiske ulvebestand har opnået en gunstig bevaringsstatus, bør det være muligt at regulere bestanden gennem en jagtlig forvaltning. Det mener Danmarks Jægerforbund. For at muliggøre dette, ser jægerforbundet gerne, at ulvens beskyttelsesstatus ændres fra habitatdirektivets bilag 4 til bilag 5.
- Ulvene i Danmark bør forvaltes som en del af den centraleuropæiske ulvebestand. Biologisk set giver det ikke mening at se på de danske ulve isoleret, siger Niels Søndergaard, chef for vildtforvaltning, interessevaretagelse og uddannelse i Danmarks Jægerforbund.
Han er med på, at jægere lokalt kan have problemer med at jagtmulighederne ændres, når ulven indfinder sig. Men på et overordnet biologisk plan er det ikke et problem at der er ulv i Danmark. Som oftest vil ulven tage svage eller unge dyr, som i sidste ende vil bevirke en sundere bestand af f.eks. hjortevildtet.
Jagthunde og ulvehegn
Et andet vigtigt aspekt i ulvedebatten er jagthundenes sikkerhed. Her understreger jægerforbundet behovet for en juridisk klarhed, så jægere har ret til at forsvare deres hunde i tilfælde af et ulveangreb på hunden under jagtudøvelsen på andet vildt. Det er nemlig afgørende, at jægerne har en retsstilling, der sikrer, at de kan beskytte deres hunde, hvis uheldet skulle være ude.
Et tredje aspekt handler om de såkaldte ulvehegn. I dag kan lodsejere søge tilskud til opsætning af ulvehegn gennem midler fra jagttegnsafgiften, selvom ulvehegn intet har med jagt og vildtforvaltning at gøre. Derfor mener Danmarks Jægerforbund, at udgiften i stedet bør dækkes via finansloven.
- Tilskud til ulvehegn skal finansieres på lige fod med erstatninger for ulveangreb på husdyr. Ulvehegnene er jo til for at beskytte husdyrene. Det er ikke rimeligt, at det skal belaste jagttegnsmidlerne, siger Niels Søndergaard.
Ulvebestanden i Danmark
Spørgsmålet om antallet af ulve i Danmark er en del af en bredere debat om forvaltning. Danmarks Jægerforbund understreger behovet for at adskille det biologisk minimumsniveau, der er nødvendigt for artens overlevelse, fra det niveau, der er samfundsmæssigt acceptabelt.
- Der er en forskel på, hvor mange ulve der rent biologisk er plads til i Danmark, og hvor mange der er plads til set ud fra socioøkonomiske hensyn. Der tales en del om antal ulve i Danmark, og nedlistning af ulven i EU vil gøre forvaltningen lettere, men det kræver, at Danmark fastsætter sine egne mål og bidrag til den centraleuropæiske bestand. Politisk og biologisk balancering er nødvendig, og samarbejde med nabolande er vigtigt, da det biologisk set ikke giver mening at se på de ulve der findes i Danmark alene. Ulvene i Danmark skal forvaltes som en del af den Central Europæiske ulvebestand, understreger Niels Søndergaard.
Han anerkender, at ulven har en økologisk funktion, herunder at regulere hjortevildtbestanden ved at tage svage individer, men peger dog på, at konflikterne med landbrug og husdyr der anvendes til naturpleje kræver en mere afbalanceret tilgang.
Forvaltningsplanen for ulv
¨Den danske ulveforvaltningsplan blev først vedtaget i 2014 og har siden gennemgået flere revisioner. I 2019 blev et nyt afsnit om problemulve udarbejdet under daværende miljøminister Jakob Ellemann-Jensen, men den opdaterede plan fra 2021 er endnu ikke endeligt vedtaget.
- Politisk og biologisk balancering er nødvendig. Danmark bør fastsætte egne mål for ulvebestanden, men samarbejde med nabolande er essentielt for en effektiv forvaltning, afslutter Niels Søndergaard.
Med afsæt i Danmarks Jægerforbunds natursyn fortsætter vi med at arbejde for en forvaltningsstrategi, der tager højde for både naturens behov og samfundets interesser.
