Topskytter træner tørt, del 1
Enhver ved, at flittig træning er godt. Men kun få forstår, at træning med våben ikke behøver at indebære en skydebane. Du kan få meget ud af at tørtræne. Læs, hvad to eksperters råd er. Her kommer første del af to.
Handlingerne involveret i et riffelskud skal eksekveres rigtigt og falde med præcis timing, hvis kuglen skal placeres nøjagtigt. Her hjælper det ikke noget med den nyeste og dyreste kikkert eller riffel: Kun via træning vil vi maksimere vores træfprocent, minimere risikoen for anskydninger og få størst mulig jagtglæde ud af vores ture i det grønne med riflen.
Tomgangstræning
Jeg tror desværre, at vi jægere godt kan forfalde lidt til tomgangstræning, når vi skydetræner. Mange af os har ambitioner om at blive dygtige jagtskytter, men mangler en plan for, hvordan vi bliver det. Derfor dukker vi blot pligtskyldigt op på riffelbanen en gang imellem og brager nogle skud af. Men det gør ingen nævneværdig forskel. For læringskurven er for længst fladet ud.
Ovennævnte må ikke misforstås som arrogance. For jeg har selv opført mig lidt tosset. I hvert fald hvis man skal tro på de livsfilosofiske T-shirts og kaffekopper, som udgyder gajol- æske-visdom med Einstein-citatet: ”Insanity is doing the same thing over and over again and expecting different results”. For efter tusindvis af skud på skydebanen begik jeg stadig de samme irriterende fejl og stagnerede derfor på et niveau, der burde være højere. For jeg skød bare løs, i håbet om at fejlene nok rettede sig selv. Det gjorde de selvfølgelig ikke. For jeg havde ingen strategi til at knække koden og bryde gennem muren. Jeg er næppe den eneste jæger, der har stået i den situation.
Jeg har derfor konsulteret to af landets allerdygtigste skytter indenfor hvert sit felt. René Kristiansen og Frederik Petersen. Jeg viderebringer de to dygtige skytters syn på sagen og nogle håndgribelige metoder til, hvordan vi alle kan avancere som riffeljægere.
Ingen patroner
Der er mange forhold, man må have for øje, når man skal afgive et godt skud med en riffel. Men for at afgrænse emnet valgte jeg at spørge ind til de altafgørende sekunder lige umiddelbart før, under og efter selve skuddet.
Lad os bare få det på bordet med det samme. Skydetræning foregår for en meget stor dels vedkommende helt uden patroner. Ja, faktisk kan det meste af den foregå derhjemme enten inde eller ude, alt efter hvordan man bor. Begge skytter gør det klart, at tørtræning er væsentligt, hvis man vil blive godt skydende. Faktisk bedyrer de, at naturligvis er det også nødvendigt med de skarpe skud, men langt hen ad vejen er tørre skud faktisk mere medvirkende til gode resultater end de skarpe skud!
Og bare rolig, helt almindelige jagtrifler går ikke i stykker ved tør-træning. Det er en myte. En riffel kan sagtens tåle at blive klikket af uden patroner i kammeret.
Sigtehop?
Mange af de øvelser, som både Frederik og René fremhæver, har fokus på sigtebilledet. Altså flytter sigtet sig, når (tør)skuddet går. René foreslår, at man starter med at blive fortrolig med aftrækket. Hertil kan man gøre brug af en tretrinsøvelse.
- Først starter man med at sidde med riflen i hænderne uden at kigge i optikken. Man fokuserer kun på, hvordan aftrækket føles, og hvor langt man kan klemme ind i aftrækket, før (tør)skuddet går.
- Dernæst indtages en stabil skyde-stilling, hvor der dog er lidt pendling i kikkertkrydset. Man zoomer kikkerten så meget ind på et sigtemærke på væggen, at man kan se selv små bevægelser i sigtet. Så tager man en række tørskud. Først med det alleryderste af fingerspidsen, dernæst med blommen på aftrækkeren og endelig aftræk, hvor man bare smider ”krogen” sløset rundt om aftrækkeren. Man vil opleve stor forskel på, hvor meget sigtet flytter sig, alt efter hvordan aftrækket tages. De fleste vil nok finde, at aftrækket tages bedst og påvirker riflen mindst muligt, hvis man har blommen på aftrækkeren og klemmer lige bagud. Klemmes der skævt, er det nemlig med til at ændre træfpunktet.
- Når fingerens korrekte placering er fundet, slutter man af med at træne forskellen mellem godt gennemførte aftræk og sjuskede aftræk. Først tages aftrækkene med kontante ryk. Her vil man opleve, at sigtet flytter sig meget sideværts. Dernæst tager man en serie aftræk med en smule fortryk på aftrækkeren, og bevægelsen vil mindskes. Slutteligt øver man sig med op til 50 procent fortryk, inden man lader tørskuddet gå. Man vil formentlig se, at jo større forståelse man får for at klemme ind i aftrækket, inden man lader det ”knække”, jo mere ro kommer der i sigtebilledet i (tør)skuddet.
Midten af midten
Frederik vil gerne gøre op med folks forestilling om, at der absolut skal rammes lige nøjagtig ”i midten af midten”. For det er utopisk at forestille sig, når man er i felten, at sigtekrydset vil hvile fuldstændig stabilt lige nøjagtig midt i bull’s eye. I jagtrelevante skydestillinger vil der altid være en større eller mindre grad af bevægelse i kikkertsigtet (pendling). Man skal naturligvis også arbejde med øvelser, der stabiliserer skydestillingerne, og graden af acceptabel pendling afhænger selvsagt af målets størrelse. Men pendling vil der altid være, og det er man nødt til mentalt at kunne håndtere.
Frederik arbejder med en tomands-øvelse, hvor en skytte gør sig klar i en relevant skydestilling. Vi er lidt i samme boldgade som før, men nu med henblik på at få skabt accept af den til enhver tid værende pendling i sigtet. For hvis man forudsætter (og kun træner skydning med) fuldstændig ro i sigtekrydset, vil man have en tendens til at mukke skuddet, når der er pendling. Som f.eks. under jagt.
Øvelsen er ligetil. Skytten gør sig klar og tager sigte. Så snart træningsmakker- en melder ”NU”, tages tørskuddet straks på meldingen. Det gør man nogle gange først med et tilpas fortryk på aftrækker- en. Dernæst nogle gange, hvor man ikke er klar med fortryk. Øvelsen skulle gerne resultere i, at man får luget ud i enhver tendens til mukkede aftræk, og at pendlingsmønstret derfor forbliver på målet både før, under og efter skuddet. Selv med de skud, hvor man ikke er helt klar på aftrækkeren. Øvelsen er naturligvis ikke møntet på, at man afgiver ”sjuskede” skud på jagt. Men den er derimod befordrende for "indkodning” af en mental pendlingsaccept, når der er lidt uro i sigtekrydset.
Måske vil man se, at sigtet i skudøje-blikket trækkes væk fra træfzonen. Det er det, man med øvelsen skal arbejde hen mod at undgå. Kombinationen af en god aftræksteknik og et mindset, der accepterer, at det ikke altid er nødvendigt at ramme lige nøjagtigt i ”midten af midten”, er vigtig for at undgå mukkede skud.
Dette er første afsnit i en serie på to. Vi bringer andet afsnit i næste uge.
