Revision af jagttider og tilbagegang i vildtbestande

Danmarks Jægerforbund er i øjeblikket i fuld gang med arbejdet i den faglige arbejdsgruppe under Vildtforvaltningsrådet (VFR), hvor vi gennemgår og fagligt vurderer et bud på en revision af jagttiderne på de arter, som skal revideres. Dette bud skal efterfølgende behandles i VFR, før der kan formuleres en endelig indstilling til ministeren for grøn trepart. Forventningen er at de reviderede jagttider træder i kraft i juli 2026.

Jægerforbundets udgangspunkt for processen bygger på de input, man modtog i efteråret 2023. Dengang blev der afholdt møder i kredsene, hvor medlemmerne kom med deres forslag til, hvilke arter der bør tages op til revision – både arter med eksisterende jagttid og arter, hvor vi ønsker jagttid indført.

Næste møde i den faglige arbejdsgruppe finder sted den 29. april, hvor det forventes, at gennemgangen af samtlige arter bliver færdiggjort. Gruppen samles igen den 12. maj. Her vil der være fokus på de arter, der indgår i EU-Kommissionens arbejde med vurdering af jagtens bæredygtighed for arter på bilag II i Fuglebeskyttelsesdirektivet, som vurderes at være i tilbagegang. Til dette møde deltager Jesper Madsen fra DCE, Århus Universitet samt medarbejdere fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), der repræsenterer de danske myndigheder i arbejdet.

Tilbagegang i vildtbestandene

Tilgangen til arbejdet med jagttider består af en overordnet vurdering af det jagtlige udtag i forhold til bestandenes tilstand. Men både tætheder, fordeling mellem ung og gammel samt kønsfordeling indgår også i datagrundlaget. Denne viden giver - set over tid - mulighed for en vurdering af jagtens bæredygtighed. Og for mange arter er tidsfaktoren vigtig, da lange tidserier er nødvendige for at kunne vurdere bestandsudviklingen. Det kan være data over flere år, der reelt kan give et solidt grundlag for vurderingen. Det er er DCE, Århus Universitet, der gennemfører denne videnskabelige vurdering. Og den faglige arbejdsgruppe giver input hertil.

Vurderingen sker på baggrund af de data, der findes. Det vil sige data fra bl.a. vildtudbyttestatistikken. Dette, velvidende at der for nogle arter er en påvirkning af jægeradfærd. Altså, at jægere fravælger at nedlægge specifikke arter, fordi de gerne vil have en større bestand lokalt, inden der sker et udtag. Men det er væsentligt at understrege at vildtudbyttestatistikken danner afgørende data for vurdering af, om jagten er bæredygtig på langt hovedparten af arterne.

Udover vildtudbyttet, så bidrager data fra forskellige bestandsovervågninger på nationalt og internationalt niveau. Det gælder bl.a. data fra NOVNA (Program under styrelsen for grøn arealomlægning og vandmiljø for overvågning af Danmarks natur, herunder Natura 2000-områder), DOF’s punkttællinger og jægerforbundets markvildtsindsats.

Hvis vi skal sikre et endnu bedre grundlag for DCE´s vurderinger af jagtens bæredygtighed, så er det afgørende, at vi bidrager med alle de data, vi kan. Det gælder nedlagt vildt med de detaljer, der er behov for, og ikke mindst bestandstællinger. Viden om tendenser i de levende vildtbestandene er meget vigtig for vurderingen af nuværende jagtmuligheder, men særligt for de arter, vi ikke har jagttid på.

Årsager til tilbagegang i vildtbestande

For langt de fleste arter i tilbagegang er den primære årsag mangel på egnede levesteder eller forringet kvalitet af de eksisterende. Jagten spiller kun en begrænset rolle i tilbagegangen, da den i de fleste tilfælde er kompensatorisk – det vil sige, at den blot erstatter anden naturlig dødelighed.

Derfor vil en reduktion i jagtudtaget ikke have nævneværdig langsigtet effekt på bestandene hos de arter, hvor tilbagegangen skyldes manglende eller utilstrækkelige levesteder.

Hare og agerhøns

For både hare og agerhøne gælder det at man lokalt vurderer, at bestandene skal stige inden man jager dem, Det er nemlig meget forskelligt fra lokalitet til lokalitet hvordan bestandsniveauerne er. Disse lokale vurderinger og bidrag til viden om bestandene er en naturlig del af godt jægerhåndværk, ligesom man aldrig nedlægger flere agerhøns fra en flok, end at der altid er syv tilbage.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) og jægerforbundet har påtaget sig at komme med et oplæg til en jagt- og genopretningsplan for hare og agerhøne til den faglige arbejdsgruppe, som skal indgå i drøftelserne for revision af jagttid på de to arter. DCE´s vurdering er, at den gældende jagttid er bæredygtig.

Råvildtet

Tilbagegangen i råvildtbestandene skyldes formentlig flere faktorer, herunder alt for høje lokale tætheder, som fører til mistrivsel. Dette forværres yderligere af skæv afskydning og fodring. I flere områder er bæreevnen for råvildtet tilsyneladende nået, blandt andet fordi biotoperne for råvildt flere steder er forringet, og der opleves øget konkurrence fra især en voksende bestand af dåvildt. Desuden ser man lokalt en tilbageholdenhed i afskydningen – særligt af råer – fordi bestandene er kollapset eller meget lave. Her prioriterer man at genopbygge bestanden, før jagten intensiveres igen.

DCE har vurderet, at den nuværende jagttid for råvildt er bæredygtig.

Ræv

Tilbagegangen i rævebestanden skyldes formentlig flere forskellige faktorer, men der mangler fortsat bedre datagrundlag for at kunne fastslå tendenserne i de levende bestande med sikkerhed. Ræveskab og hvalpesyge, kombineret med øget konkurrence fra mårhund, vurderes at være blandt de væsentligste årsager til tilbagegangen.

Data fra Danmarks Jægerforbunds markvildtprojekt indikerer en svag stigning i bestandstæthederne. Yderligere tællinger, som vi i øjeblikket gennemføres i forbindelse med haretællinger – hvor ræve også registreres – vil fremover bidrage til et mere solidt datagrundlag.

Læs i øvrigt rapporten ”VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK - Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2026.”