Offentliggjort den: 17. februar 2025

Op og ned på jagt og strengt beskyttet natur

Vi hører fra forskellige sider, at jagt pr. definition ikke er tilladt i strengt beskyttet natur. Men det er ganske enkelt faktuelt forkert. De enkelte lande i EU kan nemlig selv vurdere de jagtlige muligheder i de udpegede områder.

Tekst og Foto: Niels Søndergaard

Organisationer som Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har sagt, at jagt ikke er muligt i strengt beskyttet natur, og som dokumentation har man henvist til EU-lovgivning og biodiversitetsstrategien. Men det er faktuelt forkert. Det er nemlig op til de enkelte medlemsstater i EU at definere hvilke områder, der skal udpeges som strengt beskyttet, og det er op til medlemsstaterne at definere hvilke aktiviteter der kan foregå i områderne. Herunder for eksempel jagt. Strengt beskyttet natur kan for eksempel være naturnationalparker eller Natura 2000-områder.

Jævnfør EU-vejledningen kan der, ud fra en case by case tilgang, drives jagt i de enkelte områder, hvis det enkelte land har vurderet de jagtlige muligheder. Vejledningen giver også konkrete eksempler på hvordan jagten kan foregå.

Ifølge EU's biodiversitetsstrategi er udgangspunktet, at streng beskyttelse ikke nødvendigvis betyder, at området ikke er tilgængeligt for mennesker, men at de naturlige processer i det væsentlige får lov til at være uforstyrrede for at respektere de økologiske vilkår i området. Strategiens vejledning præciserer desuden, at dette indebærer, at naturlige processer i det væsentlige skal efterlades uforstyrret af menneskeligt "pres" og "trusler".

Da vejledningen blev udarbejdet, var der en grundig diskussion mellem kommissionen og medlemsstaterne om, hvordan jagt og fiskeri skulle betragtes i forhold til kriteriet om, at naturlige processer i det væsentlige skal efterlades uforstyrret af menneskeligt pres og trusler. Læseren husker måske balladen om, at nogle sågar mente, at jagt og fiskeri skulle sidestilles med minedrift og ikke kunne anses som foreneligt med den strenge beskyttelse.

Der var dog kraftigt modstand mod denne fortolkning, som endte med at blive forkastet. Ideen om et forbud mod jagt og fiskeri i strengt beskyttede områder er således allerede afgjort på EU-niveau med et klart budskab om, at jagt og fiskeri ikke på forhånd kan anses som uforeneligt med kravet om, at naturlige processer i det væsentlige skal efterlades uforstyrret af menneskeligt pres og trusler.

Som sagt, så anbefaler vejledningen i stedet, at jagt og fiskeri vurderes fra sag til sag og ud fra hvert områdes bevaringsmål. Den giver endda eksempler på visse former for jagt, der "opretholder eller forbedrer de naturlige processer", f.eks. populationskontrol af hovdyr. Her bør det understreges, at eksemplerne ikke er udtømmende men snarere eksempler på mulige aktiviteter inden for såkaldte "non-intervention areas". I vejledningen benytter man formuleringen "May include," hvilket jo er ikke det samme som "shall be limited to".