Ny EU-lov kan aflive etablering af vildtagre i skove
Skovrydning er i EU's afskovningsforordning defineret som omlægning af skov til landbrugsformål. Den definition falder vildtagre ind under, og det er et problem for lodsejere, der ønsker at etablere nye vildtagre på afdriftsarealer.
Den såkaldte afskovningsforordning - også kendt som EUDR - er i store træk blevet udskudt, så den først træder i kraft ved udgangen af 2025. Men faktisk gælder nogle dele af den nye EU-lov allerede, og det får bl.a. stor betydning for lodsejere, der vil etablere vildtagre.
Som en tommelfingerregel har det som regel været en god idé at anlægge vildtagre af hensyn til fugle og pattedyr. Vildtagrene kan nemlig bl.a. skabe dækning og sikre vinterføde, eller de kan være hjemsted for insekter, som igen giver mad til fugleunger. Hvad enten en vildtager er stor eller lille, og uanset hvilke afgrøde den indeholder, vil den bidrage til at skabe variation i landskabet.
Men det kan altså blive et problem fremover. Ifølge Dansk Skovforening er skovrydning i EUDR nemlig defineret som omlægning af skov til landbrugsformål. Det dækker både over arealer med midlertidige afgrøder (både et- og flerårige afgrøder) og arealer med permanente enge og græsgange, der i mere end fem år i træk anvendes til græssende dyr eller til foderafgrøder. Den definition falder vildtagre ind under, og det er et problem for lodsejere, der ønsker at etablere nye vildtagre på afdriftsarealer.
Danmarks Jægerforbund er opmærksom på udviklingen og følger sagen. I mellemtiden kan interesserede læse Dansk Skovforenings artikel om emnet:
