Naturpolitik er landdistriktspolitik

Den danske natur er presset. For mange arters vedkommende har der i årevis været tilbagegang, og nogle arter er sågar i overhængende fare for at uddø. Heldigvis bor vi i et land, hvor langt de fleste har en holdning til, hvad der skal gøres, for at rette op på naturen og til netop det formål, er den grønne trepart jo skabt.

Skal vi lykkes med den opgave kræver det, at naturen og de naturlige processer får mere plads. Så langt er forskere og politikere enige.

Mennesket ér en del af naturen

De første danskere bosatte sig her i landet for ca. 14.000 år siden, og vi har siden levet side om side med naturen.

Hvis vi vil holde liv i vores landdistrikter samtidig med, at vi skal have mere natur, må de to ting samtænkes på en måde, så beboerne i landdistrikterne fortsat kan bruge naturen aktivt. Herude er jagt og lystfiskeri en stor del af fritidslivet, og en væsentlig grund til, at der stadig er liv i landdistrikterne. Hvis man mister mulighederne for at bruge den lokale natur, bliver beboerne i landdistrikterne jo reduceret til turister i deres eget lokalområde, hvor de må nøjes med passivt at kigge på den natur som ligger lige udenfor døren.

Derfor må hele fundamentet for debatten være, at mennesket er en del af den danske natur.

Der er ingen tvivl om, at mennesket påvirker naturen på en måde, så det i nogle tilfælde går ud over det grundlæggende bæredygtighedsprincip om, at vi skal efterlade kloden i en stand, så den kan opfylde vores efterkommeres behov. Derfor er vi forpligtet til at indrette vores brug af naturen på en måde, så vi ikke lader grådigheden tage over, men tværtimod efterlader en rig natur til vores børn og børnebørn. Gerne en natur der er endnu rigere, end den vi har i dag, men det betyder ikke, at man ikke i landdistrikterne kan bruge naturen.

Store ændringer i landdistrikterne

Den grønne trepart sætter gang i en voldsom forandring af landskabet. Helt konkret vil vi se, at der skal rejses 250.000 hektar ny skov og udtages 140.000 hektar kulstofrige lavbunde samtidig med, at vi skal bevare en stærk dansk fødevareproduktion.

Forandringer vil ske over hele landet, men af gode grunde primært uden for byerne. Derfor er trepartens mål om ny natur også landdistriktspolitik. Uanset hvordan man vender og drejer det, vil treparten påvirke menneskers mulighed for at bo, leve, arbejde og have et helt liv i hele landet. Forandringen af landskabet skal derfor omfavne alle borgere i dette land, hvor al den nye natur bliver skabt under hensyntagen til, at der fortsat skal være plads til mennesket. Vi ved, at der i nogle grupper findes den holdning, at en stor del af den nye natur skal være helt uberørt af mennesker. Der skal sættes hegn op omkring den ”vilde” natur, og vi mennesker må stå udenfor og kigge ind.

Sag til sag vurdering

Der er også en lidt mere moderat tilgang, hvor mennesket godt må gå tur, men på ingen måde må fjerne noget fra naturen, hverken svampe, brænde, fisk eller vildt.

Vores tilgang er, at der som udgangspunkt skal være plads til mennesket i den nye natur. Derfor skal udelukkelse af menneskelig aktivitet være undtagelsen frem for reglen, hvorfor der er brug for en tilgang, hvor der skal konkrete og faktuelle data til, før man skrider til at lukke et naturområde af for mennesker.

Vi mener, at der er plads til rekreative aktiviteter som f.eks. jagt og lystfiskeri, som udøves af en ganske stor befolkningsgruppe i Danmark, og som spiller en stor rolle for befolkningen i landdistrikterne.
Når det er sagt, så anerkender vi, at der kan være specifikke områder, hvor mennesket bør trække sig, men det kræver en konkret og faglig vurdering.

Som udgangspunkt må vi dog fastholde, at mennesket er og bliver en del af den danske natur, og mennesket må derfor også have adgang til naturen – især i landdistrikterne.