Naturgenopretning langs kyst og vandløb kan skabe nye jagtmuligheder

I den første artikel i serien om klimaet og jagten (se Jæger nr. 2/24 side 40), ”Store dele af den danske kystnatur kan gå tabt” gjorde seniorforsker i glaciologi og klima ved GEUS Kristian Kjellerup Kjeldsen os klogere på de havniveau-stigninger, vi kan forvente i fremtiden.

Udsigterne er ikke just opløftende, da en havniveaustigning op til 121 centimeter ved Esbjerg og 99 centimeter ved Hirtshals kan blive virkelighed i 2150. Dertil kommer hyppigere stormflodshændelser, som udover at påvirke naturen langs kysterne kan få store konsekvenser for lavtliggende naturområder inde i landet.

Derfor er det væsentligt at spørge, hvor galt det kan gå, hvis ikke vi handler, og om det er muligt at gøre noget for naturen langs kysterne og vandløbene. Biolog Torben Ebbensgaard, som er fag- og markedschef ved COWI, giver os i denne artikel indsigt i fremtiden for den lavtliggende natur, og hvad der skal til for at bevare sårbare naturtyper som strandenge og kystnære vådområder.

Kystnaturen kan ikke flytte sig naturligt

- Vi har lavet en række undersøgelser både nationalt og kommunalt, hvor vi beskriver, hvad fremtidige havvandsstigninger og stormflods-hændelser vil betyde for byer, naturområder og landbrugsarealer, fortæller Torben Ebbensgaard, da jeg spørger til det vidensmæssige grundlag for de påvirkninger, kystnaturen står overfor.

Han forklarer yderligere, at man har lavet en række fremskrivninger baseret på tilgængelig viden fra det internationale klimapanel (IPCC) og DMI’s fortolkninger heraf. Forenklet set har man ”hældt vand” på en landskabsmodel for på den måde at danne et overblik over, hvilke områder der vil blive påvirket af de forventede havniveau-stigninger. I denne sammenhæng er der taget højde for forskellige, gradvise landskabshævning- er for de enkelte kommuner.

Sidst, men ikke mindst er der foretaget en krydsanalyse med data for blandt andet dyrkede arealer, beskyttet natur, habitatnaturtyper og forekomster af særligt sårbare dyre- og plantearter. Analysen er udført trinvist for at opnå så retvisende resultater som muligt.

- Den første analyse, vi lavede for et par år siden, viste, at omkring 50 procent af strandengene – altså lavtliggende, saltpåvirkede enge langs kysten – ville forsvinde, men vi var klar over, at dette var underestimeret. Den daværende analyse tog ikke højde for, at vandstanden i store fjordområder bag sluser også vil stige, da sluserne

ikke kan forhindre effekten af permanente stigninger i hav-niveauet. I de nyere analyser, hvor vi tager højde for opfyldning med ferskvand bag sluser og stigning i grundvands- standen, viser det sig, at mere end 90 procent af vores strandenge vil forsvinde i løbet af de næste 100 år, forklarer Torben Ebbensgaard.

Man kan måske tænke, at de mange arter, som i dag lever på strandengene, blot vil finde nye levesteder, men det er ikke tilfældet for flere specialiserede arter ifølge biologen. Han påpeger, at mange planter, padder og fuglearter netop er tilknyttet strandengene i en sådan grad, at disse arter vil forsvinde, efterhånden som strandengene forsvinder i havet.

Derfor er det en nærliggende tanke at lade strandengene flytte sig ind i landet, efterhånden som havniveauet stiger. Det er imidlertid ikke så ligetil, som det måske lyder. Mange steder langs danske kyster er der etableret langstrakte diger, som forhindrer landbrugs- arealerne i at blive oversvømmet. Det giver nogle markante udfordringer for naturen og biodiversiteten, påpeger Torben Ebbensgaard.

- Tidligere kunne strandengene flytte sig ind i landet. Hvis du forestiller dig et stort kystområde, hvor havvandet gradvist stiger, så vil strandengen kunne flytte sig indad, i takt med at havniveauet stiger. Men vi vurderer, at 95 pro-cent af vores marker, som ligger ved flade områder, i dag er beskyttet af diger. Digerne beskytter mod 100- eller 1000-årshændelser, så markerne, der er etableret på tidligere afvandede strandenge, ikke oversvømmes ved stormflod. Det er hele idéen med digerne og systemet af grøfter og kanaler bag dem, men det betyder så også, at strandengene ikke kan flytte sig ind i landet.

Dermed kan strandenge og kystnære vådområder ikke ”vandre” uhindret og naturligt, så ønsker vi at bevare dem, kræver det, at nogle af digerne flyttes, og at de forskellige naturtyper kan få lov at genetablere sig på nuværende landbrugsjord.
Ambitiøs genopretningsindsats

- Der arbejdes på enkelte projekter allerede nu, hvor man forsøger at opkøbe eller bytte sig til den kystnære landbrugsjord – kaldet jordfordeling – og flytte digerne indad, men det skal gøres i en meget større målestok, hvis vi skal kunne redde bare en lille del af de strandenge, som ellers forsvinder, pointerer Torben Ebbensgaard og fortsætter:

- Jeg er optimist på naturens vegne, selvom vi helt sikkert ikke kan redde alle de arealer og levesteder, som vil blive oversvømmet. Men jeg tror bestemt, at det er realistisk at flytte en del strandenge ved at give dem plads og flytte diger. Det vil dog kræve mange penge, for langt de fleste af arealerne er private landmænds jorde. Her skal man enten lave jordfordeling, købe jorden eller tilbyde landmanden erstatning. Jorden er dyr, men da vi oveni problemet med havniveaustigningens påvirkning af kystnaturen har andre væsentlige problemstillinger i form af klimakrisen og det dårlige vandmiljø i fjordene på grund af udledning af næringsstoffer fra landbrugsområder, giver det god mening at arbejde i den retning.

Diger er typisk ledsaget af pumper og langstrakte grøfter, som bidrager til at lede vand væk fra landbrugsarealer, når vandstanden er høj. Når dette vand ledes ud i havet, medfører det en stor næringsstoftilførsel til havmiljøet, og derfor vil det være nærliggende at fjerne disse pumper, kanaler og grøfter og i stedet give arealerne tilbage, så naturen atter kan etablere sig på disse arealer.

Ifølge Torben Ebbensgaard kan udtagning af landbrugsarealer, som netop grænser op til sårbare kystvande, have en særlig positiv indflydelse på udledningen af næringsstoffer til havmiljøet. Disse jorde er typisk sandede, hvilket medfører en stor udvaskning af næringssalte til havmiljøet. Derfor vil det være fordelagtigt at udtage netop de mest kystnære og lavtliggende landbrugsarealer.

Han peger på, at hvis man hovedsageligt udtager landbrugsjord langs kysterne, vil det have en særdeles positiv effekt i både en klima-, miljø- og naturmæssig kontekst.

- Der tales meget om nødvendigheden af at udtage større dele af vores landbrugsarealer. Hvis man forestiller sig, at man udtager eksempelvis 20 procent af landbrugsarealet i Danmark og fokuserer på de områder, som ligger tættest på kysten, så kunne man slå flere fluer med ét smæk ved at flytte digerne tilbage og stoppe dyrkningen på arealerne, lyder det.

Torben Ebbensgaard forklarer, at sådanne natur- og miljøfremmende tiltag også vil medvirke til at fastholde CO2 i jorden. Dermed vil klimaet også få gavn af udtagning med fokus på de kystnære landbrugsarealer.

Omvendt vil det få store konsekvenser for naturen og vandmiljøet, hvis ikke der gøres no-get. Som et eksempel fremhæver han begrebet ´coastal squeeze´, der i korte træk handler om, at det stigende havniveau presser kystnaturen sammen på stadigt mindre arealer, da menneskeskabte blokader som digerne forhindrer naturen i at arbejde sig ind i landet. Dertil kommer, at arternes konkurrence om de stadigt færre og mindre leve-, yngle- og rasteområder stiger voldsomt samtidig med, at prædatorer som ræv, mårhund og krage vil få nemmere ved at finde de jordrugende fugles reder.

Ifølge biologen vil en fortsat indskrænkning af kystnaturen kunne forårsage, at visse fuglearter vil forsvinde fra den danske natur.

Omstilling i landbrugsdriften

Dermed eksisterer der flere tunge og gode argumenter for at få sat gang i processen med at udtage kystnære landbrugsarealer. Torben Ebbensgaard ser sågar en oplagt mulighed for, at der fortsat kan drives en form for ekstensivt landbrug på arealerne, for afgræsning vil der fortsat være behov for.

- Man skal især have græsning på de nye strandengsarealer. I dag kan vi se, at de strandenge, som bliver afgræsset, er artsrige med mange karakteristiske planter for strandengene, som udgør et vigtigt fødegrundlag for flere fuglearter, pointerer han.
Ydermere er det på de lavtvoksende strandenge, at langt de fleste vadefugle, terner, ænder og padder yngler og raster. Hvis strandengen ikke afgræsses, vil den typisk gro til i rørskov, og det er ikke målet med de nye arealer ifølge Torben Ebbensgaard. Han ser derimod gerne, at flere landmænd lader kreaturerne afgræsse strandenge og natur- arealer i det hele taget.

- Kreaturer i Danmark har jo i overvejende grad stået på stald de sidste 20 år, og i mange tilfælde kommer de kun ud på små nærliggende arealer. Reelt set kommer de ofte ikke ud og gør gavn i naturen som tidligere. Da jeg var dreng, var der jo kreaturer overalt i det åbne land. I dag er der meget langt imellem dem.

Dermed lægges der op til, at landbrug med græsning bliver en implementeret del af kommende naturgenopretningsprojekter langs kysterne såvel som inde i landet, men noget kunne tyde på, at der er behov for en omstilling i landbrugsdriften.

- Vi skal tilbage til at se et samspil mellem produktion og natur i stedet for, at det er enten-eller. I en hvede- eller majsmark, som bliver sprøjtet og gødet, er der jo ikke plads til biodiversiteten. Men der er gang i nogle projekter, hvor man arbejder med naturen som driftsgren og landmanden som naturforvalter. Her prøver man netop at dyrke tanken om, at landmanden ved at pleje naturen kan dyrke kødkvæg og kan have heste gående, hvilket giver ham en indtægt, fortæller Torben Ebbensgaard.

Nye muligheder

Nu fristes den nysgerrige læser måske til at spørge, hvordan denne naturgenopretningsindsats taler ind i den jagtlige kontekst. Her er svaret ganske enkelt, at jægerne har en unik mulighed for at bidrage til projekterne i langt højere grad end andre naturbrugere. Mange jægere er enten selv jordbesiddere eller har mulighed for at indgå i en god dialog med lodsejeren, de lejer jagten af. Dermed kan jægerne i høj grad bidrage til mange af de naturgenopretningsprojekt- er langs kyster og vandløb, der bliver behov for de kommende år.

Det er helt naturligt, at man som jæger kan frygte for, hvordan kommende naturgenopretningsprojekter vil komme til at påvirke de jagtmuligheder, man har lige nu. Men som man måske kan fornemme i denne artikel, vil indsatsen få en særdeles positiv indvirkning på mange af de jagtbare arter som dobbeltbekkasin, krikand, spidsand, pibeand og atlingand samt vore gåsearter, der alle i større eller mindre grad er tilknyttet strandengene.

Dertil kommer de mange kystnære vådområdeprojekter samt vådområdeprojekter langs vandløbene, som vil gavne stort set samtlige jagtbare trækvildt-arter. Overordnet set bør der ikke herske tvivl om, at jagtmulighederne kun bliver bedre de steder, hvor konventionelt dyrkede arealer omdannes til våde enge.

Spørger man Torben Ebbensgaard, er det tydeligt, i hvilken retning han gerne så jægerstanden i Danmark arbejde – en jægerstand, han selv er en aktiv del af. Han ønsker, at jægerne i stigende grad indgår som konstruktive medspillere i indsatsen for naturgenopretning, og han ser et stort potentiale for de jagtlige muligheder i den sammenhæng.

- Når vandstanden i havet stiger med en halv til en hel meter, så er der mange arealer, der vil blive oversvømmet. Det vil sige, at vi skal have taget disse arealer ud af drift i tide, så vi ikke får en endnu større udledning af næringsstoffer, når oversvømmelserne kommer. Vi skal gøre klar til at skabe natur på de lavtliggende arealer og bidrage til at nedsætte næringsbelastningen, så der i stigende grad vil være levesteder og føde til ænder og gæs i vådområderne, påpeger han og fortsætter:

- Hvis vi som jægere primært ser på jagten og på naturen i stedet for på landmandens dyrkningsinteresser, så er det jo meget positivt for os, at der bliver skabt noget mere natur i Danmark. Nogle af de allerbedste jagtområder er jo netop de områder, hvor enge langs vandløb og fjorde oversvømmes, og disse områder er også fantastiske for de ynglende fugle udenfor jagtsæsonen. Her vil vi kunne skabe rigtig gode jagtmuligheder, afrunder han.

Forandring er for de flestes vedkommende forbundet med en vis grad af ængstelse. Hvordan vi bedst håndterer forandringen, er der mange bud på, men direkte at kæmpe imod den er sjældent hensigtsmæssigt.

Når det kommer til de forandringer, naturen langs kysterne og vandløbene står overfor, kan det nok bedst beskrives som nytteløst at kæmpe imod. Der er derimod behov for omstilling og et fokus på de muligheder, som opstår med forandringen.