Myte: Dataindsamling risikerer at afvikle jagten
I magasinet Jæger dykker vi ned i nogle af de myter, som man af og til kan støde på i jagtens verden. Denne gang skal det handle om den vigtige dataindsamling, som mange jægere landet over bidrager til.
Der kan være flere forklaringer på, hvorfor myten om, at dataindsamling fører til jagttidsforringelser, er opstået. Et bud på ophavet til denne myte er, at vi tidligere har stået i situationer, hvor jagt- tider er blevet ændret eller fjernet i kølvandet på dataindsamling.
Her er det imidlertid vigtigt at forstå, at en jagttid på en given art kun indskrænkes eller afskaffes, hvis der mangler viden om bestanden, eller hvis de data, man har, påviser, at arten ikke kan tåle jagt. Dermed er det ikke muligt at undgå jagttidsforringelser ved at undlade at bidrage til dataindsamlingen, da det blot vil medføre, at forsigtighedsprincippet træder i kraft, hvis man mangler data.
Hvad er fakta?
Ifølge Danmarks Jægerforbunds projektleder for bestandsovervågning, Rikke Bruun Pedersen, er husmåren et eksempel på en art, som er blevet fredet på grund af mangel på data.
- Man fredede husmåren, da man ikke havde nok data, hvorfor forsigtighedsprincippet trådte i kraft, fortæller hun og fortsætter:
- Via det vildt, vi nedlægger, har vi en unik mulighed for at bidrage med viden. I vingeundersøgelsen har vi flere eksempler på, hvordan indsamlingen af vingerne har bidraget til, at vi kunne bibeholde jagttider. Jo mere data og jo mere viden, vi får på bordet, jo bedre et biologisk grundlag opnår vi til at sikre en bæredygtig jagt i fremtiden.
Ifølge Rikke Bruun Pedersen er der i dag et stigende fokus på de danske jægere, på jagtetikken og på naturens tilstand. Derfor er det kun blevet endnu vigtigere, at vi kender til bestandenes tilstand og sundhed.
