Kysthjælpers pilotprojekter afsluttet

I løbet af de seneste fire år har Projekt Kysthjælper arbejdet på at genoprette havmiljøet på fire forskellige lokationer i Danmark: Limfjorden, Århus bugt, Horsens fjord og i Lillebælt ved Assens. Dette har involveret 10.000 frivillige timer fordelt på mere end 2500 deltagere. Her har de frivillige ildsjæle udplantet mere end 56.000 ålegræsskud, udlagt 1200 tons sten og lavet 25 kvadratkilometer muslingebanker.

Projekt Kysthjælper har sekretariat under Sportsfiskerforbundet, og jægerforbundet har en repræsentant i NGO støttegruppen, sammen med flere andre støtteorganisationer.

Den 5. april blev indsatserne fejret med en konference på Vingsted Hotel og Konferencecenter ved Vejle. Her deltog nogle af de frivillige, som har været med i projektet i sidste fire år, repræsentanter fra de faglige og NGO støttegrupper. På konferencen fremlagde bl.a. Andreas Haugstrup fra foreningen Limfjordsjægerne i Aalborg om deres store indsats i Limfjorden, hvor de har udlagt cirka 1000 tons sten på fire forskellige lokaliteter. Stenene har de fået doneret af lokale folk fra Aalborg, det omkringliggende landbrug, grusgrave og genbrugsstationer. Andreas fortæller, at stenene, som blev udlagt i 2024, skaber variation og biodiversitet under vandoverfladen i en hast, som ikke var forventet.

- I år fortsætter vi ufortrødent projektet i samarbejdet med en lang række partnere, så vi kan få endnu flere sten tilbage i vandet, siger Andreas Haugstrup og fortsætter:

- Kysthjælperprojektet i Aalborg er kun blevet en realitet, fordi mange samarbejdspartnere støtter op. Derfor er vi meget taknemmelige for alle, som tager ansvar for Limfjordens miljøtilstand. Mange af stenene er doneret af lokale borgere, og disse er senere sorteret med håndkraft af frivillige, så vi sikrer at det kun er natursten, som ender i fjorden. Det arbejde fortsætter vi med i år. Naturen er under stort pres - også i vandmiljøet - så det giver kun mening, at jægerne også er deres ansvar voksent og hjælper til med at skabe levesteder.

Ønsker du at følge med i kysthjælpernes fremtidige arbejde i Limfjorden, kan du læse mere på Kysthjælper Aalborgs facebook side.

Ved Horsens fjord er der også udrettet store ting. Her har John Friborg, tidligere formand for Strand- og havjagtsudvalget og jægerforbundets nuværende repræsentant i støttegruppen bag Projekt Kysthjælper, været en stor drivkraft. Fjorden er lavvandet og mange steder er den ikke dybere end 5-6 meter. Horsens fjord har de sidste mange år været ramt af iltsvind hen på sensommeren, hvilket blandt andet skyldes øget udledning af næringsstoffer fra landbruget, spildevand og øgede vandtemperaturer. Massiv produktion af fisk i mange dambrug i fjorden og muslingefiskeri med bundslæbende redskaber har også haft en negativ indflydelse på økosystemet i fjorden. I Vandområdeplanen 2021-2027 (VP3) er Horsens Fjord blevet vurderet til at være i økologisk dårlig tilstand.

Projekt Kysthjælper har sammen med John Friborg været med til at udplante ålegræs på i alt syv forskellige steder og etableret tre nye stenrev i Horsens fjord.

- Projektet har været med til at sætte et større fokus på problemerne, end vi som jagtforening har kunnet gøre selv. I arbejdet som Danmarks Jægerforbunds repræsentant i Projekt Kysthjælper er jeg ofte blevet spurgt, hvad jægernes rolle er. Mange af vores ”byttedyr” er afhængige af en god vandkvalitet, samt liv under vandoverfladen i fjorden. Gæs, svømmeænder og flere dykænder fouragerer i fjorden. Er der ingen føde, trækker de til andre områder. Som jægerrepræsentant har jeg også været med til at motivere jægerne i de øvrige projekter i Aalborg, Aarhus og Assens. Projekt Kysthjælper er støttet af Velux-fonden, og vi har støttet lokale med hjælpemidler, monitering af projekter, vedligeholdelse af grej og selvfølgelig sandwich og drikke til de mange, der har hjulpet til med dykning, binding af ålegræsskud og så videre, fortæller John Friborg.

På spørgsmålet om det har været let at få jægerne med, svarer han ærligt:

- Nej, det var lidt svært i starten, men nu går det bedre. Et par waders til en landjæger, der normalt ikke færdes i fjorden, gør underværker. De deltagende jægere gør det ikke for jagtens skyld, men snarere i interesse for at forbedre vores miljø. Det er også en oplevelse at sidde og binde ålegræsskud overfor naturfredningsfolk, dykkere, fiskere og ganske almindelige uorganiserede mennesker, der bare er interesseret i at forbedre fjordens tilstand. Disse samtaler er GULD værd, fortæller han.

Udover at de flotte resultater blev fremlagt på konferencen, var blandt andre Peter Grønkjær, professor fra Aarhus Universitet, Jens Kjerulf Petersen, professor ved DTU Aqua og Mogens Flindt, professor ved Syddansk Universitet, med på dagen. De kunne fortælle om tilstanden ved de danske kyster i dag og før i tiden, om rammer og begrænsninger inden for marin naturgenopretning og fremtiden for marin naturgenopretning. Disse oplæg gjorde det klart, at hvis vi skal nå i mål med en god økologisk tilstand i vores kystvande, så kræver det ikke kun at næringsstofudledningen reduceres, men også at myndighederne og lovgivningen er klar til at håndtere den marine naturgenopretning.

Ved årets udgang overgår Projekt Kysthjælper til at være et vejledningskontor til marin naturgenopretning, som indeholder store mængder af viden og erfaring indenfor genopretning af marin natur.

Kysthjælperne udplanter igen i år ålegræs, og i Horsens fjord begynder de den 7. juni og fortsætter til og med søndag den 15. juni, som markerer det landsdækkende initiativ ”Danmark planter ålegræs”, arrangeret af Tænketanken Hav.