Krondyrjagt i sne og sol
Lindet Skov præsenterede sig fra sin smukkeste og mest gavmilde side på en jagt den sidste hverdag i november 2023. Jægerne fik en flot dag, rig på både stemning og god jagt, og et for distriktet og dets naboer ønskeligt antal stykker kronvildt blev nedlagt.
En helt almindelig torsdag for de fleste, men ikke for de 25 jægere, der denne dag har købt sig en plads på riffeljagten ved Naturstyrelsen Vadehavet. Mange var kommet dagen før og havde indkvarteret sig på hoteller, i sommerhuse eller hos venner og bekendte i det sønderjyske.
Mens det endnu er bælgmørkt udenfor, dukker de op på parkeringspladsen foran jagtkontoret på Lindet Skovgård. Enkeltvis eller i små grupper lister de indenfor, hvor de hos sekretær Ditte Riis Hansen bliver indskrevet og får udleveret kort over de to såter efter at have dokumenteret, at de både har jagttegn, riffeltegn og har betalt dagsprisen for jagten – 5.000 kr.
Kort efter sidder de bænket omkring kaffen og rundstykkerne. Mange kender hinanden fra tidligere år. Nogle har været her adskillige gange, andre er førstegangskunder i butikken. Snakken går. Forventningerne til dagens jagt er skyhøje. Nogle mener, at det tynde lag sne og frosten, der har bidt sig fast i skovens bunddække, vil gavne jagten, da dyrene vil bevæge sig mere, end hvis det havde været plusgrader og diset. Andre giver udtryk for, at i hvert fald kulden måske kan blive en ”modspiller”, selvom de fleste er godt og varmt ekviperet hjemmefra.
Tydelig parole
Skovrider Bent Rasmussen giver parolen og understreger især sikkerheden under jagten. Det gælder både overfor medjægere, skovens folk og de få hunde, der under jagtens sidste såt skal bidrage til at forsøge at sætte kronvildtet i bevægelse. Selvom samtlige deltagende jægere længe inden jagten har fået tilsendt en særdeles tydelig parole omhandlende både, hvordan jagten afvikles, hvad der må nedlægges, hvilke særlige regler der gælder ved eventuelle anskydninger og eftersøgninger, så gentager Bent hovedpunkterne.
Derefter bliver alle jægerne placeret i grupper og fordelt i distriktets biler. Alle posteres efter lodtrækning i skydetårne, og allerede inden de sidste er kommet på plads, falder – helt lovligt – de første skud. Formiddagens jagt er organiseret som en anstandsjagt i Lindet Skov. Forventningerne om en vellykket jagtdag er ikke blevet mindre af, at mange under kørslen ser en del kronvildt og dåvildt. Sidstnævnte art er ikke med i parolen. Det er ræv heller ikke. Skovbruget betragter ræven som sin ”ven”, da den gør et gevaldigt indhug i mus, som kan være en trussel mod helt unge træer i nybeplantninger. Mårhund og vaskebjørn er der fri afskydning af.
Velplaceret og velskydende skytte
Første såt består af Lindet Skovs nordlige halvdel og afvikles så at sige som en anstandsjagt – men den menneskelige færdsel i daggryet sætter naturligvis en smule gang i dyrene. I et jagttårn inde midt i skoven har Bo Markvardt fra Amager fået anvist plads. Han har været med før og elsker at sidde og betragte, hvad der rører sig i naturen.
Da en lille rudel trækker igennem den forholdsvis tætte granskov, lægger han forsigtigt riflen op på skydetårnets kant. Dyrene stopper flere gange for at sikre, men da de glider ud på et skovspor, er han klar. Der er ingen kalv i rudlen, så han holder i stedet på det mindste dyr, som han vurderer må være et smaldyr.
I skuddet forsvinder benene under det smukke, rødbrune dyr. En lille sky af sne, som forinden fra granerne er drysset ned på dyrets ryg, falder for an-den gang mod jorden. Rudlen kaster sig videre mod sydvest. Længe sidder Bo og kikker på dyret i sneen, fra hvis snude og bug det damper et stykke tid. Smaldyret ligger blot ca. 100 meter fra ham. Selvom han fryser lidt, mærker han alligevel en tilfredsstillende varme risle igennem kroppen. Ikke at en jagts succes alene måles på, om man har skudt noget eller ej, men det føles nu alligevel godt, at man lykkes med sit forehavende.
Bo når ikke at falde i dybere tanker, da han pludselig hører dyr i modsatte retning af, hvor han skød det første dyr. Han vender sig langsomt i jagtstolen og spejder intenst ned ad et andet smalt spor. Et krondyr glider over. Sekunder efter et mere. Dyrene giver ingen skud-chancer, og han kan ikke se, om der er flere på vej. Ligesom han skal til at slappe af igen, kommer en yngre hjort og en spidshjort ud på sporet. I sigtekikkerten fanger han hurtigt spidshjorten. Den unge hjort aner ikke, at et trådkors allerede hviler på dens skulderblad. I samme øjeblik skuddet går, kaster hjortene sig fremad og forsvinder imellem granernes lavthængende grene. Bo hører ”noget”, men er ikke helt sikker på hvad. Da det igen bliver stille, tager han sin mobil og melder ind til vildtkonsulent Thomas Iversen Klindt, at han har skudt til en spidshjort.
Tydelig schweiss – let eftersøgning
Såten er slut, og kort efter dukker Thomas op hos Bo. Først går de ned til smaldyret og kan straks konstatere, at en perfekt placeret kugle har gjort det, den skulle. Bo har tidligere været heldig både at sidde i samme tårn – og nedlægge kronvildt fra det, så de joker lidt med hinanden om tilfældighederne i jagtens univers. Thomas giver et par af skovens folk, der denne dag samler det nedlagte vildt ind, besked om, hvor de kan finde dyret.
Straks derefter begiver både skytte og vildtkonsulent sig hen mod det sted, hvor spidshjorten blev påskudt. Der er tydelig schweiss, og ved at følge blodsporet finder Thomas hurtigt dyret. Det er blot nået 40 meter ind i skoven. Også det dyr bliver kort efter trukket ud af skoven og kørt til slagtepladsen.
Ud fra antallet af skud må der for-modes at være nedlagt en del dyr. Den teori viser sig at holde stik, da jægerne efterhånden dukker op til den varme frokost i skovridergården. Næsten alle har set vildt, og flere af jægerne har set rigtig meget kronvildt, og enkelte har allerede – som Bo – skudt mere end ét stykke kronvildt.
Balance i afskydningen
Eftermiddagens såt er organiseret som en bevægelsesjagt i Hønning og Renbæk skovparter. Bent Rasmussen har i øvrigt ved morgenens parole forklaret, at man prøver at mikse anstandsjagt og bevægelsesjagt for dels at gøre det mere spændende for de deltagende jægere, men også fordi man har erfaring med, at vildtet godt kan være svært at holde i bevægelse en hel dag. Ofte klumper store rudler sig i grantykningerne, og hvis de ikke ”forstyrres”, bliver de stående. Ved at sende nogle få mennesker igennem skoven med langsomt gående hunde håber man at kunne få bragt noget mere vildt for de posterede jægere.
Formålet med de to årlige betalingsjagter i Lindet er at få et markant udtag af kronvildt, så bestanden holdes på et niveau, der på samme tid sikrer en fortsat livskraftig population, men også tager højde for de vildtskader, der uomgængeligt følger med at have de store drøvtyggere på kost.
Trailer med hjemmefra
Sidst på eftermiddagen, hvor det er begyndt at sne, blæses jagten af. Schweisshundeførerne og deres dygtige hunde er for længst godt i gang. Alt påskudt bliver eftersøgt eller kontroleftersøgt, og da Bent kan afslutte jagten med en repræsentativ parade i lyset af brændende fakler, ser man tydeligt trætheden i mange af jægerens ansigter. Det har været en lang, men god dag. Ikke alle har haft en skudmulighed til kronvildt, men sådan er gamet. Uanset hvem Jægers udsendte spurgte, var de dog alle opsatte på at melde sig igen, når jagterne for 2024/25 bliver udbudt på nettet. Dagens udbytte blev 31 krondyr. Otte hinder, syv smalhinder, ti kalve og seks spidshjorte foruden tre stk. råvildt (som jægerne var forpligtet til selv at aftage, hvis de nedlagde dem). En del havde fornuftigt nok taget en trailer med om morgenen i håb om at kunne købe og hjembringe eget nedlagt kronvildt til fryseren, hvilket flere benyttede sig af.
