Konstruktiv debat i kreds 4
Kredsmøde i kreds 4: Der var godt fremmøde og en konstruktiv dialog på kredsmødet i for de syd- og sønderjyske jægere, der traditionen tro blev afholdt i Jels. Men der blev også skudt med skarpt i kritikken af nogle af de beslutninger, der er truffet om udvalg og medlemskrav.
De 138 tilmeldte jægere til årets kredsmøde i kreds 4 repræsenterede tilsammen næsten 50 af områdets jagtforeninger. Dermed var der en fin opbakning til arrangementet, som kredsformand Poul Bundgaard kunne byde velkommen til tirsdag aften i Jels – også selv om der ikke var valg til afgørende poster på programmet på aftenens dagsorden. Kredsformanden havde hele to funktioner på dagens møde idet han for tiden også er fungerende hovedbestyrelsesmedlem for kredsen som suppleant for Jørn Pedersen, som er sygemeldt frem til sommerferien. Poul Bundgaard kunne oplyse, at der p.t. er 15.602 medlemmer af de lokale jagtforeninger i kredsen. Det er 231 færre, end der var året før.
- Det er en lille nedgang, men der er også lukket et par små foreninger, konstaterede kredsformanden.
Udskiftninger i kredsen
Poul Bundgaard kunne berette om et godt og aktivt år, der havde budt på flere udskiftninger i organisationen. Kredsbestyrelsens næstformand, Anders Jæger Jakobsen, havde af personlige grunde trukket sig fra posten og fik en stor tak for sin indsats gennem årene. Det samme fik to nyligt afgående koordinatorer, hhv. Merete Callesen for nyjægerarbejdet og Lars Atzen for buejagten, der begge yderligere blev hædret med aktivitetstegnet.
Som afløsning er Frederik Højbjerg Nielsen, jægerrådsformand i Esbjerg, blevet næstformand i kredsbestyrelsen. Finn Vind er blevet nyjægerkoordinator og Troels Kirkegaard er blevet buekoordinator mens Jan Schmidt ved en rokering er sat i spidsen for arbejdet med frivillige jagtprøver.
Både de nye og de gamle koordinatorer fik et skulderklap for deres indsats mens en helt særlig udmærkelse gik til jagthundekoordinator Alan Bredsgaard, der blev kaldt frem og fik tildelt Danmarks Jægerforbunds bronzenål for sit langvarige og meget engagerede virke for jagthundesagen.
Personligt var Poul Bundgaard desuden særligt glad for, at det nu med Birthe Mary Laursen er lykkedes at finde en kredskasserer efter en årrække, hvor denne krævende funktion nødtvunget er blevet varetaget af kredsformanden selv.
De aktuelle emner
En række aktuelle emner blev taget op fra talerstolen, dels i Poul Bundgaards beretning og dels i den orientering, som jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, kom med lidt senere.
Begrebet skuffemedlemmer var et emne, som de begge havde tydelige holdninger til. Der vil i den kommende tid være fokus på, at alle medlemmer af de lokale jagtforeninger også skal være en del af Danmarks Jægerforbund. Bestandsovervågning og indsamling af data om vildtet havde også begges bevågenhed.
Claus Lind Christensen inddrog desuden en række forhold omkring jagt, jægere, naturforvaltning og biodiversitet, som han orienterede om baggrunden for og relaterede til nutidens og fremtidens jagtlige udfordringer på såvel nationalt som regionalt plan. Det gjaldt f.eks. forvaltningen af ulve, oprettelsen af maritime naturnationalparker, hvor der lokalt skal være opmærksomhed på planerne for Lillebælt, og ikke mindst udviklingen i ejerskabet af jord og natur i Danmark.
Kampen om jorden
Den fortsatte sammenlægning af landbrugsejendomme til stadigt større enheder, initiativerne under den grønne trepart samt fonde og privates opkøb af naturarealer sætter den danske jagt under stigende pres, kunne Claus Lind Christensen fortælle i sit oplæg.
Egon Høgedal fra Varde Jægerråd problematiserede det forhold, at den danske jord samles på stadigt færre hænder, hvilket vil gøre det tiltagende svært for mange at få rådighed over et jagtterræn.
- Når vi får færre arealer at gå på jagt på, skal vi så nødvendigvis være så mange jægere?, spurgte han.
Claus Lind Christensen var meget bevidst om problemet, men forudså, at man i kølvandet på denne udvikling måske ville se en større tendens til fælles jagtterræner, sådan som man allerede kan opleve det i mange jagtforeninger.
- Vi ser det lokalt, f.eks. hos foreninger som Ringive Jagtforening eller Tiset Jagtforening, der råder over gode jagtarealer. Vi har også et godt eksempel på fælles, koordineret jagtudøvelse ved Skjern Å – en model, som der også arbejdes med som en mulighed i det kommende Kongeå-projekt, forklarede landsformanden, der forudså, at organiseringen af jagtudøvelsen i fællesskaber af den ene eller den anden slags bliver et vigtigt fokuspunkt i fremtidens jagtdebat.
- Det er en samtale, der er super-interessant, uddybede han.
Mislyde hos hornblæserne
Kim Aabling, formand for Tønder Jægerråd og aktiv hornblæser, kritiserede de indførte regler for tvunget medlemskab af Danmarks Jægerforbund for blæsere, der stiller op i jægerforbundets prøver og konkurrencer og henviste til, at mange blæsergrupper har medlemmer, som ikke er jægere og som tillægges en betydelig ekstraudgift gennem medlemskabet. Den nye praksis har medført i en del uro blandt kredsens blæsergrupper og har bl.a. resulteret i, at den gruppe, der oprindeligt havde meldt sig til at stå for årets duelighedsprøver, er sprunget fra.
Claus Lind Christensen argumenterede for, at sagen skulle ses i en større sammenhæng, men slog fast, at man havde hørt indsigelserne, og at der derfor var indført et særligt aktivitetsmedlemsskab til stærkt reduceret pris for interesserede, der ikke var jægere, men som alligevel ønskede at deltage i jægerforbundets aktiviteter. På baggrund af denne løsning har Gråsten Jagthornsblæsere overtaget afviklingen af duelighedsprøverne i kredsen i 2025.
Frivillighed med grænser
Claus Smedegaard fra Ribe Jagtforening, som bl.a. indtil 2024 var et meget aktivt medlem af strand- og havjagtsudvalget under Danmarks Jægerforbund, meddelte fra talerstolen at han trak sig fra alle sine opgaver i forbundet som en følge af manglende anerkendelse i den nye udvalgsstruktur. Han følte ikke, at han havde set meget til den inddragelse i vildt- og naturudvalget, som han var stillet i udsigt.
- Jeg er blevet mødt med ligegyldighed, og ikke blevet hørt. Det føles mærkeligt at stå uden for døren og ikke få nogen information. Er det hvad man kan forvente som frivillig i Danmarks Jægerforbund, at man bare bliver lukket ude?, spurgte han.
Synspunktet fik opbakning fra Poul Valdemar Nielsen, jægerrådsformand på Fanø, der dels anerkendte Claus Smedegaard som en vigtig kilde til inspiration og viden i vandfuglearbejdet i vadehavsområdet, og dels også genkendte de tendenser, som Smedegaard beskrev, fra sit eget virke.
Claus Lind Christensen uddybede nogle af de forhold, der havde været gældende ved omlægningen af udvalgsarbejdet og pointerede at det var kendetegnende for en medlemsorganisation, at man fulgte de beslutninger, som flertallet bakkede op om. Han beklagede Smedegaards beslutning og udtrykte stor anerkendelse for den engagerede indsats, som han havde lagt i udvalgsarbejdet. Det samme gjorde kredsformand Poul Bundgaard, der understregede, at man fra kredsens side holdt døren åben.
- Du skal ikke være i tvivl, du er altid velkommen igen, slog han fast.
Inspiration fra salen
Preben Henriksen fra Vorbasse Jagtforening holdt et engageret indlæg om, at der efter hans vurdering burde stilles større krav til vores evner til at ramme plet med jagtriflen, før vi går på jagt. Bl.a. var han personligt skuffet over de meget lempelige krav, der efter hans mening er ved riffelprøven. Indlægget var sat på under dagsordenens næstsidste punkt, indkomne forslag, men var snarere ment som en konstruktiv kommentar. Under det sidst punkt, eventuelt, kom der en række andre motiverede synspunkter frem om jagten lokalt, regionalt og på landsplan.
Kunne man mon udvikle noget bedre materiale, der gjorde det nemmere for jagttegnskursisterne at forstå de fordele, der ligger i at være medlemmer af jægerforbundet? Kunne forbundet generelt være bedre til at fremhæve positive historier, bl.a. set i lyset af udenlandske jagtorganisationers interesse for de danske resultater med bl.a. indsamling af vinger, overgang til blyfri ammunition og gravtræning med mekanisk ræv? Burde vi gøre det mere tydeligt i debatten, at ulvesikre husdyrhegn i meget høj grad er finansieret over jagttegnsmidlerne, og at jægerne på den måde bidrager til en mere fredelig sameksistens mellem ulve og landbrug i Danmark?
Dermed endte årets kredsmøde i Danmarks Jægerforbunds kreds 4 i en konstruktiv og fordragelig tone inden kredsformanden kunne runde aftenen af og lade blæserne få det allersidste trut.