Offentliggjort den: 25. marts 2025

Konference med fokus på fasaner

Fasanen ligger mange danske jægeres hjerte nær, men det er også en art, der på nogle områder deler vandene og måske ligefrem bringer sindene i kog.

Tekst og Foto: Thomas Lindy Nissen

Mere end 50 jægere havde fundet vej til Stenlille Jagtforenings klubhus, da Kreds 6 d. 22. marts afholdte sin første fasankonference. Dagen startede med kaffe og rundstykker, inden kredsformand Bo Simonsen bød velkommen og præsenterede de oplægsholdere, som skulle gøre de fremmødte klogere på fasanjagt og udsætning af fasaner i fortiden, nu og i fremtiden.

Herefter fik hovedbestyrelsesmedlem for kredsen Christian Clausen ordet og satte som udgangspunkt for dagens forventede debat tilhørerne ind i Danmarks Jægerforbunds natursyn, som blev vedtaget på repræsentantskabsmødet 2024. https://www.jaegerforbundet.dk/om-dj/politik/natursyn/

I natursynet står bl.a. at læse, at jagten i Danmark skal udøves på et bæredygtigt grundlag og som udgangspunkt ske på selvreproducerende bestande eller naturnært opdræt.

Nutidens og fremtidens fasanjagt

Herefter blev ordet givet videre til vildtbiolog ved Aarhus universitet og tidligere medarbejder ved Danmarks Jægerforbund Niels Kanstrup.

- Jeg vil gerne rose jer for at tage initiativ til en konference om et emne, jeg selv har stukket næsen frem i forhold til, og lad mig med det samme sige, at det er ikke noget, man ubetinget bliver populær på. Jeg har dog min frihed som forsker og et universitet bag mig, så jeg kan sige, hvad jeg vil, og derfor er jeg også glad for, at der er nogen der vil hører om det, startede han.

Kanstrup indledte med en gennemgang af fasanens oprindelse, udbredelse og bevaringsstatus, inden han kom ind på samfundets opfattelse af jagt og legitimiteten af denne og i sidste ende samfundets påvirkning af jægernes adgang til jagt. Siger vi som jægere, hvad vi gør, og gør vi det vi siger? Det er – ifølge vildtbiologen – et vigtigt spørgsmål.

Kanstrup har bl.a. set på hvor mange fasaner der udsættes i Danmark, og i den undersøgelse nåede han frem til, at der udsættes 1.000.000 danskproducerede fugle, hvoraf 400.000 er lavet på af indfangede fugle. Derudover importeres 500.000 fasankylling årligt fra udlandet – så altså omkring 1.500.000.

Kanstrup kom også omkring udsætningsfuglenes påvirkning af den vilde danske bestand.

- Vi ved ikke noget om det, for der er ikke lavet undersøgelser på det, konstaterede han kort.
Han vendte rundede derefter de etiske aspekter ved fasanudsætning og fasanjagt og samfundsøkonomien i den sammenhæng, samt udsætningsfuglenes påvirkning af andre arter og økosystemet.

- I realiteten har vi ikke heller ikke her dansk forskning på området, hvilket måske kunne være interessant, at få lavet, sagde han.

Kanstrup sluttede med en gennemgang af fremtidsscenarierne for fasanjagt, der kan spænder mellem alt lige fra, at den fortsætter som nu, hvor det er baseret på antal og udsætning, over udsætning i reduceret form – måske kun lokalt og/eller uden fodring – til jagt på en selvproducerende vild bestand, der fremmes gennem biotopforbedringer. En sidste mulighed kunne også være regulering af en invasiv art eller en art som truer samfundsøkonomien.

Ringmærkningsforsøg og biotopplaner

Herefter var der indlæg ved Henning Helbjerg fra Århus Universitet, der grundet sygdom deltog over Teams. Han fortalte om biotopplansundersøgelsen og ringmærkningsforsøget af fasaner. Helberg kom godt omkring biotopplanerne og deres effekt på biodiversiteten i sin gennemgang af undersøgelsen, der omfattede padder, leddyr, planter og fugle.

Konklusionen på hans oplæg omkring vurderingen af om biotopplanerne virker som tiltænkt, var at det gør de, selvom de ikke har den håbede effekt på de sårbare arter, som tiltagene også er tiltænkt.

Helberg kom derefter ind på et pilotprojekt, hvor man havde ringmærket 488 seks uger gamle fasankyllinger på fire ejendomme. Han kunne bl.a. fortælle, at der det første år blev nedlagt 34% af fuglene, andet år 5 procent og tredje år ingen.

Inden frokostpausen gennemgik Helberg ligeledes et GPS-mærkningsprojekt af udsatte fasaner. Mærkninger giver bl.a. forskerne information om fuglenes dagsrytme, habitatvalg og sæsonforskelle i deres bevægelsesmønstre.

Efter frokost kom Danmarks Jægerforbunds chefkonsulent Lene Midtgaard omkring den praktiske implementering af biotopplanerne. Hun indledte med det historiske aspekt af forlig og lovgivning omkring opdræt og jagt på udsat vildt. Herefter kom hun omkring, hvorfor biotopplan skal etableres, hvor biotopplantiltag kan etableres og hvordan de skal etableres. Hun opfordrede samtidig til at de etableres på den måde, som det er intensionen, at de skal etableres.

Intensionen med biotopplanerne er i høj grad også at få naturtiltag rykket ud i de dyrkede arealer, for at skabe levesteder til den vilde flora og fauna, hvilket ifølge Helbergs rapport også skete. Der er med biotopplanerne kommet 1.580 ha flere potentielle levesteder på landets dyrkede markflader.

Flere af tilhørerne påpegede dog, at der er forskellige love, som modsiger hinanden og modarbejder vejledninger og intensioner.

Naturnær udsætning

Herefter var det herregårdsjæger Lars Kjelgaards tur til at fortælle om naturnær udsætning.

- Da jeg som 17-årige startede som skytteelev, var der mange som sagde, at der ikke var fremtid i at arbejde med fasanudsætning, men det er da gået meget godt i de 40 år og vi udsætter stadig fasaner, sagde han indledningsvis, men med en undertone af at udviklingen skal vendes, så vi kan komme tilbage til en mere naturnær udsætning med indfangning af æglægningshøner og fokus på terræn- og biotoppleje.

- For at få succes med naturnært opdræt, skal der være en biotop, hvor fasanen vil være, sagde han, inden han gennemgik de tiltag, han har gjort mht. remiser, biotopplan og blomsterbrak på den ejendom, hvor han er ansat.

- Opdræt af fasaner bør foregå ved indfangning af æglægningshøner, således at man udsætter fugle, der er præget på området og som har bevist, at de vil være der, fortsatte han og nævnte i den forbindelse, at han denne vinter havde indfanget to ringmærkede høner fra Helbergs projekt. Høner der således til dato har overlevet tre jagtsæsoner.

I voliereopdrættet lægger Lars vægt på naturlighed, både for æglægningshøner og senere de klækkede kyllinger.

Når fasankyllingerne er seks uger gamle, udsættes de direkte i remiserne.

- Jeg bruger ikke hegn eller voliere i remisen, men udsætter dem på slåede spor i tætte remiser, hvor de hurtigt lære at skjule sig fra rovvildt, fortalte han.

- Da fuglene er præget på området og biotoperne optimale, bruger jeg ikke tid på at drive fasaner hjem. Udsætning af kyllinger fra indfangning af høner bevirker i øvrigt, at fuglene har bedre modstandskraftfor de sygdomme der måtte være på ejendommen, så jeg bruger kun meget sjældent medicin i opdrættet, sagde han.

Desuden stoppede Kjelgaard i 2022 med at så majs og anlægger nu i stedet vildtagre med cikorie, hirse, kommen og andet, der i højere grad tilgodeser en art som haren.

- Råger og krager bliver tiltrukket af majsagre og de kan bære smitte ind i udsætningen, hvilket jeg på den måde også undgår, sagde han.

Rovfugles prædation af udsatte fasankyllinger blev også vendt. Her kunne Lars oplyse, at i den optimale biotop samt at der ikke er hegn i udsætningen, bevirker at tabet af fasankyllinger til rovfugle meget lavt.

- Kyllingerne lærer hurtigt at gemme sig og det er primært svage fasankyllinger, som rovfuglene slår, konstaterede han.

- Når det kommer til udsætning af vildt, så er rovfugle ikke til diskussion, de er et vilkår og længere er den ikke, konstatere Jægerforbundets formand Claus Lind Christensen som afrunding af på den debat.

Fri debat

Herefter var der fri debat med mulighed for at stille spørgsmål, lufte holdninger og komme med ideer. Debatten blev styret af chef for Vildtforvaltning, Interessevaretagelse & Uddannelse hos Danmarks Jægerforbund Niels Søndergaard.

Under debatten berørte deltagerne en bred vifte af emner og kom blandt omkring, de store udsætninger som nogle steder kan være til gene for den generelle befolkning. Fremtidige perspektiver for udsætning, samt selvindblik, selvkritik og åbenhed omkring udsætninger overfor det øvrige samfund blev også drøftet. Der blev ligeledes efterlyst bedre information om, hvad der menes med naturnær udsætning.

- Der er nok at diskutere og meget at tage fat om, og hvis vi ikke selv gør det, så er der andre der griber den. Vi skal kunne se os selv i øjnene, sagde kredsformanden som en af de sidste bemærkninger.

Efter debatten kunne Niels Søndergaard bl.a. konkluderede, at når det kommer til udsætning af fasaner, skal jægerne tænke sig om, og så konstaterede at dagens fasankonference stort set ikke havde berørt de mange positive sideeffekter der også er ved jagt på udsatte fasaner.

Kredsformanden rundede dagen af med et ønske om, at der igen næste år afholdes konference om en af jægernes mest skattede jagtobjekter.

- Jeg kunne godt tænke mig, at den konference blev med deltagere fra organisationer der er kritiske overfor udsætning af fasaner, for den debat skal vi turde tage, sluttede han.