Jagtlig forvaltning af ulv er rykket nærmere

Så er der igen nyt i den langstrakte føljeton om den europæiske ulvs status i EU's habitatdirektiv. Sidst vi skrev om emnet var tilbage i december, hvor det handlede om, at Bern-kommissionen i Bruxelles netop havde stemt ja til nedlistning af ulv fra "Strengt beskyttet" til "Beskyttet." Bern-kommissionens afstemning fulgte i halen på en afstemning i EU-kommissionen, som nogle måneder forinden havde stemt ja til at ændre ulvens status sådan, at det skal blive lettere at forvalte ulv de steder, hvor den har gunstig bevaringsstatus - altså forvaltning via jagt.

• Læs også: Bern-kommission: Ja til nedlistning af ulv

At ulven er klassificeret som strengt beskyttet i EU's arts- og habitatdirektiv har gjort forvaltningen kompliceret og vanskelig, og efter flere års lobbyarbejde i Bruxelles lykkedes det altså at få EU-kommissionens opbakning.

Og i december altså også Bern-kommissionens. Så vidt, så godt.

Ministerrådets OK

Men tilbage til indledningen på denne artikel, hvor vi jo lovede, at der atter er nyt i sagen. Efter Bern-kommissionens OK til nedlistning fulgte nemlig endnu en afstemning. Altså afstemning nummer tre i rækken! Denne gang skulle slaget stå i det magtfulde Ministerråd, som også skulle stemme om en nedjustering på habitatdirektivet - altså fra Bilag IV (Strengt beskyttet) til Bilag V (Beskyttet).

Afstemningen fandt sted lige inden Påske, og denne gang var det alvor, og det lykkedes faktisk. Ministerrådet sagde OK til nedjusteringen.

Nu mangler der endnu et skridt, inden ulven endelig kan få ændret sin beskyttelsesstatus. Nu skal EU-parlamentet nemlig stemme for en nedlistning. Altså afstemning nummer fire i rækken! Det forventes at parlamentet stemmer om nedlistningen i løbet af maj måned.

Siger EU-parlamentet ja, så skulle det til gengæld være både sikkert og vist: At ulven faktisk flyttes til Bilag V, hvorefter det vil være muligt at arbejde med en decideret forvaltning af ulvene.

Vel at mærke forudsat at bestanden vurderes i gunstig bevaringsstatus.

Balanceret forvaltning

For nej, selv efter maj måned er der stadig et stykke vej at gå - og det handler selvfølgelig om det dér med den gunstige bevaringsstatus.

Siden ulven i 2012 kom til Danmark, har det været Danmarks Jægerforbunds holdning, at der skal ske en jagtlig forvaltning af ulven på lige fod med andre vildtarter her i landet. Dette ønskes vel at mærke først, når antallet af ulve i Danmark når et niveau, hvor de har en gunstig bevaringsstatus. Noget, som mange gode kræfter i jægerforbundet har arbejdet ihærdigt på, både nationalpolitisk og via Nordisk Jægersamvirke og FACE.

Og hvad betyder det så, gunstig bevaringsstatus?

Når EU-parlamentet forventeligt stemmer for en nedlistning, er det ikke ensbetydende med, at der kommer jagt på ulv fra dag ét. Der er nemlig en række nationale forhold, som skal være i orden først. Helt konkret er der tale om disse tre forhold:

• Danmark skal have defineret, hvad der skal til for at ulven kan opnå gunstig bevaringsstatus i Danmark. Her skal den danske regering inden 31. juli 2025 afgive et svar til EU-kommissionen om, hvordan Danmark ser på dette.
• Antallet af ulve skal være på det niveau af gunstig bevaringsstatus, som (jf. ovenstående punkt) er defineret for Danmark.
• Ændringen af habitatdirektivet skal implementeres i dansk lovgivning, hvilket den danske stat har 18 måneder til at få gjort.

Danmarks Jægerforbund presser fortsat på for at den politiske proces i Danmark ikke bliver længere end højst nødvendigt, da der er brug for et godt juridisk grundlag for en aktiv forvaltning.

Hvordan en aktiv forvaltning af den centraleuropæiske ulvebestand skal foregå i praksis, er endnu ikke afklaret. Men Danmarks Jægerforbund mener, at der skal arbejdes hen mod en forvaltning, der er er med til at modvirke negative konsekvenser, som samfundet kan få af ulve i Danmark.

Derfor bliver det en opgave for jægerne at blive klogere på ulven, dens familiestruktur og dens adfærd i almindelighed. På den måde kan jægerne undgå uplanlagte afskydninger, som vil give unødige problemer. Jægerforbundet sigter efter en balanceret forvaltning, hvor jægerne – ligesom med så meget andet vildt – skyder ung før gammel og svag før stærk.

Ulve der skaber problemer

Der har været meget omtale i medierne af såkaldte problemulve. Når enkelte ulve skaber problemer, er disse ulve i en kategori for sig selv, og handler derfor ikke om forvaltningen af selve bestanden.

Det er derfor et emne, som Danmarks Jægerforbund ikke har brugt meget energi på. Som bekendt kan der dog opstå problemer med ulve i forhold til husdyr, og det må håndteres. Danmarks Jægerforbund understøtter debatten om problemulve og behovet for at håndtere dem, men grundlæggende er det ikke en jagtlig problemstilling.

Samlet set er Danmarks Jægerforbund meget tilfreds med den politiske udvikling, der finder sted i øjeblikket. Her kan der skabes et juridisk grundlag for en aktiv forvaltning af ulven. Også selv om det kommer til at tage tid.