Jagt på kronkalve i februar
I forbindelse med de seneste jagttidsændringer på det store hjortevildt, er det blevet muligt flere steder at nedlægge kronkalve i februar. Udvidelse af jagttiden på kronkalve, skyldes et ønske om at give større muligheder for, at løse nogle af de forvaltningsmæssige udfordringer, som bl.a. en stigende bestand af kronvildt giver.
At nedlægge kalve i februar, kræver at man som jæger er god til at aldersbestemme de levende dyr og tager sig den nødvendige tid, til at kigge nøje på det dyr som ønskes nedlagt. Det er naturligvis nemt at adskille en kronkalv fra en spidshjort, men det kan være vanskeligt, at skelne mellem kalve og smalhinder, da der både kan være overlap i størrelsen og da smalhinderne endnu ikke, har udviklet de kendetegn en ældre kronhind har. Vær også opmærksom på, at der regionalt kan være stor forskel på kalvenes størrelse, og det samme kan også gøre sig gældende lokalt.
Det vil heller ikke altid være muligt, udelukkende at anvende dyrenes adfærd som rettesnor. En smalhind vil stadig have en relativt stor tilknytning til sin mor og vil derfor stadig opholde sig i nærheden af hende, mens hjortekalvene ofte udviser en mere selvstændig adfærd fra en tidlig alder og derfor i perioder opholder sig på afstand af deres mor.
Kig på tænderne i resten af jagtsæsonen
Den sikreste måde at skelne mellem kalv, smalhind og voksen hind, er at kigge på tænderne. En kronkalv har fire kindtænder i underkæben, mens smalhinden vil have fem og den voksne hind seks.
Dette er dog ikke en hjælp i februar hvor kronhinder ikke har jagttid, men det er oplagt at aldersbestemme de dyr man nedlægger i resten af jagtsæsonen, for at oparbejde god erfaring med at kunne skelne mellem de forskellige aldersklasser.
Skal du på jagt efter kronkalve i februar, så følg disse råd:
1. Brug god tid til at kigge på dyrene
Jo mere tid du bruger på at observere dyrene, jo nemmere vil det være at identificere kalvene og også evt. at kønsbestemme dem. Hjortekalvene vil have ansats til manke og kan forekomme mere ”nussede” og mørke på bugen, da de i forbindelse med vandladning nogle gange kan ramme sig selv.
På nedenstående billede, hvor dyrene går fredeligt og esser, kan man let identificere en kalv, hvis man har den nødvendige tid. Men overvej, om det giver mening at forstyrre og stresse så mange andre dyr, for at nedlægge én kalv, især hvis dyrene opholder sig på et areal som udgør et vigtigt fødesøgningsområde og hvor de ikke forvolder skade.
Hjortevildtet er særligt sensitive for forstyrrelser i den sene vinter, hvor deres metabolisme er tilpasset årstidens fødeudbud som er mindre næringsrigt end i sommerhalvåret. Færdes kalven sammen med en mindre rudel, vil ”omkostningen” ved forstyrrelsen være mindre for den lokale bestand.
2. Skyd svag før stærk
Når man bruger tid på at observere dyrene, vil man også have mulighed for at spotte, om der er nogle svage kalve iblandt dyrene. Sent satte eller svage kalve vil tydeligt skille sig ud fra andre kalve, ved at være mindre og mere pjuskede i pelsen. Forvaltningsmæssigt vil det være det rigtigste at prioritere at nedlægge en sådan kalv, frem for en stærk kalv.
3. Kig på hovedet
En kronkalv har et mere trekantet hoved sammenlignet med en smalhind. Dette skyldes, at kalvens hoved er mindre og mere kompakt, mens smalhindens hoved er længere og slankere. På nedenstående billede, ses tydeligt at kalven har et mere trekantet hoved end hinden. Forskellen i hovedfaconen, vil dog ikke være nær så markant mellem en kalv og en smalhind.
4. Er du i tvivl, så lad være
Der skal nok komme en anden chance en anden dag. Knæk og bræk!
