Jægerne indtænkes i ny ulvehandlingsplan

- Status er, at der er kommet flere ulve og dermed også flere ulve tæt på, hvor mennesker bor, og hvor man har husdyr. Status er samtidig, at myndighederne ikke har været gearet til den situation og til at håndtere den utryghed, der er opstået i forbindelse med det, fortæller Jeppe Bruus under pressemødet i Oksbøl.

For at imødekomme utrygge borgere såvel som fåreavlere lancerer Ministeriet for Grøn Trepart derfor en ulvehandlingsplan, som ifølge ministeren skal skabe bedre muligheder for regulering af problemulve.

- I dag tager vi et kæmpe skridt for at sikre en ny og bedre balance mellem ulven, mennesker og husdyr, og den handlingsplan, jeg nu fremlægger, træder i kraft med det samme, lyder det fra Jeppe Bruus.

Ny definition af problemulv

Overordnet set indeholder den nye ulvehandlingsplan seks indsatsområder, som ifølge ministeren vil medvirke til en højere grad af tryghed blandt borgere, som er bosat i områder, hvor ulvene ofte observeres.

De seks indsatsområder er:

1. Bedre muligheder for at regulere ulve, der færdes i byområder
2. Frivillige ulveværnsgrupper skal skræmme ulve væk fra byer
3. Styrket information til borgere i områder med ulve
4. Bedre muligheder for at regulere ulve, der angriber husdyr bag ulvesikre hegn
5. Minitrepart skal rådgive om bedre beskyttelse af husdyr mod ulveangreb
6. Bedre juridiske rammer for regulering af ulvebestanden

For at skabe bedre muligheder for regulering af ulve, som bevæger sig igennem byområder eller angriber husdyr bag ulvesikre hegn, har ministeren besluttet at ændre definitionen af en problemulv. Fremover er der derfor tale om en problemulv, når en ulv færdes i byområder trods forsøg på at skræmme den bort. En ulv, som angriber husdyr bag ulvesikre hegn en enkelt gang, kategoriseres ligeledes som en problemulv, og i denne sammenhæng har ministeren indført en såkaldt formodningsregel.

Dermed kan en ulv nu reguleres, hvis det formodes, at den står bag et lokalt angreb på husdyr, som går inden for ulvesikre hegn.

En opgave for de få

Ifølge ministeren for Grøn Trepart kan reguleringen i princippet foretages af enhver jæger med gyldigt jagttegn, som har opnået en reguleringstilladelse fra myndighederne.

- I princippet vil enhver jæger kunne gøre det, fortæller Jeppe Bruus og uddyber:

- Min dialog med jægerforbundet er, at det vil være hensigtsmæssigt, at der er en grupper af jægere, som får noget mere uddannelse, og det er sådan set også det, jeg lægger op til.

Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, ser ligeledes et stort behov for, at man finder de rette jægere til opgaven,

- Denne opgave kommer ikke til at kræve noget af alle jægere. Den kommer til at kræve noget af nogle få. De få jægere skal vi have bygget grundigt op med god og solid viden, så de er klar til at løse opgaven på en god måde, påpeger han.

Denne pointe bakkes op af Egon Bang Høgedal, som er en del af bestyrelsen i Varde Jægerråd og yderst involveret i mårhundereguleringen i området.

- Jeg tror, at jægerne i Danmark er klar til at løse opgaven, og vi skal nok finde de mennesker, som er interesserede i at være med i det. Men det kræver noget af de mennesker. Det skal vi være klar over, lyder det fra jægerrådsrepræsentanten, hvorefter han fortsætter:

- Vi kan ikke sende hvem som helst ud, og i min optik skal vi have lavet en form for uddannelse af disse jægere, afrunder han.

Dermed tyder meget på, at der arbejdes i retning af, at en gruppe af særligt uddannede jægere kommer til at stå for at regulere eventuelle problemulve i fremtiden.

Vil der blive flere problemulve?

Det skal understreges, at der i skrivende stund blot har været et enkelt angreb på husdyr bag ulvesikre hegn, siden ulven i 2012 entrerede den danske natur efter 200 års fravær. Med hensyn til ulveobservationer tyder alt på, at ulvene i Danmark har en naturlig adfærd og helst undgår kontakt med mennesker.

I en dansk undersøgelse, som blandt andet professor i faunaøkologi, Peter Sunde, og forskningschef ved Naturhistorisk Museum, Kent Olsen, står bag, fremgår det, at den danske ulvebestand er en af de mest nataktive ulvebestande blandt de undersøgte. Ifølge undersøgelsen er det et vidnesbyrd om, at de danske ulve helst undgår mennesker.

Der er dermed ikke noget der tyder på, at der vil blive udpeget mange problemulve i fremtiden, selvom definitionen af en problemulv er blevet ændret.

Fremtidens ulveforvaltning

Ifølge jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, tegner der sig dog et billede af, at den nye ulvehandlingsplan er et skridt i retning af en jagtlig forvaltning af ulven i Danmark. Han understreger imidlertid, at der stadig er lang vej igen.

- Den her udmelding gør, at vi kommer et skridt videre på vejen mod reel forvaltning, pointerer han.

Samtidig påpeger han, at den fremtidige reguleringsindsats er en samfundsopgave, som jægerne bidrager til at løse.

- Vi får nogle af usikkerhederne omkring problemulve væk, som reelt set ikke er vores problem. Det er et samfundsproblem, som vi er med til at løse, og derfor er vi en del af det her.

Der ligger desuden en opgave forude i Vildtforvaltningsrådet, da den nye ulvehandlingsplan får indflydelse på forvaltningen af ulvebestanden i Danmark. I denne sammenhæng ser formanden for Vildtforvaltningsrådet, Jan Eriksen, et stort behov for at sikre en god sameksistens med ulven.

- Da vi skal leve i sameksistens med ulven, er vi selvfølgelig også nødt til at tilpasse reglerne, så vi får den bedst mulige sameksistens og den mindst mulige frygt. Jeg synes, det ministeren har lagt op til i dag, er den handling, som vi har ønsket i rådet og i ulvegruppen, forklarer han.

Hvad den nye handlingsplan får af betydning for ulven, de utrygge borgere og fåreavlerne må tiden vise. Jægerforbundet vil dog følge udviklingen tæt den kommende tid og bidrage til konstruktive løsninger.