Har du fået opmålt en guldbuk?
Så er den måske kvalificeret til en plads i årets bukketopti i magasinet Jæger. Sidste chance for registrering den 23. februar 2025, så skynd dig - du kan nå det endnu.
Har du skudt en stor buk i sæsonen 2024/2025, som er blevet opmålt til en guldmedalje? Så overvej om din buk måske ligefrem er iblandt de ti største i Danmark. Vores årligt tilbagevendende Bukketopti er ikke nødvendigvis et billede på samtlige af de største bukke, der blev nedlagt i forgangne sæson. Men vi forsøger!
Kravene for, at dit bukketrofæ kan komme i betragtning til en af de eftertragtede topti-placeringer i magasinet Jæger, er, at bukken skal være opmålt at en godkendt CIC opmåler og - som sagt - nedlagt i Danmark i sæsonen 2024/2025. Der er allerede en del, der har tilmeldt deres guldbukke, så alt derunder er på forhånd ude af konkurrencen.
Vil du være med i opløbet og se, om din guldbuk mænger sig iblandt de ti fineste, så skriv til Danmarks Jægerforbunds våbenkonsulent Jonas Harboe Jensen på mail jje@jaegerne.dk. I mailen vedlægger du en kopi eller et foto af dit CIC-opmålingsskema samt selvfølgelig dine kontaktoplysninger.