Glæd dig til årets fjerde udgave af Jæger
Som medlem af jægerforbundet kan du i disse dage finde årets fjerde udgave af Jæger i postkassen og online. Er du ikke medlem endnu, kan du læse den gratis appetitvækker her.
Så blev det tid til årets fjerde udgave af Danmarks Jægerforbunds medlemsmagasin, Jæger. Denne gang har vi 130 sider jagtstof til dig, og igen er der tale om en skøn blanding af jagtreportager, våben- og lokalstof, opskrifter, Ting & Tips og masser af andre gode historier fra jagtens verden. Temaet i denne udgave strækker sig over 18 sider og handler om havet. Et sundt havmiljø er nemlig en forudsætning for jagten.
Læs f.eks. historien om mangel på føde, der presser fuglene og strandjagten, om havets stemme i Tænketanken Hav og tag med en undervandsjæger ned under overfladen. Vi har også lavet en podcast fra dén begivenhed, som du kan høre herunder:
Husk, at udgivelsesfrekvensen har været ændret siden starten af 2024, hvor antallet af udgivelser af Jæger blev reduceret fra 11 årlige numre til 9. Du kan orientere dig om årets udgivelsesfrekvenser på denne side. Skulle bladet mod forventning udeblive, skal du følge proceduren her. Foretrækker du at læse bladet online, kan det læses her. Det kræver selvfølgelig at du logger ind.
Magasinet er online nu
Alle jer, der er medlemmer af jægerforbundet, kan logge ind og få adgang til denne udgave af Jæger i en læse- og bladrevenlig online udgave - eller I kan læne jer tilbage og glæde jer til at den leveres i postkassen inden for den nærmeste fremtid. Husk, at magasinet også kan læses via appen Jæger.
Som sædvanlig har vi sammensat en gratis appetitvækker med nogle af historierne fra magasinet. Klik her og læs det gratis uddrag.