Giv agt; mårhunde skudt på Fyn

Som de fleste jægere ved, er mårhunden først og fremmest et jysk fænomen. Men, som mange også vil vide, er det ikke tilfældigt, at bestanden ikke for længst har spredt sig til Fyn. Årsagen skal findes i en kombination af en stor frivillig indsats blandt jægerne på jyllandssiden af Lillebælt, som holder de lokale bestande i skak, samt Naturstyrelsens kontinuerlige projekt med steriliserede mårhunde med GPS-halsbånd, som lokker omstrejfende artsfæller til.

Et koncept, der hidtil har virket.

Og dog. For forleden nat - helt præcis ved halv to-tiden mellem onsdag og torsdag, nedlagde skovløber Peter Bülow fra Naturstyrelsens mårhundeprojekt et par - altså en han og en tæve - på Østfyn. Parret havde med andre ord klaret turen over Lillebælt, fundet hinanden udenom de udsatte GPS-mårhunde og overlevet at krydse den stærkt trafikerede motorvej E20 uden én eneste gang at blive spottet af et menneske eller et vildtkamera.

Lige indtil for et par uger siden, hvor et årvågent jagtselskab faldt over noget, som lignede et mårhundelatrin langs vandløbet gennem et stykke rørskov.

Odder eller mårhund

- Da vi modtog henvendelsen jokede jeg lidt med, at det sikkert var en odder. Men jeg lavede alligevel en baitplads, og efter et par uger var der billeder på kameraet, siger Peter Bülow, som allerede på det tidspunkt kunne konstatere, at der var tale om et par.

Derfor drejede det sig da også om at handle og få parret bortskudt, før det i foråret ganske givet ville sætte hvalpe ét eller andet sted på Fyn. Parringstiden for mårhunde ligger normalt fra februar til april, men kan forsinkes af et sent forår. Tæven er drægtig i 60 dage og føder op til 10 hvalpe i perioden mellem april og juni.

Efter at have etableret yderligere to ekstra baitpladser og opsat vildtkamera ved et gravkompleks, hvor der tidligere var blevet skudt mårhund, indsnævrede Peter Bülow gradvist sin eftersøgning. Selvom parret tilsyneladende endnu ikke havde bosat sig i gravkomplekset, var det tydeligt for den erfarne mårhundejæger, at det efter al sandsynlighed var her, de to planlagde at sætte deres hvalpe. Han etablerede derfor end tredje baitplads tredive meter derfra - og det var altså netop hér, der endelig var bid. Billederne begyndte at tikke ind, og onsdag aften var han på plads:

- Jeg ankom ved 19-tiden, og der skulle gå nogle timer før der skete noget. Jeg behøver næppe tilføje, at det altså er ret koldt om natten for tiden. Men cirka kvart over 1 får jeg øje på dem mellem træerne. Da den første kom til syne på baitpladsen, drejede det sig om at vente tålmodigt på nummer to. På denne årstid kommer tæven altid til sidst, og det fortsætter frem til omkring 20. marts, hvor rollerne bytter om. Der er tæven parret, fostrene er under udvikling og med stor sult til følge. Langt de fleste mårhunde, der skydes lige nu, er hanner. Grunden er, at folk ikke har tålmodighed til at vente og skyder den første, den bedste. Men man skal huske på, at for hver nedlagt tæve, fjerner man cirka 10 individer. Så jeg ventede trods kulden, og der gik nok et kvarter, før de begge kom frem, lyder Peter Bülows beretning, frisk i erindringen.

Han trykkede af, nedlagde tæven, repeterede lynhurtigt og afgav sit andet skud. Der gik tre sekunder mellem de to knald, og de ramte begge præcis, som de skulle. Wow! Omkring klokken halv to lå begge mårhunde døde på baitpladsen, og en frysende Peter Bülow kunne endelig pakke sammen efter et veludført stykke arbejde.

De to vigtigste skud i karrieren

- Da jeg kom hjem, sagde jeg til min kone, at det nok var de to vigtigste skud, jeg har afgivet i min karriere, griner Peter Bülow, og han har sikkert ret.

For med nedlæggelsen af de to dyr parerede han sandsynligvis grundlæggelsen af en reel bestand af mårhunde på Fyn. Men oplevelsen betyder meget mere end det. Den er også et wake-up-call til de fynske jægere, mener han:

- Det er et vigtigt budskab at få ud, at de fynske jægere skal skynde sig at komme i gang. De kan virkelig gøre en forskel fra nu af og frem til 1. maj. Vi ved, at der findes en masse vildtkameraer på øen, men at mange af dem kun er i aktion i jagtsæsonen. Hvorfor ikke lade dem arbejde hele året? Sæt dem ud på veksler, hvor I ved at rovdyrene færdes, ved mosekanter, langs vandløb og ved overkørsler til større sivskovområder. Tag eventuelt en håndfuld hundepiller med og smid dem foran kameraet, siger Peter Bülow.

Desuden er det vigtigt at bruge øjnene, når man færdes i naturen. Sådan som det f.eks. var tilfældet, da et jagtselskab bemærkede latrinpladsen og dermed startede opsporingen af det nu afdøde mårhundepar. Og de kan i princippet være overalt. Parret blev skudt på Østfyn, og for bare en uge siden fangede Peter Bülow et handyr cirka tredive kilometer vest for Svendborg, altså i syd. Det skete ved hjælp af ét af Naturstyrelsens seks udsatte GPS-dyr, men tendensen er stadig klar og tydelig:

Giv agt, fynske jægere. Der er måske stadig mårhunde derude.