Fuglefaunaens kloge elite på dagsordenen
Af alle fugle sidder kragefuglene øverst i kundskabens træ. Men et er klogskab, noget andet er popularitet. Husskader, krager, råger og ravne har det med at dele nationen. Nogle hylder de intellektuelle blandt fuglene, andre finder kragefuglene for talrige, støjende og så pågående, at de bør reguleres. Ornitologer og jægere samarbejder om at blive klogere på de kloge kragefugle i en fælles forståelse for arternes roller i vores natur.
Larmer en rågekoloni så massivt, at den bør fjernes, eller er der tale om en af forårets smukke symfonier fra den danske natur, som publikum bør nyde?
Er det den altædende krages skyld, at agerhønen i Danmark er på Herrens mark og er forsvundet fra store dele af landet? Det skorter i reglen ikke på spørgsmål med de danske kragefugle i hovedrollerne, og svarene er sjældent entydige. For at finde fælles fodslag og udveksle den nyeste viden om kragefuglenes adfærd, bestande, træk og status holdt Danmarks Jægerforbund og DOF BirdLife forleden en hel dags symposium i Jagtens Hus, hvor kragefuglene flokkedes om den absolutte hovedrolle.
Temadagen fandt sted i regi af projektet Fællesskab gennem Fugle, der er finansieret af 15. Juni Fonden. Projektet har ”De kloge kragefugle” som et delprojekt i samarbejdet mellem de to grønne interesseorganisationer.
Sorte fugle i mystik og overtro
Efter velkomst af jægernes formand Claus Lind Christensen og ornitologernes formand Egon Østergaard introducerede Lene Midtgaard, der er chefkonsulent i Danmarks Jægerforbund, temadagen ved at fortælle om kragefuglenes roller i mytologi og overtro. De har både fungeret som kloge vejledere, lykkebringere og budbringere. Tænk bare på Odins ravne Hugin og Munin, der var tanke, erindring og efterretningstjeneste på vinger.
I litteratur og film har kragefuglene ofte været brugt til at understrege mystiske og uhyggelige stemninger. Tænk blot på Alfred Hitchcocks gyserfilm ”Fuglene”, hvor sorte kragefugle skaber uhyggen. Det er ikke hvide måger.
Ravnen alene om fremgang
Biolog Thomas Vikstrøm fra DOF BirdLife redegjorde for de danske kragefugles bestande på baggrund af foreningens Altas-undersøgelser og årlige punkttællinger, der tager pulsen på arternes aktuelle ve og vel.
Det er kun ravnen, som er i fremgang blandt Danmarks kragefugle. De øvrige arter er stabile, hvad angår antal og udbredelse, dog er der en nedadgående tendens for husskaden, der tilsyneladende trives bedst i hovedstadsområdet, mens der er landsdele, hvor den slet ikke findes. Dele af Lolland for eksempel.
Thomas Vikstrøm fortalte, at der er en tendens til færre krager i det danske vinterlandskab, hvilket måske hænger sammen med klimaændringerne, der giver mildere vejr nordpå, så færre skandinaviske og russiske fugle er tilbøjelige til at trække mod syd.
Husskader går til begravelse
Seniorforsker Sussie Pagh, Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet, der har skrevet bogen ”Nordens kloge kragefugle” gav eksempler på kragefuglenes intelligens og bevidsthed.
For eksempel lader det til, at husskader kan samles til ’begravelser’, når en artsfælle er død. De mødes og skræpper op, mens de undersøger den afdøde. Lidt i stil med elefanter, som stimler sammen, hvis en i flokken er bukket under.
Meget tyder i det hele taget på, at kragefugle alt efter art har forskellige trin af bevidsthed og ikke som man hidtil har antaget udelukkende er styret af instinkter, altså noget medfødt. Kragefugle er i stand til at gøre erfaringer og lære. Krager kan for eksempel kende forskel på mennesker. Og hvis man lader en husskade se sig selv i et spejl, har den en bevidsthed om, at den kigger på sig selv.
Ræven kontra kragefuglene
Henrik Wejdling fra DOF BirdLife kom i sit indlæg ind på kragefugle og prædation. Hans budskab var, at ræven generelt har en større negativ indflydelse på jordrugende fugle som eksempelvis viben, end det er tilfældet med kragefuglene.
Kragefugle er opportunister, ikke specialister i at lokalisere og æde æg og fugleunger. Generelt betyder prædation mere på bestande af arter, som er pressede af andre årsager som for eksempel forringede levevilkår i det dyrkede land med store markflader uden variation.
Viden om råger og reguleringer
Seniorforsker Henning Heldbjerg, Aarhus Universitet bragte rågen og reguleringen på dagsordenen, og han slog fast, at der mangler viden om effekten af de reguleringer, som finder sted i mange danske rågekolonier.
Hypotesen er, at reguleringer medvirker til at sprede rågerne, så de danner nye kolonier. I den sammenhæng opfordrede Henning Heldbjerg jægere, ornitologer, myndigheder og forskere til at arbejde tættere sammen og udveksle data, så man kan blive klogere på rågens adfærd, når unge og næsten flyveklare råger i kolonierne bliver skudt i maj og juni.
I sammenhæng med rågen kom stor hornugle på tale, for det har vist sig, at den kan specialisere sig i at jage råger i kolonier, så uglen så at sige klarer den naturlige regulering.
Fællesskab gennem fugle
”Fællesskab gennem Fugle” er et samarbejde mellem DOF BirdLife, Danmarks Jægerforbund og Danske Herregårdsjægere finansieret af 15.Juni Fonden.
Målet er at nedbryde indbyrdes fordomme og øge samarbejdet i alle led fra toppen af organisationerne til de frivillige kræfter, der mødes i et direkte samarbejde i naturen.
Det er også målet, at frivillige fuglekiggere og jægere sammen indsamler data om fokusarterne duehøg, rød glente, ravn og stor hornugle. Delprojektet ”De kloge kragefugle” skal bidrage til at skabe en fælles forståelse for kragefuglene på tværs af specifikke interesser.
Hør også vores podcast om de sorte fugle:
