Britisk NGO lærte om dansk udsætningskultur
Under et besøg i Danmark fik en delegation fra britiske Game and Wildlife Conservations Trust indsigt i dansk jagtkultur og regler for udsætning af fjervildt til jagt. Besøget var arrangeret i et samarbejde mellem Danske Herregårdjægere og jægerforbundet, og en evaluering udtrykker briterne begejstring over niveauet af professionalisme.
Da en delegation fra britiske Game and Wildlife Conservations Trust (GWCT) tilbage i efteråret 2024 gæstede Danmark, handlede det først og fremmest om et studie i den danske kultur omkring udsætning af fjervildt til jagt. Besøget var arrangeret af Danske Herregårdjægere i samarbejde ed Danmarks Jægerforbund. Undervejs var der planlagt en række besøg på godser med udsætning, møde med formanden for vildtforvaltningsrådet og et besøg i Jagtens Hus, hvor gæsterne blev klogere på dansk jagtkultur, udsætningshistorikken, udsætningsforlig, med videre.
- Det er altid interessant at dykke ned i de kulturelle og organisatoriske forskelligheder, der er mellem landene, og på den måde få nye øjne på hvordan man eventuelt kan gøre tingene mere effektivt, fortæller Rasmus Rasmussen, bestyrelsesmedlem i Danske Herregårdsjægere.
GWCT er en førende britisk velgørenhedsorganisation, der udfører bevaringsvidenskab for at forbedre det britiske landskab til offentlig gavn. I over 90 år har organisationen forsket i og udviklet vildt- og vildtforvaltningsteknikker, og bruger sin forskning til at give træning og rådgivning om, hvordan man bedst kan forbedre biodiversiteten i landskabet.
Efter besøget har den britiske delegation reflekteret over de mange indtryk og den viden, man tog med sig hjem. Herunder følger en opsummering af nogle af de vigtigste pointer:
Indtryk af jagt på udsatte fugle i Danmark
Først og fremmest var man imponeret over det høje niveau af professionalisme i den danske jagtsektor. Delegationen bemærkede, at principper som "noget for noget" er godt forankrede i forvaltningen af udsatte fasaner, hvilket man fandt positivt overraskende. Der indrapporteres udsætning af omkring 1 million fasaner årligt i Danmark, mens tallet i Storbritannien er cirka 50 millioner.
Proportionalt er udsætningstætheden i Danmark omtrent en fjerdedel af den britiske. Praksis for udsætning af fasaner i Danmark minder om den britiske, dog er udslusningsvoliererne i Danmark midlertidige, mens de i Storbritannien ofte er permanente. De fandt, at vildtstriber var almindeligt brugt i Danmark, men at fordelene for andet landbrugsnatur ikke var velkendte eller markedsført af jagtsamfundet. I Storbritannien fremmer GWCT "best practice" for bæredygtig udsætning af vildt, men der mangler præcise målinger af, hvor godt disse praksisser implementeres.
Generelt er jagt mere socialt accepteret i Danmark end i Storbritannien, om end jagt på udsatte fugle er mindre accepteret end andre jagtformer. I Storbritannien fremhæves miljømæssige, økonomiske og sociale fordele som argumenter for jagt, mens det i Danmark oftere forsvares med, at jægerne nyder det.
Håndtering af kritik af udsætningsjagt
GWCT var imponerede over de pragmatiske relationer mellem jægerne, Vildtforvaltningsrådet (VFR) og den danske naturforvaltning. I Danmark har kompromis og dialog ført til en regulering, som de fleste jægere tilsyneladende er tilfredse med. I Storbritannien ender forhandlinger ofte i fastlåste positioner mellem jægere og andre aktører, ikke mindst jagtmodstandere.
I den forbindelse var GWCT imponerede over den danske model med VFR, hvor bl.a. jagt- og naturorganisationer samarbejder hen imod enighed, inden de fremsætter forslag til ministeren. I Storbritannien kæmper interessegrupper ofte om politikernes opmærksomhed på individuelle møder. GWCT vurderede, at en lignende model ville være svær at indføre i Storbritannien på grund af lavere tillid mellem parterne.
I løbet af besøget fandt GWCT det interessant, at den primære begrundelse for jagt på udsatte fugle i Danmark er, at jægerne først og fremmest nyder at gå på jagt – et argument, der ville være mindre gangbart i Storbritannien. Briterne pegede på import af æg og kyllinger som en potentiel fremtidig udfordring for dansk jagt. I Storbritannien er hovedudfordringen den opfattede negative økologiske effekt af massive udsætninger, særligt i følsomme naturtyper.
Effekten af biotopplaner og fremtidige udfordringer
GWCT roste enkeltheden i det danske biotopplansystem samt den tillid, som myndighederne viser jægerne. Dog anerkendte de, at planlægning af biotopforbedringer kan være en udfordring, især når jagtinteresser konkurrerer med landbrugsinteresser. De mente, at yderligere forskning i biotopplaners effekt vil være gavnlig. I Danmark forventes biotopplaner primært at neutralisere eventuelle negative effekter af udsætning, mens britisk praksis sigter mod at skabe en nettogevinst for biodiversiteten.
GWCT anbefalede, at de danske jægere i højere grad kommunikerer de positive effekter af gode jagt- og vildtplejepraksisser. Desuden opfordrede GWCT de danske jægere til at følge med i forskning fra Storbritannien, hvor regeringen gennemfører en omfattende undersøgelse af vildtudsætning. De anbefalede øget overholdelse af udsætningsreglerne, da der er en forskel mellem de officielt registrerede (cirka 1 million) og de reelt udsatte fugle (cirka 1,3 til 1,5 millioner). De så et potentiale for at styrke biotopplanerne og anbefalede mere forskning i deres effekt på biodiversitet.
Oplagt med genbesøg til UK
Det var ikke kun de britiske gæster, der var tilfredse med besøget. Det samme var nemlig arrangørerne. Ifølge Rasmus Rasmussen kunne man sagtens forestille sig at gentage konceptet, og et opfølgende besøg den anden vej ligger lige til højrefoden.
- Det er godt at være nysgerrig, og det vil jo også være godt for os at søge ud. Ikke kun til Storbritannien, for at se hvordan de arbejder med tingene, men også til nabolande som for eksempel Sverige og Tyskland. Verden er blevet markant mindre, og det skal vi være OBS på som aktuel og fremtidsorienteret forening, slutter Rasmus Rasmussen.
