Årets første Jæger er på vej
Som medlem af jægerforbundet kan du i disse dage finde årets første udgave af Jæger i postkassen og online. Er du ikke medlem endnu, kan du læse den gratis appetitvækker her.
2025 er endnu helt ung, og det er blevet tid til årets allerførste udgave af magasinet Jæger - Danmarks Jægerforbunds medlemsblad. Husk, at udgivelsesfrekvensen har været ændret siden starten af 2024, hvor antallet af udgivelser af Jæger blev reduceret fra 11 årlige numre til 9. Årsagen skal findes i en ny postlov, som sløjfer momskompensation på udbringning.
- Læs også: Forandringens vinde og Jæger
Du kan også orientere dig om årets udgivelsesfrekvenser på denne side. Skulle bladet mod forventning udeblive, skal du følge proceduren her. Foretrækker du at læse bladet online, kan det læses her. Det kræver selvfølgelig at du logger ind.
Du kan se frem til endnu et spændende blad med masser af gode historier over de 116 sider, vi har til dig igen i denne måned. Ud over alt det velkendte stof i bladet, handler månedens 14 sider lange tema om arealanvendelse. Store landskabsændringer er nemlig på vej, og i temaet spørger vi, hvad det betyder det for jagten og jægerne:
- Med trepartsaftalen forhandlet på plads står målet klart. Store landskabsændringer er på vej. Nu ligger handsken og venter på at blive taget op, så arbejdet kan gå i gang lokalt. Og her er det afgørende, at vi er med.
Sådan indleder Jørn Pedersen, hovedbestyrelsesmedlem, sin temaleder på side 24.
Magasinet er online nu
Alle jer, der er medlemmer af jægerforbundet, kan logge ind og få adgang til denne udgave af Jæger i en læse- og bladrevenlig online udgave - eller I kan læne jer tilbage og glæde jer til at den leveres i postkassen inden for den nærmeste fremtid. Husk, at magasinet også kan læses via appen Jæger.
Som sædvanlig har vi sammensat en gratis appetitvækker med nogle af historierne fra magasinet. Klik her og læs det gratis uddrag.