Willerslev: Jeg ærer mit nedlagte bytte
Rane Willerslev sætter pris på spændingen og udfordringen ved jagt. Men i modsætning til flertallet af jægere har Nationalmuseets direktør bestemte ritualer, når han har nedlagt eksempelvis et rådyr. Således at
dyrets ånd kommer godt ”over på den anden side”.
Med denne artikel åbner Jæger for andre læsere, der vil fortælle om, hvordan de har deres ritualer før, under og/eller efter jagten.
Blot 19 år gammel rejste Rane Willerslev i 1981 til Sibirien sammen med sin tvillingebror, Eske. Det blev det første af flere ophold i dette gigantiske område. Senere rejste han til Jakutien midt i Sibirien. Et område halvt så stort som hele USA, men meget tyndt befolket.
Her opholdt han sig hos det urgamle folkeslag jukagirerne, som stort set kun lever af jagt. Hvad det ophold mere præcis indebar af vilde og helt fantastiske oplevelser, er beskrevet i artiklen ”Grænseland” i Jæger nr. 4 i 2009, dengang Rane ”bare” var leder af De Etnografiske Samlinger på Moesgaard Museum. Her følger blot nogle få nedslag fra hans liv i den iskolde ødemark – det koldeste sted på kloden med menneskelig tilstedeværelse. Minus 82 grader er angiveligt rekorden, og Rane oplevede selv minus 67 grader. Jukagirerne er overbeviste om, at dyrene har en ånd ligesom vi mennesker, og det skal og bør man tage sine forholdsregler overfor, både for at stå på god fod med ånderne generelt og også for at sikre sig selv jagtheld.
Da Rane skød sin første bjørn i 1993 – som angreb ham uprovokeret ved en flodbred – skar han blot hovedet af det døde rovdyr uden nogen form for ritualer. Han kogte hovedet af for senere at medbringe kraniet til Danmark. Hvad det fik af konsekvenser for ham i hans dagligdag, at han ikke ærede sit bytte, følger senere ...
Læs hele interviewet med Rane Willerslev i vores gratis uddrag af årets første nummer af Jæger.
