Seminar om vildtsygdomme: Truslerne rykker nærmere
Efter en hel dag med vildtsygdomme og -parasitter på programmet, forstår man, at omfanget af flåtbårne sygdomme, parasitter eller epidemiske virussygdomme er betydeligt. Og med stigende temperaturer, fugle, der trækker hid og did og nyligt indvandrede arter, trænger truslerne sig på.
I 90 år har man systematisk undersøgt faldvildt i Danmark. Det blev forleden markeret med et seminar afholdt af Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET), der er et samarbejde mellem Københavns Universitet (KU) og Statens Serum Institut (SSI). Seminaret blev afholdt på Frederiksberg Campus hvor tilhørerne – foruden forskere og studerende – var samarbejdspartnere fra natur- og jagtmiljøet. Ud over at være en platform for veterinær sygdomsovervågning og forskning i Danmark er DK-VET en del af EU's store forsknings- og innovationsinitiativ European Partnership on Animal Health and Welfare (EUP AH&W).
I en tid med presset natur, klimaforandringer og en muterende fugleinfluenzavirus, der mere og mere ligner den næste store pandemi, er flere udfordringer rykket nærmere. Derfor glædede lektor Anne Sofie Hammer sig over det gode, tætte samarbejde mellem mange forskellige forskningsområder på KU og SSI, når forskerne skal være klædt på til at møde fremtidens udfordringer.
På denne side kan man finde program fra seminaret og navne på seminarets mange oplægsholdere fra Københavns Universitet og SSI.
Nye dyr – nye dårligdomme
Et begreb, der blev nævnt mange gange, var vektorbårne sygdomme. De viderebringes af én art (en såkaldt vektor) og smitter via andre arter, f.eks. mennesker. Flåter er kendte vektorer, men også myg og andre parasitter kan være det – lige som mindre dyr som mus og flagermus. Klimaforandringer bringer nye arter til landet, og med dem følger nye vektorbårne sygdomme. F.eks. er der i trafikdræbte ulve i 2022 og 23 påvist DNA specifikt for Hepatozoon canis – en vektorbåren sygdom, der kan smitte hunde. Jagtflåten – der er betydeligt større end skovflåten – har hidtil ikke været i Danmark, da den ikke tåler kolde vintre.
I selskab med kennelflåten og den smukt marmorerede engflåt kan den takket være stigende temperaturer være på vej til at slå sig ned i Danmark. Alle de tre kan være vektorer for ubehagelige sygdomme. Et eksempel er Krim-Congo Blødningsfeber, der med jagtflåter som vektor kan smitte mennesker. Sygdommen er lige så dødelig som ebola, og har et lignende sygdomsbilledet med bl.a. blødninger fra alle kropsåbninger.
Vi skynder os at tilføje, at den er sjælden. Også denguefeber, der via myg kan smitte med hjernehindebetændelse, rykker mod nord. Den er senest set i Hamburg …
Råvildtsyge
I indlægget om hjortevildt hørte vi om et udbrud af drøvtyggersygdommen bluetongue i Nordeuropa. Den overføres ved at de små kvægmyg, mitter optræder som vektor og ventes i nær fremtid at kunne passere den danske grænse.
Derudover fyldte den såkaldte råvildtsyge en del i fremlæggelsen. Efter sammenbruddet i den fynske råvildtbestand omkring 2006 ville man forvente at bestanden rettede sig over tid, men lektor Anne Sofie Hammer viste på en graf, at antallet af nedlagte rådyr på Fyn er fortsat faldet med ca. 4 pct. årligt.
Kobberforgiftning?
I udbrudets første år var den amerikanske hjortevildtsyge Chronic Wasting Disease (CWD) og andre smitsomme sygdomme i søgelyset. Samtidig blev døde dyrs organer undersøgt for tegn på vitaminmangel og forgiftning. Tungmetallet kobber var i fokus, da det tilsættes svinefoder, og ender på markerne når gyllen køres ud.
Får tåler ikke kobber og måske var noget lignende tilfældet for råvildt? Det var dog ikke muligt at finde en sammenhæng mellem råvildtsyge og kobber, og råvildtet på Bornholm har det godt – selv om dyrene har højere niveauer af kobber end rådyr fra andre landsdele – herunder Fyn. Der blev heller ikke påvist sygdomsmæssige tegn på kobberforgiftning hos rådyr med råvildtsyge. (kobberforgiftning hos drøvtyggere påvirker som regel celler i leveren og i nogle tilfælde nyrerne).
Varme vintre
Råvildt er generelt meget robust overfor flåtbårne infektioner, men dyr, der er døde af såkaldt råvildtsyge, er typisk inficerede med flere forskellige typer. Tidligere udgjorde de kolde nordiske vintre en pause fra de vektorer, der spreder de vektorbårne sygdomme. I dag frarøver milde vintre med få frostperioder i stigende grad dyrene den pause. Kombineret med at dyrene er smittet med flere forskellige vektorbårne infektioner samtidig, kan det give en større samlet belastning på immunforsvar og sundhed. Nye undersøgelser skal være med til at belyse, om det kan være en del af forklaringen på sygdomsbelastningen i danske rådyrbestande.
Bevillinger fra Jægernes Naturfond og Miljøstyrelsen har givet mulighed for at foretage en bredere prøveindsamling, hvor også raske dyrs blod screenes for parasitter og bakterier. Her er der allerede fundet flere typer af vektorbårne infektioner, der potentielt kan påvirke immunforsvaret og forårsage det symptombillede der karakteriseres som råvildtsyge.
Presset natur
Også den pressede natur i det danske landbrugsland blev berørt. Navnlig harerne mistrives i store monokulturer, hvor alle skel er fjernet for at give plads til landbrugsmaskinerne. Harer er stadig almindelige på ørerne, men er forsvundet flere steder i Jylland. Igangværende undersøgelser omfatter blandt andet analyser for pesticider i organer fra harerne og undersøgelse af betydningen af forskellige parasitinfektioner.
Pandemi på vej?
En sygdom, der har ændret forekomst de seneste år er højpatogen fugleinfluenza. Det seneste udbrud er ikke som tidligere udbrud gået i sig selv, og samtidig er virus i stigende grad påvist i pattedyr. I USA er der for nylig set smitte fra kvæg til mennesker. Forskeren Yuan Liang konstaterede derfor, at det kunne være en mulighed, at højpatogen fugleinfluenzavirus forårsager en egentlig pandemi, hvilket dog kræver, at den – foruden at smitte fra fugle til pattedyr – også skal kunne smitte fra menneske til menneske.
Indsend dyr!
Fælles for alle forskningsområder var, at forskerne ønsker sig flere indsendte dyr. Ikke bare jagtbare arter, men også for eksempel mus og andre smådyr. De kan optræde som mellemværter for sygdomme, der senere i deres cyklus rammer større og økonomisk vigtigere arter og kan hjælpe med at forstå hvordan sygdomme opretholdes og spredes i forskellige områder af landet.
På hjemmesiden www.vildtsundhed.dk under ”hjælp med forskning og overvågning” kan man læse mere om hvilke dyr, der er særligt interessante for igangværende projekter, og hvordan man kan bidrage til indsamling.
Finder man døde fugle og får mistanke om fugleinfluenza, skal Fødevarestyrelsen kontaktes. Man kan anvende Fødevarestyrelsens app FugleinfluenzaTip via en smartphone til at indrapportere, hvis man finder en død vild fugl.
