Vildtbyttestatistik 2023-24 er offentliggjort

Hvad årsagerne til tre-procents nedgangen kan være, kan vi kun gisne om, men én ting er sikker: Vildtudbyttestatistikken indeholder en stor mænge viden om det vildt, vi jægere vælger at nedlægge - men jo intet om det, vi fravælger at nedlægge. Det er også vigtigt at understrege at data som den, der fremgår i vildtudbyttestatistikken, skal ses i sammenhæng over en lang årrække.

Det er nemlig vanskeligt at konkludere noget ud fra enkelte år. Der skal kigges på lange tidsserier for at kunne sige noget om tendenser i udviklingen.

Læs hele statistikken her: Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2022/23 og 2023/24

Hjortevildtet

Hvis vi alligevel ser ned i de enkelte arter, så ses der i forhold til sæsonen 2022-23 en lille stigning i udbytte af 2 af de 3 store hjortevildtsarter. Kronvildt stiger med 4,9 pct. og dåvildt stiger med 4,1 pct. Stigningen i år er mindre end sidste år, hvor der for kronvildtets vedkommende var en stigning på 8,8 pct., og for dåvildt en stigning på 15,3 pct. fra 2021-23. Sika, derimod, havde en stigning på 11,3 pct. fra 2021-22 til 2022-23. I år ses der et fald på -2,6 pct.

For råvildtets vedkommende havde vi sidste år et fald på -4 pct., mens faldet i år er på -7,3 pct. Faldet i udbyttet af råvildt er en tydelig tendens, der har stået på siden 2009.

Det åbne land

Ser vi nærmere på arterne i det åbne land, ses et mindre fald for hare på -0,3 pct. og for ræv på -4,5 pct. Også agerhønen falder med -12,2 pct., hvilket er ganske betydelig, da der fra 2021-22 til 2022-23 kun var et mindre fald på -0,5 pct.

For mårhunden ses for tredje år i træk et fald, denne gang på -8,0 pct. Det kan tyde på at jægernes indsats virker, hvorfor det er vigtigt at fastholde den store indsats for at nå i mål. Jægernes adgang til effektive reguleringsmetoder - herunder anvendelse af natsigte - er af afgørende betydning for, at der opnås succes.

Edderfugl i tilbagegang

Edderfuglen er også en af de arter der endnu en gang er gået tilbage i vildtudbyttestatistikken, i år med -24,4 pct. mod -22,8 pct. i sæsonen 2021-22 til 2022-23. Her er det vigtigt at huske, at der er sket ændringer i jagttiden, hvor målet netop var at sænke afskydningen. Edderfuglen må ikke længere jages i Natura2000-områder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Desuden vurderes det at edderfuglen generelt er i tilbagegang.

For krikanden ses en nedgang -29,8 pct., hvilket skal ses i forhold til, at der sidste år var en stigning på 17,1 pct. Der ses ligeledes en stor nedgang i dobbeltbekkasin på -26,0 pct. Sædgåsen er derimod steget markant, nemlig med 46 pct.

Det er derfor afgørende at der indsendes hoveder fra alle nedlagte individer, så det sikres, at der er overblik over andelen af eventuelt nedlagte taigasædgæs.

Statistikkens tal kan variere

I hvilken udstrækning vildtudbyttestatistikken afspejler den reelle bestandsudvikling er uvis, og kan i høj grad variere fra art til art.

Et faldende udbyttetal kan afspejle ændret efterstræbelse pga. af faldende interesse for arten som jagtobjekt. Det kan også være en effekt af vind og vejr, der gør, at særligt trækvildtet samler sig eller er fraværende i områder, hvor det har opholdt sig før.
Derfor er det afgørende at vi i fremover leverer mere viden om de levende bestande.

Fredninger ud fra forsigtighedsprincip

I fremtiden vil jagttidsrevisionerne i stadig større grad være afhængige af observationer og tællinger af levende bestande. Manglede viden kan resultere i at arter fredes, ud fra et forsigtighedsprincip, som vi så ved husmåren i 2022. For trækvildtet udføres flere koordinerede tællinger af de levende bestande, bl.a. Dansk Ornitologis Forenings punkttællinger, midtvintertællinger og NOVANA-tællinger.

Anderledes ser det ud for pattedyrene. For enkelte arter findes der dog data, som kan supplere vildtudbyttestatistikken. Det gælder blandt andet for ræven og haren, der indgår i Danmarks Jægerforbunds optællinger i markvildt- og tællelavene og data fra Dansk Ornitologisk Forenings punkttællinger.

Vi skal sammen sikre, at de beslutninger, der træffes, træffes på det bedst mulige grundlag – nemlig systematisk indsamlede data. Dette må vi som jægere betragte som en del af det gode jægerhåndværk. Det er os, der har adgang til viden og mulighederne for at indsamle data fra såvel levende som nedlagte dyr.

• Læs mere om aktuelle muligheder for at bidrage i bestandsovervågningen.