Vi kender til årsagerne - vi mangler handling

Iltsvind i sommerhalvåret breder sig i styrke og omfang, ålegræs forsvinder og traditionelle fisk som skrubbe og ålekvabbe går markant tilbage. Vores viden om årsagerne er stor, og det har i flere år været kendt og anerkendt, at en af de vigtigste årsager til den dårlige tilstand i de kystnære vande skyldes udledning af næringsstoffer fra land. Især fra landbruget, men også i mindre grad fra punktkilder som f.eks spildevand.

I dag udledes der cirka 55.000 tons kvælstof fra de danske landområder til havmiljøet. Det tal skal ned på maks. 38.000 tons, for at vi kan opnå det, der kaldes god økologisk tilstand, og som er det vi sigter mod (Kilde NOVANA).

De store mængder af næringsstoffer, der udvaskes fra land til vand hvert år, påvirker økosystemerne i havet. Nærringstofferne medfører algeopblomstring, som kan føre til iltsvind af forskellig grad. Iltsvind kan påvirke fiskebestande og svække havbundens økosystem. Der er bred videnskabelig enighed om, at det der skal til for at vende situationen til det bedre, er en markant reduktion i udledningen af nærringstoffer. En ting er, at vi er forpligtigede som land ifølge flere EU-direktiver, men vi har som samfund også en etisk forpligtigelse til at handle, når vi ved bedre.

Men hvorfor er det svært for os at handle?

Der har været sat mange mål igennem tiden, når det kommer til at sikre et bedre havmiljø, men målene udfordres fra mange sider. Forandring kan være en svær disciplin.

Ingen og alle ejer havet. Havet tilhører på sin vis os alle, og derfor mener Danmarks Jægerforbund, at det er uacceptabelt, at der ikke skrides ind overfor de udledninger, vi ved skader de marine økosystemer, og som tilmed forstærkes af de klimaeffekter, der rammer os. Det vil i sidste ende koste os alle dyrt, hvis havnaturen kollapser. Heldigvis er havet også robust, og forskerne beretter, at hvis vi sætter ind med det, vi ved der skal til, så vil havet rejse sig fra de døde – og om end fjorde med bølgende ålegræsbede er 20-30 år ude i fremtiden, så vil en forbedring allerede kunne observeres efter få år med nedsat udledning.

Vil du vide mere?

Podcasten herunder er lavet i sammenhæng med temaet i årets andet nummer af Danmarks Jægerforbunds blad, Jæger, der netop fokuserer på havet og de udfordringer, som vores havmiljø står overfor.

I den forbindelse tog jægerforbundets biolog, Sabina Rohde, på besøg hos Tænketanken Hav, for dér at tage en snak med faglig programchef for marin forurening Søren Laurentius Nielsen. En samtale, der hurtigt kommer til at handle om kvælstofproblematikken - og det er der faktisk en ret god grund til.

Tænketanken Hav er en medlemsorganisation, forstået på den måde, at dens medlemmer består af en række virksomheder, forskere og grønne organisationer - heriblandt Danmarks Jægerforbund. I afsnittet hér skal vi høre mere om hvad tænketanken er for en størrelse, hvad det arbejder med og hvordan.