Gør som Flemming: Vær nysgerrig og kig på tænderne
Flemming Post er en af 25 jægere, som har deltaget i projekt om aldersbedømmelse af hjortevildt. Det har kastet viden og erfaringer af sig, som har givet Flemming en mere faglig tilgang til aldersbedømmelse af kronvildt.
Retvisende aldersbedømmelse er afgørende i evalueringen af målsætningen om flere ældre hjorte i den danske bestand af kronvildt. Derfor har Aarhus Universitet (AU) i samarbejde med Danmarks Jægerforbund undersøgt dels jægernes generelle evner i aldersbedømmelse, men også forbedringspotentialet.
Det overordnede håb er, at projektet på sigt kan være med til at øge detaljegraden på vildtudbyttestatistikken for hjortevildtet og dermed styrke bestandsovervågningen. En styrket bestandsovervågning er essentielt for både lokal forvaltning og evaluering af regionale og nationale målsætninger.
- Læs mere om projektet: Jægere kvalificerer bestandsovervågning af kronvildt
Syv ud af otte
En jagtsæson er nu gået, siden Flemming og 24 andre jægere andre deltog i projektsamarbejdet mellem AU og Danmarks Jægerforbund. Flemming mener både at evnerne til at vurdere levende dyr, men selvfølgelig også nedlagte dyr er blevet bedre. For at få syn for sagen, valgte han at sende otte tandsæt til tandsnit, for at få dem aldersbestemt ved tandsnitsanalyse – resultatet var ganske sigende.
- Jeg sendte otte tandsæt afsted lidt for at teste mig selv, og de syv af dem ramte jeg faktisk alderen inden for 1-2 år, og den ottende ramte jeg helt ved siden af, men der er jo altid rum for forbedring, fortæller Flemming.
Flemming er meget positiv overfor projektet, og hans oplevelse er, at der er massevis af jægere derude, som er interesserede i at skærpe deres evner indenfor aldersbedømmelsen. Særligt i de landsdele, hvor hjortevildtet færdes og trives.
Udover at være ivrig jæger, så er Flemming med i hjortevildtgruppen Sønderjylland og formand for det lokale hjortevildtlav. Flemming har stor interesse for hjortevildtet, og står ofte i en situation hvor en aldersbedømmelse er relevant. Derfor tilsluttede han sig projektet.
- Jeg havde brug for noget mere faglig ballast ift. at stå i terrænet og vurdere alder – også ift. at vejlede andre. Mange vurderer alder ved at stikke en finger i luften, og der ønskede jeg altså at have lidt mere konkret viden at basere min bedømmelse på – og der er tænderne ikke til at tage fejl af, fortæller Flemming.
Alderen er afgørende
Antallet af tænder og sliddet på tænderne kan give gode indikationer på hvor gamle dyrene er. Og det er ikke særlig kompliceret.
AU og jægerforbundet har i forbindelse med projektet udarbejdet en simpel folder, som indeholder en sammenkogt udgave af den undervisning, som Flemming og resten af projektets fokusgruppe har været igennem. Her kan du på en let og overskuelig måde blive klogere på udviklingen af tænder hos kronvildtet, og via nøje forklaringer og billeder lære at kende aldersbedømme kalve, smaldyr og dyr som er 2+ år med stor sikkerhed. Folderen viser ligeledes eksempel på tandsliddet hos ældre kronhjorte og hinder, og det er netop dette slid, som kan bruges til at opnå en bedre aldersbedømmelse af nedlagt kronvildt.
Vigtig viden
Viden om både de levende bestande og nedlagte dyr er essentiel. Det er både afgørende for at kunne forvalte på et oplyst grundlag, men er også nødvendigt, når de fastsatte målsætninger for kronvildt skal evalueres.
- Når først du som kronvildtjæger har lært dig at aldersvurdere det dyr, du har nedlagt, ligger du inde med en viden, som er vigtig at få registreret i dit vildtudbytte. Jo flere detaljer du oplyser, jo bedre grundlag er der at forvalte ud fra, fortæller Rikke Bruun Pedersen, der er projektleder for bestandsovervågning i Danmarks Jægerforbund.
Derfor er det også opfordringen til dig der nedlægger hjortevildt: Vær nysgerrig på hvad du har nedlagt og kig på tænderne.
Analyse af projektets resultater er undervejs
De endelige resultaterne fra projektet er undervejs, så I hvilken grad det er lykkedes at dygtiggøre jægerne i projektet er fortsat uvist. Men som Flemming udtrykker det, så er oplevelsen, at jægerne har udviklet sig.
- Vi er spændte på at se projektets resultater, og særligt udviklingen i fokusgruppens evner til at aldersbedømme kronvildt. Uanset resultaterne, taler deltagernes egne erfaringer dog et tydeligt sprog – man kan rykke sig meget med relativ simpel undervisning og en stor portion nysgerrighed, fortæller Rikke Bruun Pedersen.
Ville gøre det igen
Nysgerrighed var også en drivende kræft i Flemming Posts engagement i projektet.
- Selvom det var nogle lange køreture fra Sønderjylland, så var det turene værd, fortæller han.
Flemming husker særligt tilbage på et besøg på en større ejendom, hvor de deltagende indledende skulle forsøge at bestemme alder ud fra krop, manke og andre fysiske karakteristika for bagefter at kigge kæber og tandsæt.
- Den teoretiske gennemgang kombineret med at prøve det af i praksis i flere omgange har været meget lærerigt. Hvis jeg fik chancen for at deltage igen, så havde jeg taget den, fortæller Flemming afslutningsvist.
