Til kamp mod rævens dværgbændelorm
Naturstyrelsen modtager ræve - faldvildt, trafikdræbte og nedlagte - fra hele landet i en indsats for at kortlægge den farlige dværgbændelorm. Rævene kan både lægges i frysere rundt om i landet, indsendes og afleveres personligt.
Rævens dværgbændelorm er stadigvæk yderst sjælden i danske ræve, og heldigvis for det. Der er nemlig tale om et rent ud sagt trælst bekendtskab, og derfor er det da også vigtigt at holde øje med ormens udbredelse. I løbet af en periode på 3-4 år skal 900 indsamlede ræve give forskerne et fingerpeg om udviklingen i forekomsten af den dværgbændelorm, som i øjeblikket kan konstateres i enkelte danske ræve.
Undersøgelser i perioden 2012-2015 fandt, at 1,8 pct. af 1073 danske ræve, særligt koncentreret i det sønderjyske, var inficerede. Efter at have været stillet i bero i en periode, genoptog Faldvildtskonsortiet under Miljøstyrelsen overvågningen af rævens dværgbændelorm hos danske ræve i efteråret 2022. Indtil videre er cirka 190 ræve blevet undersøgt, hvoraf de seks (3,2 pct.) var positive - alle fundet i Tønder Kommune.
Opråb til de danske jægere
Men skal det lykkes fortsat at holde øje med udviklingen, har forskerne brug for hjælp. Ikke nødvendigvis kun fra jægerne, men i princippet fra alle, der måtte støde på en død ræv. Vigtigst af alt er dog en grundig hygiejne ved håndtering af det døde dyr. Bær handsker og vask altid hænderne grundigt efter direkte kontakt.
- Læs også: Håndtering af rævens dværgbændelorm
Som sagt er så vidt cirka 190 ræve indsamlet i den nye indsats, hvor målet hen over de kommende år er 900 dyr. Har du nedlagt eller fundet en død ræv, er der flere måder at indlevere den på. Det kan nemlig ske både personligt og pr. post, og strejfede ræve modtages også gerne.
Helt afgørende er det dog, at man – uanset indleveringsmetode – husker at udfylde indsendelsesblanketten med oplysninger om findested, dato, navn og e-mail. Blanketten vedlægges sammen med dyret i en pose.
- Læs mere om indlevering og indsendelsesblanket
Hvordan indleveres dyret?
Du kan indsende dyret pr. post. I så fald skal det sendes til adressen Sektion for Patobiologi, Sektionsstuen, Københavns Universitet, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Ridebanevej 3, 1870 Frederiksberg C. KU har desværre ikke mulighed for at dække udgifter til forsendelse af dyr. Inden forsendelse skal dyret pakkes forsvarligt. Der skal være et vandtæt lag (eksempelvis en plasticpose) omkring dyret, noget absorberende (eksempelvis papir) og yderst et stødsikkert lag (eksempelvis en pap- eller flamingokasse). Husk før du sender at informere Patologivagten på mail: vildt@sund.ku.dk eller på telefon: 93509280.
Du kan også vælge at indlevere dyret personligt på ovennævnte adresse. En sidste mulighed er at indlevere det personligt til én af Naturstyrelsens enheder, som findes rundt omkring i landet. Indlevering sker efter aftale med den lokale vildtkonsulent, så Naturstyrelsen har overblik over antal dyr i fryserne.
- Se adresser og kontaktinfo på Naturstyrelsens enheder
HUSK: Kontakt altid modtageren, inden du indsender eller indleverer faldvildt, uanset om det er til et af universiteterne eller til Naturstyrelsens enheder.
To til fem millimeter lang
Som navnet antyder er rævens dværgbændelorm ganske lille – faktisk kun omtrent to til fem millimeter lang og derfor let at overse. Ormen behøver to værter for at gennemføre sin livscyklus: Et rovdyr og en gnaver. Den voksne, kønsmodne orm findes i rovdyrets tyndtarm, og dens latinske navn er Echinococcus multilocularis. Ikke kun ræv, men også hunde, mårhunde og i mindre grad katte er mulige værtsdyr. Ikke mindst jagthunden, der oftere end andre hunde færdes i områder, hvor der potentielt er er smittede rovdyr og gnavere.
Den største risikofaktor for smitte med rævens dværgbændelorm findes derfor hos personer med hund, og som har kontakt til rovdyr – ergo i høj grad jægere. Og selvom ormen ikke smitter mellem mennesker, er den alligevel et ubehageligt - og livslangt - bekendtskab, når først man er smittet. I mennesket udvikler æggene sig til larver, som fra tarmen finder vej typisk til leveren, hvor den danner cyster. Ved smitte udvikles sygdom langsomt med symptomer, der gradvist tager til. Tilstanden kaldes ekinokokkose, og kan ikke helbredes. Men den kan – som sagt – heller ikke smitte fra menneske til menneske.
