Tællelav: Det vil vi gerne!

Et af de ønsker eller måske krav, der efterhånden er nået ud til alle landets jægere, er, at vi skal bidrage aktivt til at samle informationer om de jagtbare arter og deres udbredelse. Vildtforvaltningsrådet baserer sine anbefalinger eksempelvis omkring jagttider til miljøministeren på data, som til dels stammer fra de obligatoriske vildtudbytte-indberetninger og tællinger. Disse data, som sammen med data fra universiteterne, som foretager tællinger for myndighederne (NOVANA) og data fra DOF og deres frivillige i forbindelse med de årlige punkttællinger, udgør et godt grundlag for at vurdere vildtbestandene.

Jægernes bidrag styrker fællesskabet

Seneste ”skud” på stammen er de tal, tællelavene bidrager med, og netop i kreds 1 er man sig helt bevidst om vigtigheden af, at de nordjyske jægere bidrager til dette arbejde ved aktivt at melde sig som vildttællere. Man har imidlertid også nord for Limfjorden fået øjnene op for den værdi, der ligger i at samle folk, give dem en praktisk tælleopgave og i fællesskab dele resultaterne. Man lærer nemlig hinanden bedre at kende, det styrker sammenholdet, og det åbner op for samtaler og diskussioner, som på den lange bane gør de deltagende jægere mere vidende og dermed til bedre jægere.

Jæger har sat landmanden Kurt Thomsen og medlem af kredsbestyrelsen i kreds 1 Regnar Bæk stævne på Kurts ejendom nær Løkken for at høre mere om, hvordan de samarbejder i kredsen og specielt i hele Hjørring Kommune omkring tællelavene.

• Læs også: Opret et Tællelav

To årlige tællinger

Kurt fortæller, at han siden 2013 i forbindelse med oprettelsen af markvildtlavene har talt vildt, men at tællelavene i det nordjyske først kom rigtigt i gang i 2022. I dag er der i Hjørring Kommune 22 tællelav og omtrent 50 tællelav i kredsen! Man tæller to gange mellem den 1. marts og den 15. april, og det er op til hvert enkelt tællelav at beslutte, præcis hvilke datoer man vælger indenfor de seks uger. Hvert tællelav består af tre til fire personer, der med to kraftige lamper, som kan lyse helt op til 150 meter væk, kører en rute på ca. ti km af en varighed mellem en og to timer. Alt vildt registreres og noteres i et skema.

- Det er os selv, der vælger, hvilken rute vi vil køre, fortæller Regnar, men DJ udfærdiger og fremsender derefter et kort med ruten indtegnet. Fra DJ får vi også magnetiske skilte med påtegningen ”Vildttælling”, som vi kan sætte på vores biler, og så er det ellers afsted … dog først efter politiet er blevet ringet op og har fået at vide, hvad vi har gang i.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Vigtige kontaktpersoner

Ganske som der på en arbejdsplads er en tillidsmand, der har kontakten til fagforeningen, har Kurt og Regnar påtaget sig at være både initiativtagere til tællelavene og formidlere til jægerforbundets 14 lokale jagtforeninger. Det sikrer, at der altid er lokale, entusiastiske og vedholdende personer i spidsen for indsatsen, som samtidig har kontakten til de af jægerforbundets medarbejdere, der nationalt samler tallene fra tællelavene og bringer dem videre i systemet.

- Som afslutning for hver tællesæson er der et fællesmøde, hvor vi i Hjørring samles og fremlægger, hvad vi hver især har set. Det er vældig fornøjeligt, og anekdoterne flyver igennem luften. Alle har gode historier med, og de er næsten lige så vigtige som tallene, som Regnar samler sammen og sender til Zacharias i DJ, griner Kurt, mens han skænker en ekstra kop kaffe op og fortsætter:

- Vi vil gerne være med til at sikre jagten for de kommende generationer af jægere, og kan vi med vores vildttællinger bidrage til det, så giver det jo mening. Det er knushamrende spændende at køre rundt i mørket og se, hvad der rører sig på markerne, og jeg har mange eksempler på, at både kvinder, mænd og børn er blevet bidt af opgaven, når de først har prøvet det. Det er samtidig tidsmæssigt overkommeligt at sætte et par aftener af i foråret, og vi skal også sige, at vores afslutningsarrangement, hvor vi griller lidt pølser, virkelig er en dag, hvor folk snakker sammen på tværs af kommuner, jagtforeninger og konsortier. Det er ikke en uvæsentlig sidegevinst.

Plads til flere tællelav

I kreds 1 er det jægerrådene ude i kommunerne, der finder de folk, der måtte ønske at deltage i tællingerne, men både Kurt og Regnar fortæller, at de selv bruger kredsmøder, jagtforeningsarrangementer, jagter og mere private telefonopkald til at udbrede kendskabet til vildttællingerne og overbevise jægerne om, at der selvfølgelig altid er plads til et tællelav mere.

Snak med nabojægerne

På spørgsmålet om, hvorfor jægerne melder sig til at være med, er de to vendelboer enige – og svaret overrasker ikke. Man får et virkelig godt indblik i, hvad der rører sig af vildt i et område, man får snakket med nabojægere, som man måske ikke snakker med, man får udvekslet historier og måske jagtinvitationer, man får udvekslet data om de lokale vildtpopulationer, man hører mere om jagtmuligheder og eventuelt jagtrestriktioner, og så kan det ikke und- gås, at man lærer noget af og om hinanden samt om vildtet og dets færden, når man tilbringer tiden i en bil med det samme fokus.

Både Kurt og Regnar fortsætter med at tælle vildt, og de er 100 procent sikre på, at interessen for at være med fremover vil stige blandt de nordjyske jægere. Begge ønsker de også, at man kan fortsætte med den ”model”, man har nu, hvor man lokalt selv vælger tælleruterne, hvor DJ laver de kort, man kører efter, og hvor det er Regnar, der samler data ind fra alle tællelavene og sender dem til DJ’s medarbejder på området.