Status på ulv
Få et overblik over, hvad ulveforskningen har af nyt, siden den første ulv blev fundet i Jylland i 2012. I år kender forskerne til fem par, der har fået hvalpe.
Da en død ulv i 2012 – efter at arten i 200 år havde været fraværende i den danske natur – blev fundet i Thy, vakte det en del opstandelse ikke mindst i medierne. Forskerne havde dog igennem mange år forudset det store rovdyrs genindvandring, al den stund at ulven kan bevæge sig over meget store afstande på kort tid, og populationen syd for grænsen siden år 2000 havde været støt stigende.
Data på individniveau
Vil man have styr på de første 10 års data med ulven i Danmark, kan det anbefales at finde aprilnummeret fra 2022 af Jæger frem. Her er der en række artikler, der netop i Ulveoversigt- en med afsæt ikke mindst i DNA-sporene fra de ”danske” ulve opsamler alle de data, der er tilgængelige. Forskerne har nemlig, siden den første ulv dukkede op i Danmark, fulgt ulvene helt ned på individniveau. Videnskabelig chef og seniorforsker ved Naturhistorisk Museum i Aarhus Kent Olsen har sammen med professor Peter Sunde fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet igennem alle årene haft fingeren på pulsen og ligger inde med imponerende mængder af data.
Jylland er ulveland
Jæger har stillet de to forskere en række spørgsmål for at få ”last news” fra ulvefronten. Svarene er sammenskrevet i denne artikel, som selvfølgelig er fagligt godkendt af både Kent Olsen og Peter Sunde.
Medtager vi ”Thyulven”, har der været registreret 70 forskellige ulve i Danmark. Med Danmark menes halvøen Jylland, for selvom ulve kan svømme, så har de indtil videre ikke krydset andet end Limfjorden, og det er endda kun sket med sikkerhed to gange. Således er der kun fundet DNA-spor af to ulve nord for Limfjorden – Thyulven i 2012 og en enlig han. Han er søn af Lübtheen-koblet sydøst for Hamburg og har siden november 2017 etableret revir i området syd for Skagen. Da han kom til Nordjylland, var han mellem halvandet og tre et halvt år og er altså i dag op imod en halv snes år gammel og den ældste kendte ulv i Danmark.
Tæller vi ikke de ulve med, som er født i begyndelsen af maj 2024, så er der i Danmark i skrivende stund mellem 32 og 42 voksne ulve i Jylland. Spændet på 10 dyr i estimatet hænger sammen med en tidsforsinkelse på identifikation af ulve fra indsamlede DNA-prøver. Derfor kan man først med sikkerhed vide, hvilke ulve der opholder sig her, et stykke tid efter at prøven blev registreret. Denne tidsforsinkelse er øget betragteligt i forhold til tidligere, da der dels er flere ulve at overvåge, dels at Miljøstyrelsen fra og med 2024 har afsat færre midler til DNA-analyser i forhold til antal ulve sammenlignet med tidligere år. Endelig er der også forsinkelser på DNA-resultater fra den tyske overvågning, hvorfor det tager længere tid, før man ved, om danskfødte ulve måtte være udvandret. Ud over den enlige, revirhævdende han syd for Skagen er der (maj 2024) otte revirer med etablerede ulvepar, hvoraf mindst fem af parrene har født hvalpe i år. Med udgangspunkt i det faktum, at danske kuld har vist sig at ligge på ca. fem i gennemsnit, kan antallet således være tæt på at være blevet fordoblet. Ulve kan få op til otte hvalpe og er i stand til at regulere kuldstørrelser i forhold til fødetilgængeligheden i reviret.
Selvom store ulveunger normalt udvandrer fra deres egen flok, når de er 10-11 mdr. gamle for at etablere egne territorier og finde en mage, så er der eksempler i Danmark på ulve, der er taget hjemmefra tidligere, allerede inden de er blevet otte måneder.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Ulve er ikke trofæjægere
Uanset deres alder undgår ulve normalt mennesker. Erfaringer fra hele den centraleuropæiske ulvebestands udbredelsesområde inkl. Danmark viser, at ulve foretrækker store, sammenhæng- ende hede- og skovområder, hvor der er rigeligt med føde. Dette forklarer også, hvorfor de store midt- og vestjyske plantager figurerer som de første registrerede danske ulveterritorier. Især kronvildt og vildsvin er yndede byttedyr, og for kronvildtets vedkommende er det især kalve, unge og syge dyr, der udvælges og nedlægges.
Det er normalt alt for farligt for rovdyrene at forsøge at nedlægge en stor, gevirbærende hjort. Risikoen for at pådrage sig skader er simpelthen for stor, og i øvrigt er ulve ikke trofæjægere. Størrelse betyder noget, og derfor er det også kun helt undtagelsesvist, at ulv angriber voksne kreaturer og store heste. Sika findes stort set ikke i områder, hvor der aktuelt er ulve i Danmark, mens rådyr og dådyr flere steder indgår i føden. Eksempelvis er der ikke krondyr i nævneværdig grad i hovedparten af den nordjyske hanulvs revir, men til gengæld både rådyr og dådyr. Selvom ulve ofte ses i dagtimerne, så er de udpræget nataktive.
Forsvundne ulve
I Danmark har forskerne oplevet, at ulve forsvinder fra overvågningen. Ifølge Kent Olsen og Peter Sunde er ulve ikke gode til at gemme sig. DNA fra både ekskrementer og nedlagte husdyr, talrige optagelser på vildtkameraer, visuelle registreringer, dataudveksling med tyske forskere m.m. har frem til 2024 givet en utrolig god og finmasket registrering af, hvornår og hvor ulvene befinder sig.
Af samme grund er det et mysterium, hvordan de forsvinder fra revirerne. Enkelte ulve er blevet fundet trafikdræbt, men forskerne er ikke bange for at sige, at ulven, der blev ned-skudt ved Stråsø Plantage i foråret 2018, næppe er den eneste, der ulovligt er blevet taget ud af den danske delbestand af ulve.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Fortsat bestandsudvikling
Mange spørger, hvor mange ulve der er plads til i Danmark. Den naturlige dødelighed er meget lav blandt europæiske ulve. I Tyskland har biologerne kunnet konstatere, at bestanden tidligere voksede med ca. 36 procent om året. Nu er bestandsstigningen faldet markant til fire procent.
- Se mere info: Development of the wolf population since year 2000
Danmark er langtfra ”fyldt” med ulve – rent biologisk. Spørgsmålet er, hvor mange ulve der er plads til, og hvad en naturlig bestand defineres som. I et notat har forskerne konkluderet, at den økologiske bæreevne er væsentlig højere end det nuværende antal par. De vurderer, at der i frem-tiden er plads til 11-30 par/kobler mod i dag otte par/kobler. Hvis man regner med, at hvert par/kobbel svarer til syv dyr i vinterbestanden, ender estimatet på mellem 77 og 210 dyr.
I 2013 gav forskerne deres bedste skøn på, hvad bestanden kunne udvikle sig til, nemlig cirka 10 par/kobler. Siden har vurderingen rykket sig opad, efterhånden som forskerne har fået bedre data om det jyske landskabs sammensætning og også kronvildtbestandens fortsatte udbredelse, idet arten spiller en stor rolle som fødekilde.
Grundlaget for den opdaterede vurdering (som stadig har et spænd på næsten en faktor 3 fra det laveste til det højeste estimat) er beskrevet i dette pdf-notat. Hvor hurtigt bestanden når bæreevnens grænse, eller om det nogensinde sker, afhænger af ulvens evne til at reproducere sig og at overleve. Det første går det fint med, det andet er der usikkerhed omkring.
Om antallet af ulve er politisk ønskeligt eller acceptabelt, er (og bliver indtil videre) et åbent spørgsmål.
Nærkontakt med mennesker
De sociale mediers til tider anarkistiske kommentarspor afslører med al tydelighed, at mens der er mennesker, der byder ulven velkommen som et tiltrængt toprovdyr i den danske natur, ønsker andre den hen, hvor peberet gror. Den store del af befolkningen har dog næppe stærke meninger om den sag. Ulven som potentielt farlig for såvel børn som voksne diskuteres livligt, men fakta er ifølge Kent Olsen og Peter Sunde, at ulven i Europa ikke ser mennesket som et byttedyr. Her er det vigtigt at fremhæve, at de episoder, der har været rapporteret om i medierne fra Europa omkring angreb af mennesker i nyere tid, alle er blevet efterforsket, og en forklaring fundet.
De ganske få eksempler, der har været på ”nærkontakt”, har enten kunnet tilskrives menneskets uhensigtsmæssige adfærd (fodring), sårede dyr, ulve med rabies eller ulve, der har forsvaret sig selv efter at være blevet trængt op i en krog.
Strejfere tager husdyr
Forskerne bag overvågningen har også undersøgt ulves angreb på husdyr. For det første viser forskningen, at etablerede ulvepar jager primært det, de fra naturens side evolutionært er designet til, altså hjortevildt, og i Danmark betyder det i særdeleshed kronvildt.
Når der sker angreb på husdyr, skyldes det ofte ulve på vandring. Stationære ulve kan også angribe husdyr, men angreb fra revirhævdende ulve kan forudsiges (fordi ulvene er på et ret koncentreret område) og forebygges med for eksempel ulvesikrede hegn. Dette er vanskeligere ved strejfulve, som kan dukke op ud af det blå. I dag er hele Jylland defineret som ulvezone, hvilket giver husdyrejere mulighed for at søge tilskud til afværgeforanstaltninger. Har man eksempelvis en større flok får og er bosat i et område, hvor der er et par eller et kobbel ulve, er der størst sandsynlighed for, at man kan få tilskud til et ulvesikret hegn.
Beskyttelse af ulven
I EU er ulven underlagt Habitatdirektivet, hvor den i Danmark er på bilag 4. Det betyder, at ulven er strengt beskyttet. I nogle østeuropæiske lande, eksempelvis Letland, der allerede havde bestande af ulve, da landene blev optaget i EU, er ulven på bilag 5, hvilket giver mulighed for regulering på kvote.
I Sverige er det politisk besluttet, hvor mange ulve man vil acceptere (en beslutning, som dog muligvis er i strid med beskyttelseskravene i bilag 4).
