Status på fugleinfluenza

I vinteren 2020/21 var det primært HPAI-fugleinfluenza med subtypen H5N8, der var årsag til udbrud i Danmark, men derefter har det næsten udelukkende været HPAI H5N1-virus, der har været årsag til udbrud i vilde fugle og fjerkræbesætninger. Forekomsten af HPAI-virus har været størst i vinterhalvåret, men i 2022 og 2023 blev HPAI-virus påvist året rundt i Danmark (Fig. 1).

Berørte fuglearter

Siden november 2020 er der påvist HPAI-virus i mere end 800 vilde fugle tilhørende 50 forskellige arter. HPAI-virus er hoved- sageligt fundet i dødfundne gæs (særligt bramgæs), svaner, måger og rovfugle (især mange musvåger).

I sommeren 2022 blev danske splitternekolonier for første gang ramt af fugleinfluenza, og det i en sådan grad at det betød en kraftig reduktion i bestanden. I 2023 blev danske hættemåge- kolonier ramt med tusindvis af døde hættemåger til følge. Der var ikke tidligere set udbrud blandt kolonirugende fugle, men situationen var den samme mange steder i verden, bl.a. også i sule- og tranekolonier.

Mange danske fjerkræbesætninger samt hobbyhold og hold af andre fugle i fangenskab har været ramt af HPAI H5-fugleinfluenza. Alene i vinteren 2023/24 var der udbrud i 12 besætninger med høns, kalkuner, ænder eller fasaner, hvilket medførte aflivning af ca. 239.000 individer.

(Artiklen fortsætter under figuren)

Påvisning af HPAI-fugleinfluenzavirus i symptomfrie vilde ænder

Infektion med HPAI-fugleinfluenzavirus i vilde fugle kan give typiske influenzasymptomer i luftvejene, men ofte er det udelukkende symptomer relateret til infektion i hjernen, der ses, herunder unormal adfærd og pludselig dødelighed i både vilde fugle, fjerkræ og andre fugle i fangenskab samt pattedyr som f.eks. ræve, katte og hunde. Det er imidlertid ikke altid,
at et smittet dyr udviser symptomer på, at den er smittet med HPAI-virus. Nogle fuglearter er generelt mere modstandsdygtige end andre, det gælder f.eks. forskellige svømmeænder.

I Danmark udfører Fødevarestyrelsen og DK-VET (Dansk Veterinær Konsortium bestående af Statens Serum Institut og Københavns Universitet) i samarbejde med Ringmærkningsadministrationen og Aarhus Universitet hvert år en aktiv overvågning af fugleinfluenza i tilsyneladende raske vilde fugle. Til indsamlingen af prøver hjælper bl.a. ringmærkere. I 2023 påbegyndtes ligeledes et samarbejde med Danmarks Jægerforbund om indsamling af prøver fra nedlagte ænder. Der blev fundet forskellige influenzavirus i prøverne indsamlet i 2023, hvoraf de fleste var af den lavpatogene fugleinfluenzatype, som typisk ikke forårsager død eller alvorlig sygdom. HPAI-virus med subtypen H5N1 blev påvist i en krikand, en pibeand og en gråand, som var nedlagt ved jagt.

Fund af fugleinfluenzavirus i symptomfrie vilde fugle bidrager til forståelsen af, hvordan virus udbredes. Siden efteråret 2020 er der hvert efterår fundet HPAI-virus i enkelte nedlagte ænder i den aktive overvågning. Tilsvarende fund i raske vilde fugle er også gjort i enkelte andre europæiske lande og underbygger en teori om, at HPAI H5-virus kan spredes af lang- distance-trækfugle.

Overvågning af fugleinfluenza

Overvågningen af fugleinfluenza i døde vilde fugle udføres rutinemæssigt året rundt. Overvågningen er baseret på, at borgere indmelder fund af døde vilde fugle til Fødevarestyrelsen. Hvis Fødevarestyrelsen vurderer, at fuglen skal undersøges for HPAI, opsamles fuglen og indsendes til undersøgelse hos DK-VET. Resultaterne af undersøgte fugle er offentligt tilgængelige og kan findes her.

Hvis du finder døde eller syge vilde fugle i naturen, er Fødevarestyrelsen meget interesseret i at få besked om dit fund. Specielt hvis det drejer sig om fund af vandfugle, rovfugle og kragefugle. Du skal ikke røre ved fuglene eller samle dem op. Du kan melde dit fund til Fødevarestyrelsen via appen Fugleinfluenza Tip. Appen kan findes i Google Play eller Apple App Store.

Hvor kommer virus fra?

Ved at udføre genetiske analyser af virus og sammenligne virus fra forskellige steder i verden i sammenhold med de kendte trækmønstre for forskellige vildfuglearter er det sandsynliggjort, at virus er introduceret til Europa i efteråret 2020 og igen i 2021 via vilde ænder og gæs på træk fra yngleområderne i Sibirien. Danmark ligger centralt på trækruterne fra Sibirien og nordvest-Skandinavien og har rastepladser især i den sydøstlige del af landet og i vadehavsområdet. I overensstemmelse hermed er der påvist HPAI-virus i bl.a. nedlagte pibeænder. Siden 2022 er det sandsynligt, at virus har overlevet i Europa, snarere end at der er sket nye introduktioner af virus udefra.

Genetiske analyser af virus fra vilde fugle og ramte fjerkræbesætninger i Dan-mark har vist, at virus er nært beslægtet med hinanden. Det tyder derfor på, at udbrud i danske fjerkræbesætninger sandsynligvis har været forårsaget af kontakt med vilde fugle i langt de fleste tilfælde. Denne kontakt kan have været direkte kontakt mellem smittede vilde fugle og fjerkræ eller indirekte. Virus kan overleve i miljøet, og smitte kan derfor viderebringes til eller mellem fjerkræbesætninger via f.eks. udstyr, foder eller personer, som har været i kontakt med virus, f.eks. i form af tørret fæces fra smittede vilde fugle.

Efter jagt og færdsel i naturen skal man være særligt opmærksom på risikoen for at bringe smitte videre til fugle og pattedyr.

Smitte til mennesker?

Fugleinfluenzavirus kan i sjældne tilfælde smitte mennesker. I mange tilfælde ses ingen eller kun lette symptomer hos smittede mennesker, men der har også været tilfælde med alvorlig sygdom og dødelig udgang, primært i Asien. Der er aldrig konstateret smitte med fugleinfluenza- virus til mennesker i Danmark.

Når du håndterer nedlagt fjervildt, kan du udsættes for smitte ved at indånde virusholdigt, støv eller du kan komme i kontakt med smitte fra dyrets indvolde eller tarmindhold. Fødevarestyrelsen anbefaler:

• Vask hænder i varmt vand og sæbe ofte. Brug eventuelt håndsprit (70 pct.), hvis ikke du har adgang til vand og sæbe. Fjern synligt snavs på hænderne inden brug af håndsprit.
• Undgå at indånde støv! Det kan indeholde virus. Brug evt. en ansigtsmaske, gerne min. en FFP3-maske.
• Flå fuglen frem for at plukke den. Alternativt kan nedlagt fjervildt bestøves med vand, skoldes eller vokses før plukning.
• Håndter fjervildt udendørs, så støv-koncentrationen holdes nede.
• Indvolde lægges i en lukket plastic-pose og smides ud som dagrenovation.
• Hvis der nedlægges fugle, der ser syge ud, frarådes det at håndtere disse. Kontakt i stedet din lokale veterinærenhed.

Minimer risikoen for smitte Fødevarestyrelsen anbefaler, at man efter jagt og færdsel i naturen bør være særligt opmærksom på risikoen for at bringe smitte videre, især til fjerkræ, og anbefaler følgende:

• Gå i bad, og skift tøj samt fodtøj, inden du har kontakt med fjerkræ.
• Fodtøj, der har været anvendt på jagt, vaskes og desinficeres.
• Fugleinfluenza slås let ihjel, idet virus hverken tåler håndsæbe, håndsprit (70 pct.) eller sæbe til tøjvask.
• Hunde brugt til jagt må ikke komme i kontakt med fjerkræ på grund af risiko for smittespredning.
• Hunde og katte må ikke fodres med råt kød og indmad fra fugle nedlagte i områder, hvor der er konstateret fugleinfluenza i de vilde fugle.

Vask altid hænder, når du har rørt ved råt kød, og desuden når du tilbereder kødet. Bakterier og virus dræbes ved 70 °C.