Smid ikke græskar i naturen til hjortevildtet
Efter Halloween er der mange græskar, nogle helt eller delvist nedbrudte, som har udtjent deres formål . I stedet for at smide græskarrene væk i den almindelige dagrenovation, opfordres der på flere sociale medier til at de bliver brugt som foder for hjortevildt i naturen. Det vil vi gerne fraråde.
Hjortevildtet mangler ikke føde, og helt eller delvist nedbrudte græskar er på ingen måde velegnede fødeemner for hjortevildt. For det første indeholder græskar hurtignedbrydelige kulhydrater, som drøvtyggere ikke har gavn af, og græskar kan - som et led i den naturlige nedbrydning - let være inficeret med diverse svampesporer, som kan ophobes i vommen hos hjortevildt.
Hjortevildtet i Danmark behøver ikke tilskudsfoder, og meget tyder på, at fodring af især råvildt har nogle særdeles negative effekter for bestandene på bestemte lokaliteter. Det gælder især steder, hvor råvildtet takket være fodringen står meget tæt. Det er ikke naturligt for råvildt, og derfor kan det medføre tæthedsafhængig mistrivsel.
Derfor fraråder Danmarks Jægerforbund fodring af råvildt.
Risiko ved fodring
Alle hjortearter er drøvtyggere med et noget mere kompliceret fordøjelsessystem end de enmavede dyr - som f.eks. heste, grise og mennesker. Drøvtyggerne tilpasser deres fordøjelsessystem efter de årstidsbestemte svingninger i fødens kvalitet. Gennem forår og sommer er føden grøn og letfordøjelig.
Om vinteren er plantematerialet vissent med højt fiberindhold og lav fordøjelighed. Ved langsomt at forandre strukturen i nogle af maverne tilpasser drøvtyggeren sig fødens kvalitet. Er de tilpasset vinteren og pludselig får adgang til letfordøjelig føde med højt energiindhold (letfordøjelige kulhydrater), ophobes organiske syrer, og vommiljøet forsures. Ved forsuring kan der opstå ætsninger i vomslimhinden (mavesår), infektion og risiko for at fordøjelsesprocessen ophører og at dyret dør.
Tilvænning
Tilbydes drøvtyggeren letfordøjelig føde hele året, vil fordøjelsessystemet bibeholde sommerens kapacitet, og risikoen ved fodring med mere letfordøjelige fodermidler reduceres. Dette er årsagen til, at det visse steder tilsyneladende ikke giver problemer at fodre vildtlevende hjortevildt med så potente fodermidler som majs eller endog kraftfoder.
Fodring med kraftfoder bør dog undgås, da det er svært at styre fodermængden til det enkelte individ. Samtidig er det forbundet med større risiko for, at hjortevildtet tager skade af foderet end tilfældet er ved fodring med eksempelvis havre.
Langsom tilvænning, der giver tid til omstilling af fordøjelsessystemet, må altid anbefales ved fodring af drøvtyggere. Vinterfodring skal indledes inden efteråret for alvor sætter ind. Ellers kan vildtets fordøjelsessystem ikke vænne sig til foderet. Hvis man midt om vinteren begynder at fodre med foder, der har et højt energiindhold, risikerer man, at det skader dyrene.
