Skyd – eller skyd ikke?
Skal vi mennesker overhovedet blande os i naturens gang? F.eks. når nye arter kommer til eller hvis en art vokser så meget i antal, at den truer en eller flere andre arter? Meningerne var delte under den første store debat i Thunderdome på Naturmødet.
Skadedyr-nyttedyr. Termer, som vi hæfter på en art alt afhængig af hvordan vi vurderer dens nytteværdi. Men giver det mening at se sådan på det? Det blev debatteret af et panel på fire på Naturmødet, med Tine Gøtzsche som både deltager i snakken og som ordstyrer. Panelet bestod af Sebastian Klein, Bengt Holst, Jan Eriksen og DJ-formand Claus Lind Christensen. Titlen for debatten var ”Vildtregulering og naturdesign – hvilken natur vil vi have?”
Formanden for Dyreetisk Råd, tidligere direktør fra Københavns Zoo, Bengt Holst, startede med at konstatere, at han fandt opdelingen i nyttedyr og skadedyr forkert:
- I samme øjeblik, vi stempler en art som skadedyr, så bliver den fredløs og må dræbes året rundt. Hvorfor?
Tine Gøtzsche:
- Jeg kan ikke lide rotter. Skal de være her?
Bengt Holst:
- Hvad så med myg – skal vi så også fjerne dem?
Tine Gøtzsche:
- Ja!
Da latteren fra mange af tilhørerne havde lagt sig, spurgte Tine Gøtzsche, hvilke arter Bengt Holst så mente ikke skal være her.
- De skal være her alle sammen!
Det svar udløste den første klapsalve fra tilhørerne.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Magnus og regeringen
Tine Gøtzsche spurgte formanden for Vildtforvaltningsrådet, Jan Eriksen, hvem der bestemmer, hvilke arter der må være her. Eriksens svar var næppe hørbart, da hans mikrofon strejkede. Men os, der sad tættest, kunne høre det:
- Magnus og regeringen.
I stedet sprang Sebastian Klein hurtigt ind, spurgte:
- Må jeg? Og uden at afvente svar fortsatte han: - Det er generelt problematisk, at vi opdeler i gode eller onde dyr. Muldvarpe, myg, ulve – det er en definition mellem godt og ondt, vi gør os til herre over.
Tine Gøtzsche spurgte til holdningen hos formanden for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen.
- Vi skal ikke udrydde nogen naturligt hjemhørende art i Danmark. Men vi skal forstå, at vi har fucked naturen så meget op, at vi har skabt ubalance, mente Claus Lind. - Et eksempel er bestanden af havørne ved Ålandsøerne, som er blevet så talrig, at ørnene påvirker ynglebestanden af edderfugle. Det har fået myndighederne til at udstede reguleringstilladelse til fem havørne, og effekten har været den ønskede, nemlig at ørnene er blevet mere sky og ikke udgør det samme problem længere.
Jan Eriksen kom dernæst med en kommentar, der lød som om han havde både hjerne og hjerte med i det: -Vi har simpelthen ingen tålmodighed til at se og afvente, hvordan naturen selv udvikler sig. Måske ville edderfuglene på Åland kunne tilpasse sig ørnenes tilstedeværelse.
Den udtalelse udløste klapsalve nummer to fra tilhørerne.
Mårhundene
Mårhundene var et andet tema. Bengt Holst lagde for med at sige, at alt, hvad der kommer os på tværs – mus, rotter, mårhunde – er fredløse, må jages og dræbes døgnet rundt, året rundt, og normale principper som for eksempel ikke at dræbe moderdyr, er sat ud af kraft.
Claus Lind betonede, at jægerforbundet råder medlemmerne til at undlade at regulere mårhunde i perioden fra den 1. maj og to måneder frem, for netop at undgå at hvalpe i graven bliver forældreløse. Bengt Holst kvitterede:
- Al ære for etikken hos jægerne! Det er jo lovgivningen, det et galt med.
Sebastian Klein:
- Det er jo evigheds-regulering. År efter år. Vi kommer aldrig i mål. Vi bevæger os på kanten af noget rigtigt grimt.
Her mente Jan Eriksen, at en art som mink må vi ikke opgive at bekæmpe:
- Vi ved alt for tydeligt, at mink påvirker den hjemlige fauna, og det er et reelt problem.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Ulv
Sebastian Klein:
- Inderne gør alt hvad de kan for at passe på bestanden af tigre, som har været næsten udryddet. Og det gør de selv om der hvert år bliver dræbt mellem 80 og 100 mennesker af tigre. Der er en kæmpe opbakning i befolkningen til at passe på de store dyr alligevel. Jeg vil aldrig drømme om at sige det samme i forhold til hvis en ulv dræber mennesker. Men i Danmark råber vi ”Skyd!”, når en ulv tager et får.
Bengt Holst:
- Løsningen er at der skal gøres mere for at beskytte fårene.
Publikum blev nu bedt om at forholde sig til dette spørgsmål: "Er det OK at regulere ræve og andre rovdyr for at beskytte husdyr?" 20 stemte ja, 99 stemte nej.
Tine Gøtzsche spurgte jægerforbundets formand om hans holdning. Claus Lind:
- Det er ok med holdningen om først og fremmest at beskytte husdyrene. Det siger jeg som dansker, ikke som jæger. For husdyrene er ikke mit ansvar. Jeg er enig i, at naturligvis skal der være gode og sikre hegn. Ellers passer man ikke ordentligt på sine dyr.
Svaret udløste den tredje klapsalve fra tilhørerne.
Bæver
De fire i panelet blev også spurgt til bæver. Bengt Holst var glad for artens tilstedeværelse (via udsætningerne, red.), fordi den spiller en rolle i naturen. Sebastian Klein kom med et bramfrit udbrud:
- Hvad fanden sker der! Pludselig er der en bæver ved Gedser (som er svømmet dertil fra Polen/Tyskland, red.). Så de kan GODT selv indvandre. Vi er ualmindeligt dumme menneskeaber, som ikke kender konsekvensen af vores handlinger!
Den udtalelse fremkaldte debattens fjerde og sidste klapsalve. Jan Eriksen:
- Det er en småpopulistisk tankegang med bæver, det er jeg enig med dig i, Sebastian, i eksemplet med den vilde bæver.
Repræsentativt demokrati og Vildtforvaltningsrådet
Herfra gik debatten mere over på hvordan vi håndterer uenigheder i Danmark. Claus Lind åbnede med at sige, at vi ikke skal fare i flæsket på hinanden over den ene eller anden art, når det i virkeligheden er vores natur og miljø, det generelt er galt med.
Sebastian Klein afslørede med et lille smil, at han havde tiltroet sig så megen magt, at han ved at ”true” Magnus Heunicke i et af sine programmer kunne ændre noget:
- Det hjalp ikke en skid. Nej, hvad der rykker er, når danskerne tager holdning til naturen.
Jan Eriksen:
- Vi har et repræsentativt demokrati i Danmark. Vi skal åbent kunne diskutere alle spørgsmål, trods store uenigheder. Jeg har været på turne i spørgsmålet om ulv og debatteret i Jylland – og jeg lever stadig!
Claus Lind:
- Vi har forskelligt natursyn og forskellige behov. Nogle vil gerne skrive mennesket ud af naturen, og det er jeg ikke enig i. Jeg kan godt drømme om at se masser af krondyr i horisonten, som vi jægere er glade for. Men der er andre hensyn at tage, og vi er nødt til at tage diskussionerne i Vildtforvaltningsrådet, fordi vi ganske rigtigt er et demokrati.
Efter tre kvarters debat takkede Tine Gøtzsche tak for en livlig debat, og hermed var tre dages slagudveksling om naturen skudt kraftfuldt i gang.
